Læsetid: 5 min.

Hvad er der galt med Washington?

Det er ifølge den amerikanske journalist Thomas Frank lykkedes den amerikanske højrefløj at lave det amerikanske demokrati om til en gigantisk forretning
Det er ifølge den amerikanske journalist Thomas Frank lykkedes den amerikanske højrefløj at lave det amerikanske demokrati om til en gigantisk forretning
13. september 2008

De er uenige om økonomi, våben, og hvordan man skal regere resten af verden. De taler til forskellige vælgere, og de priser forskellige dyder. Men der er ét punkt, hvor de to præsidentkandidater Barack Obama og John McCain er aldeles enige: Der er noget galt med amerikansk politik. 'Washington' fungerer således som skældsord i den amerikanske valgkamp. Dette fænomen er blevet kaldt det "intense had til status quo", og denne enighed gør, at begge kandidater lover 'forandring'. Det handler ikke bare om skifte spillerne ud. Det handler om helt grundlæggende at forandre spillet, og det lover Obama og McCain, at de kan og vil.

Der har i Amerika altid været en vis skepsis over for Washinton: Dér lever advokater og embedsmænd af skatter suget ud af ærlige hårdtarbejdende lønmodtagere, og dér spildes penge og arbejde i et umådeligt ineffektivt bureaukrati, og dér lever nogen af at bestemme over andre. Men Washington har forandret sig, og derfor er foragten for Washington også ændret.

Konservativ tænkning

Den amerikanske journalist Thomas Frank, som er kendt for sine studier af den amerikanske 'kulturkrig' og bogen What's the matter with Kansas fra 2004, fortæller i sin nye bog The wrecking crew, hvad der er gået galt med Washington. Der er ikke tale om en sociologisk undersøgelse, men et journalistisk anklageskrift: Franks fundamentale pointe er, at der er en intim sammenhæng mellem den amerikanske højrefløjs aktivisme, lobbyismen i Washington, tendenser til korruption og nedbrydningen af den amerikanske offentlige sektor.

Den polemiske pointe er, at den demokratiske kulturs krise i USA ikke er resultatet af en uheldig eller uønsket udvikling. Franks præmis er, at det er selve meningen med den form for amerikansk markedstænkning, der med et for danskere lidt forvirrende udtryk kaldes 'konservatisme', at staten skal svækkes, offentlige ydelser privatiseres og private aktører involveres i lovgivning. Der er således ikke tale om en politisk deroute, men om en politiske sejr - for de konservative. Skaden er ikke sket, fordi de er dårlige politikere, men fordi de er dygtige konservative:

"De har skabt en kult omkring udlicitering, de har undermineret etablerede føderale institutioner, fordi de er politiske modstandere af dem, de har helt bevidst oparbejdet en fantastisk gæld for at tvinge regeringen i krise. Ødelæggelsen er blevet grundigt udført, det er et professionelt stykke arbejde."

Konservativ offensiv

De amerikanske konservative har vundet kampen om hovederne og hjerterne: De har skabt et billede af den amerikanske stat som bureaukratisk og ineffektiv. De har kæmpet for at overbevise om, at det ikke gælder om at blande politik ind i forretning, men derimod om at overføre forretningsmetoder til politik. Offentlige ydelser, sikkerhedsfunktioner og omsorgsarbejde skal udliciteres til private aktører, så de ekspederes effektivt og ordentligt. De konservative betragter ifølge Frank traditionelt offentligt arbejde som en slags korruption, så de ser forretningsprincipper i forvaltningen som en slags modkorruption. Det er mere ærligt at arbejde for sig selv og stå ved, at man vil gøre en god forretning, end det er at lade som om, man tjener det fælles bedste og så i virkeligheden alligevel bare tjener sig selv.

Frank giver adskillige eksempler på, hvordan konservative aktivister, lobbyister og ideologer gennem tidsskrifter, tænketanke, bøger og aviser udbreder billedet af en kamp mellem det revolutionære marked og den store undertrykkende stat. Det er en traditionelt modkulturel figur, som varieres i kampen mellem de frihedselskende konservative og de kontrollerende venstreorienterede. De højreorienterede aktivister beskriver sig selv som fordømte outsidere, der er oppe imod en enorm humanistisk overmagt. Konservative som Newt Gingrich. Grover Norquist, Jack Abramoff og Michael Scanlon har på forskellige fronter arbejdet på at gennemføre revolutionen i Washington.

Det utrolige er ifølge Frank, at de både har sejret og har haft held til at fremstille sig selv som en forfulgt minoritet. De har sejret i en grad, så selv den demokratiske præsident Clinton måtte erkende, at han blev nødt til at gøre op med 'gammeldags velfærd' og udvide spillerummet for det privatøkonomiske initiativ. Det amerikanske budgetunderskud er ligesom udlandsgælden eskaleret, så de folkevalgte politikere har mistet fundamental beslutningskompetence.

Thomas Frank viser, hvordan herregårde, små slotte og rigmandsboliger er spredt ud over Washington gennem de sidste 20 år. De tre rigeste counties i USA er nu forstæder til Washington. De gamle billige sandwichbarer og frokostrestauranter er forsvundet til fordel for luksusrestauranter og eksklusive klubber. Det er ikke, fordi lønningerne for embedsmænd er steget. De er tværtimod faldet i forholdet til tilsvarende stillinger i den private sektor, og det er igen ifølge Frank resultatet af et konservativt strategisk forsøg på at sikre sig, at de bedst kvalificerede ikke spilder deres talenter med offentlig forvaltning, men derimod akkumulerer kapital i forretningslivet.

Latterlige turister

De nye overklasser i Washington er etableret, fordi politik er blevet en ekstraordinært god forretning for køberne og sælgerne, men ikke for de amerikanske borgere. Antallet af lobbyister og advokater i Washington skulle være tidoblet siden 70'erne, deres salærer og indsatser er ligeledes steget markant, kampen om offentlige midler til private projekter er intensiveret, og bevillinger øremærket til specifik lovgivning er blevet almindeligt anerkendt. Det regnes eksempelvis for nærmest umuligt, at McCain skulle kunne realisere sit løfte om at gøre op med de såkaldte earmarks, fordi de er blevet så integreret et moment i amerikansk lovgivningspraksis.

Det er ifølge Thomas Frank latterligt nostalgisk, når turister og amerikanske patrioter går rundt i hovedstaden og studerer de gamle monumenter og kongressen, som om det var derfra, at USA bliver regeret. Det store land regeres ikke af argumenter og diskussioner, men af lobbyister, advokater og store firmaer.

Jack Abramoff er nu afsløret og fængslet, men hans drøm om en konservativ revolution er ifølge Frank blevet virkelighed. Det er den virkelighed, som både McCain og Obama lover, at de kan forandre. Den er analyseret og dokumenteret bedre i andre bøger end The wrecking crew, som mest af alt er en velskrevet og indigneret pamflet. Den er ikke mere end det, men den er bestemt heller ikke mindre, og dét er mere end godt nok. For det er for meget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det meste i denne artikel kan nemt overføres på danske forhold.
Det er ikke svært at se hvor Fogh og ko har hentet manualen til det, der er sket i dansk politik de sidste 7 år.
Og resultatet at deres virke bliver jo i disse dage blotlagt dag for dag. Og hvad kan vi lære af det? Ikke noget.