En infernalsk frodig fantasi

En værdig opfølger. Selv når Guillermo del Toro laver Hollywood-film som 'Hellboy II: The Golden Army', gør den mexicanske filmmager det så egensindigt, intelligent og overraskende, at man straks ved, at han står bag
Karakter. Hellboy ligner måske ikke dig og mig, men i hænderne på del Torro bliver han følelsesmæssigt lige så sårbar som alle os andre. Og det gør karakteren interessant.

Karakter. Hellboy ligner måske ikke dig og mig, men i hænderne på del Torro bliver han følelsesmæssigt lige så sårbar som alle os andre. Og det gør karakteren interessant.

Egon Endrenyi
5. september 2008

Ingen vil vel efterhånden bestride, at mexicanske Guillermo del Toro er en af tidens mest spændende og originale filmmagere. Med spanskproducerede film som The Devil's Backbone og Pans labyrint har han formået at forføre og forundre både publikum og anmeldere verden over. Selv når han med tegneseriefilmatiseringen Hellboy arbejder i Hollywood - han laver én for sig selv og så én for branchen - gør han det så egensindigt, overraskende og intelligent, at man straks fornemmer, at han står bag.

Således også Hellboy II: The Golden Army, der har dansk premiere i dag. Amerikanske og engelske anmeldere har allerede lovprist filmen, som mange endda mener er bedre end den første. Personligt foretrækker jeg dog stadig Hellboy, men er ganske enig i, at Hellboy II er en værdig opfølger, fyldt til bristepunktet med fantastiske billeder, fascinerende karakterer og en dybde, som kun få af den seneste tids tegneseriefilm, Christopher Nolans The Dark Knight og Jon Favreaus Iron Man, har nået.

For selv om del Toro om noget er en visionær instruktør med et sikkert greb om alle de filmiske og visuelle virkemidler, er han også en gudbenådet historiefortæller, for hvem billeder ikke er interessante uden indhold.

Mekaniske krigere

I Hellboy II arbejder Hellboy (Ron Pearlman) stadig for den hemmelige amerikanske organisation, B.P.R.D., som håndterer paranormale aktiviteter - dvs. udrydder de mange monstre, som vandrer iblandt os og indimellem truer verdens eksistens, men som vi ikke kan se. Selv er Hellboy en ildrød, rapkæftet og to meter høj og to meter dæmon, som elsker store cigarer og har et udtalt problem med autoriteter - og med sin kæreste, Liz (Selma Blair), der bare er så træt af hans roderi og dårlige manerer.

Den slags problemer bliver der dog ikke megen tid til at diskutere, inden elverprinsen Nuada (Luke Goss) dukker op og erklærer menneskene krig, fordi han ikke stoler på os og slet ikke bryder sig om den måde, vi behandler planeten på. Nuada vil samle sin fars magiske krone og derved få magt over en gylden hær af uovervindelige, mekaniske krigere. Det er kun Hellboy, Liz og deres venner og kolleger i B.P.R.D., der kan stoppe Nuada, men han er en frygtindgydende kriger og assisteres af en meget stor og meget vred trold.

To sider af samme figur

Det er naturligvis alle de vidunderlige verdener og væsener, som umiddelbart gør størst indtryk i Hellboy II, fra troldemarkedet under The Brooklyn Bridge - ja, hvem skulle dog have troet, at der fandtes sådan ét lige dér? - til Den Gyldne Hærs pittoreske hvilested i Irland. Guillermo del Toro har en infernalsk frodig fantasi, og han befolker sit kulørte og overbevisende univers med det bedste og det værste fra ens drømme og mareridt.

Det er dog de velformede karakterer, som gør, at instruktørens film for alvor fæstner sig i ens bevidsthed. Hellboy ligner måske ikke dig og mig, men følelsesmæssigt er han lige så sårbar som alle os andre og lige så fuld af tvivl og længsel, og det fører til nogle både morsomme og rørende scener mellem ham og Liz, der tillige finder ud af, at hun er gravid, og må erkende, at hun ikke ved, hvad hun nu skal gøre.

Ron Pearlman har altid været god som outsider, hvilket da også er den rolle, han oftest har spillet på film og tv. Den 58-årige, klassisk skolede skuespiller med det aparte udseende og en respektindgydende fysik er ikke den indlysende førsteelsker, men der er masser af styrke og følelser i hans Hellboy, som bliver en tragikkomisk skikkelse i familie med Frankensteins monster. Som ham er det eneste, Hellboy vil have, andre menneskers kærlighed, og det er meget sigende, at James Whales Bride of Frankenstein kører på tv i en scene, hvor Hellboy på den hårde måde opdager, at folk opfatter ham som en farlig freak.

Således er det selvfølgelig en pointe, at kønne Liz ligner et almindeligt menneske til forveksling, men forvandler sig til en ildsprudlende furie, når hun bliver vred eller bange. Hun og Hellboy er på en måde to sider af samme figur, og det er godt at vide, at de om ikke andet har hinanden.

Litterær sagnfigur

The Devil's Backbone og Pans labyrint fortalte begge fantasifulde og komplekse historier om krig, det at blive voksen og de moralske valg, der gør os til de mennesker, vi er. Hellboy II handler hovedsageligt om kærlighed og om menneskets frygt for det ukendte og mangel på respekt for fortiden og den klode, det bebor.

Man forstår skam godt, hvorfor prins Nuada er så træt af den våbenhvile med menneskene, hans far, kongen, indgik for snart Herrens mange år siden. For Del Toro er Nuada ikke bare en endimensional skurk, men en næsten litterær sagnfigur - filmen henter da også inspiration fra irske folkeeventyr - der tror på det gode og rigtige i det, han foretager sig.

Det gør kun mødet og kampen mellem ham og Hellboy så meget desto mere interessant. De er begge uønskede i menneskenes verden og ville måske under andre omstændigheder have stået side om side, men nu vil skæbnen, at de kæmper mod hinanden.

Det lyder måske tungt og didaktisk, men er det bestemt ikke. Guillermo del Toro holder en fin balance mellem parodi og patos, og Hellboy II er på alle måder også en voldsomt underholdende film.

Hellboy II: The Golden Army. Instruktion og manuskript: Guillermo del Toro. Amerikansk (Monstermange biografer landet over)

Se traileren på: http://www.hellboymovie.com/

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu