Læsetid: 4 min.

Død over de dumme

Joel og Ethan Coen satser på det sikre i deres henslængt kyniske agentfarce 'Burn After Reading'
Kærkomment. Det er ikke mindst takket være George Clooneys fandenivoldske skørtejæger, at fitnesshysteriet og renhedsfanatismen får et befriende spark over benet.

Kærkomment. Det er ikke mindst takket være George Clooneys fandenivoldske skørtejæger, at fitnesshysteriet og renhedsfanatismen får et befriende spark over benet.

Macall Poley

10. oktober 2008

Det er i bund og grund ikke særlig kønt eller sympatisk, når to tårnhøjt begavede mennesker hoverer over stupide artsfællers skæbnesvangre fejltrin. I deres 13. spillefilm, Burn After Reading, byder Coen-brødrene på en sådan opvisning i morbiditet og kynisme.

Men selv hvis man ser bort fra alle etiske og moralske overvejelser, er det svært at forstå dette valg. Det ligner unægtelig en regression, fordi brødrene før har lavet langt bedre og sjovere film i en taberromantisk tonart. Enfoldige figurer blev således behandlet med varme og empati i både The Big Lebowski (1998) og O, Brother, Where Art Thou (2000). Komedier med en helt anden substans, finesse og efterklang end Burn After Reading, som dog har flere mindre og en meget stor formildende omstændighed. Hende kommer vi til.

Forsmået agent

Burn After Reading er, hvad man kunne kalde en 'alle-mod-alle-ensemblefilm', men de tidlige scener centrerer sig om CIA-analytikeren Osborne Cox, som spilles af John Malkovich. Handlingen sparkes i gang, da Osborne degraderes med den begrundelse, at han har et alkoholproblem. Intet, vi siden ser, indikerer, at dette er i strid med fakta, men koleriske Osborne skriger alligevel op om, at beslutningen er politisk motiveret.

Med hævngerrigheden boblende i blodet brænder han alle broer til bureauet og går i gang med at skrive sine erindringer. En bog, hvis egentlige formål er at afsløre nogle af den tidligere arbejdsgivers mange beskidte hemmeligheder.

Det foreløbige resultat af Osbornes arbejde falder imidlertid ved et uheld i hænderne på to meget Coenske typer: Fatalt underfrankerede fjolser med tendens til griskhed. Her hedder de Chad Feldheimer og Linda Litzke og spilles af Brad Pitt og Frances McDormand. Begge arbejder de som fitnessinstruktører i motionscentret Hardbodies, og midaldrende Lindas store drøm er at få foretaget en række skønhedsoperationer. Spejlblanke Chad ... tja, for ham er lejlighed til at tildele sig selv et cool alias som 'Mr. Black' vist motivation nok.

Genbrug

Måske sidste års comeback med den fremragende Cormac McCarthy-filmatisering No Country for Old Men var så drænende for brødrene, at de kun kunne overskue et projekt, der ikke bød på for mange nye udfordringer. Det vil sige, udover den at holde tilskuerens interesse fanget i halvanden time uden at tilbyde dem en eneste sympatisk eller kompleks figur. Det lykkes, men kun lige akkurat.

Burn After Reading har omtrent samme ambitionsniveau og tone som brødrenes to hidtil sløjeste film, neo-screwball-komedien Intolerable Cruelty (2002) og Ealing-hyldesten The Ladykillers (2004). Den søger også tilbage til et af duoens helt store favorittemaer, nemlig pengeafpresning. Plottet leder ikke mindst tanken hen på Fargo (1996), hvor en desperat og ikke alt for opvakt type ligeledes øjnede en mulighed for at tjene noget hurtigt mønt på illegal vis, hvorefter tingene tog en blodig drejning.

Sublime Swinton

Linda-figuren giver Coen-kendingen McDormand (som også er Joel Coens kone gennem mange år) lejlighed til at udfolde sine betragtelige, mimiske kundskaber og er samtidig brødrenes vrængende parodi på den ærkeamerikanske dyd, der hedder ukuelig optimisme. Pointen er selvfølgelig, at en som Linda mindst af alle har grund til at tro, at hun kan udrette eller opnå noget som helst: At tænke positivt nytter ikke det fjerneste for folk, der som hun ingen nævneværdig tænkeevne har.

Humoren har dog ikke denne beske bismag, når Coen-brødrene retter sigtekornet mod folk i deres egen intelligensklasse: I rollen som Osbornes spydige sæk af en kone skaber stortalentet Tilda Swinton en prægtig variation over den britiske filmskurk. Med en tunge, der kunne kløve en diamant - hendes replikføring er med lethed filmens mest sofistikerede indslag - og et blik, der får testikler til at søge nordpå, er Swintons flammehårede furie så afgjort hovedattraktionen. Og hvilken profession har Coen-brødrene så udstyret dette rædselsvækkende kvindemenneske med? Børnelæge, såmænd. Det er nu lidt sjovt.

Ren krop, sygt sind

Det er også velkomment, når brødrene sparker stylterne væk under tidens fitnessfanatisme og renhedshysteri. Det sker ikke mindst via George Clooneys figur, Harry Pfarrer, som udover at være en skruppelløs skørtejæger også er et pragteksempel på, hvad der vist kun kan betegnes som 'et sygt sind i et sundt legeme'. Atletiske og åleglatte Pfarrers uhæmmede utroskab hvirvler ham ind i intrigen og sætter yderligere fart i forviklingerne.

Burn After Reading har meget af det, man forventer af en Coen-produktion, såsom perfekt filmisk håndværk og skarpt afstemte replikker - selvom der faktisk er lovlig langt mellem sidstnævnte. Omtrent en tredjedel af dem ligger i munden på en totalt amoralsk CIA-chef, som spilles af repliksikre J.K. Simmons, der også i The Ladykillers trak helhedsindtrykket lidt op.

Coen-brødrene lader sjældent en film udspille sig på samme sted to gange, og denne gang er vi - logisk nok - i magtens centrum, Washington D.C.

Fiks reference

Brødrene gør god brug af nogle af hovedstadens mange monumentale bygningsværker, og indfletter desuden en fiks lille reference til benefice for de efterretningshistoriekyndige: I en tidlig scene får Osborne og konen besøg af et ægtepar med efternavnet Magruder, hvilket var navnet på en af dem, der var involveret i Watergate-skandalen. Derudover rimer det jo på Zapruder, som var efternavnet på manden, der uforvarende filmede det første Kennedy-mord.

Så vidt nørderiet, her kommer opsummeringen: Burn After Reading er ren hjerne og nul hjerte. Ej heller har den noget nævneværdigt på hjerte. Det må næsten have slået de kløgtige Coen-brødre, at filmens titel rummer et hint om dens nedbrydningstid i tilskuerens erindring. For denne anmelder vil kun kvinden med det flammefarvede hår, Tilda Swinton, blive hængende.

Burn After Reading. Instruktion og manuskript: Joel og Ethan Coen. Amerikansk-engelsk-fransk (En lang række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu