Læsetid: 2 min.

Døden er noget sjovt noget

To underhunde - en død, en levende - er i centrum i kinesiske Zhang Yangs sorthumoristiske road movie 'Rejsen hjem'
En hyldest. Filmen er en hyldest til en underholdende og omsorgsfuld underhund.

En hyldest. Filmen er en hyldest til en underholdende og omsorgsfuld underhund.

Øst for Paradis

31. oktober 2008

Bygningsarbejderen Liu kommer af dage på en pludselig, skønt ikke udpræget ubehagelig måde: Under et af sine meget hyppige barbesøg med den midaldrende kollega Zhao (spillet af komikeren Zhao Benshan) bliver Liu i bogstaveligste forstand døddrukken.

Zhao hørte engang Liu bedyre, at han vil begraves på sin fødeegn for at sikre, at hans sjæl vil finde hvile. Vel vidende, eller i hvert fald formodende, at Liu ville have gjort det samme for ham, begiver Zhao sig på vej til fods med den stadigt mindre velduftende eksdrukkammerat over skulderen. Det er sin sag at få et lift med en død mand på slæb, og tingene bliver ikke nemmere, da Zhao får sine penge stjålet.

Nyt og gammelt

Undervejs møder Zhao heldigvis også folk, som vil ham det godt. Filmens store galleri af bipersoner afspejler bl.a. det kinesiske samfunds mange modsætninger. I en af filmens mest visuelt finurlige scener giver en ung og smart klædt cykelrytter således Zhao en hånd i et spontant opstået kapløb mod noget så gammeldags som en oksetrukket kærre. Siden dokumenterer cykelrytteren sit møde med vor hovedperson med et digitalt kamera.

Flere af Zhaos møder med de fremmede har en Jim Jarmusch-agtig tone, hvilket sammen med det raske tempo giver filmen en høj underholdningsværdi. At Zhang Yang også mestrer det dvælende og intime, beviser han i en sen scene, som udspiller sig mellem Zhao og en posedame, der kunne være et bud på en kommende livsledsager.

Helt ned i titlen har Zhang Yangs film ligheder med navnebroderen Zhang Yimous Vejen hjem (1999) med dens tema om en sidste hjemvenden. Det siger imidlertid en hel del om Rejsen hjems spændvidde, at den også er i slægt med den amerikanske farce Weekend at Bernie's (1989), hvor et lig ligeledes spillede en afgørende rolle.

Livets (traktor)hjul

Netop instruktørens mod og vilje til at parre det platte med det poetiske giver filmen personlighed. Slapstick eksisterer side om side med elegance og høj æstetisk klasse (filmens første minutter, der skildrer en busrejse, er her en særlig nydelse).

Zhaos ædle mission har et vidunderligt morbid-humoristisk modpunkt i den rådvildhed og det kaos, der præger den praktiske side af sagen. Som han da også selv bemærker, er det Lius held, at han allerede er død, for mange fortrædeligheder tilstøder hans arme, afsjælede legeme undervejs.

Filmens vigtigste og vittigste visuelle motiv er cirkelformede objekter, eksempelvis fingerringe og betonrør, men navnlig et traktorhjul, som Zhao i noget, som i hvert fald umiddelbart ligner en lys ide, omdanner til et transportmiddel for hans døde ven. En spøjs og opfindsom måde at illustrere, at Lius livscyklus er fuldendt. Selvom Zhao altså ikke just får ham hjem med hverken æren eller værdigheden i behold, er Rejsen hjem tydeligvis ment som en hyldest til en udholdende og omsorgsfuld underhund, som holder sit ord.

Luo Ye Gui Gen. Instr.: Zhang Yang. Manuskript: Zhang Yang og Wang Yao. Kinesisk (Vester Vov Vov og Gloria i København samt Øst for Paradis i Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu