Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Gymnasiebog griber en enesteående chance og forpasser den

Menneskehedens største udfordring her og nu er at overbevise befolkningerne om nødvendigheden af forandringer for at undgå et globalt klimakolaps. Ny gymnasiebog går så letbenet til udfordringen, at ubefæstede sjæle forledes til at tro, at det nok skal gå - i hvert fald i lige her omkring
Let. Løsningen af alle kendte fattigdomsproblemer kommer i følge verndenssundhedsorganisationen WHO under under pres af klimaforandringerne. Ligesom den rige verden kan blive bestormet af sultende mennesker, når virkningerne af ety varmere klima melder sig. Disse problemer får i bogen en alt for overfladisk behandling.

Let. Løsningen af alle kendte fattigdomsproblemer kommer i følge verndenssundhedsorganisationen WHO under under pres af klimaforandringerne. Ligesom den rige verden kan blive bestormet af sultende mennesker, når virkningerne af ety varmere klima melder sig. Disse problemer får i bogen en alt for overfladisk behandling.

NIC BOTHMA

Moderne Tider
8. november 2008

Danmarks Miljøundersøgelser, der nu er en afdeling under Aarhus Universitet, har for nylig udgivet bogen Klimaændringerne - Menneskehedens hidtil største udfordring, redigeret af seniorrådgiver Hans Meltofte. Ifølge bagsideteksten er målgruppen "gymnasieelever og andre med interesse på tilsvarende niveau", og den skulle kunne bruges både i den samfundsfaglige og den naturfaglige undervisning.

Med denne sparsomme introduktion må lærerne i samfundsfag og naturfag selv udlede, efter hvilke retningslinjer bogens 11 artikler plus et politisk indlæg af Connie Hedegaard er udvalgt og redigeret. Der er intet forord og ingen redaktionel indledning.

Under overskriften "Vi har denne enestående chance" indledes bogen med Jørgen Steen Nielsens interview med chefen for FN's udviklingsprogram UNDP, Veerle Vandeweerd, gengivet fra Information den 28. november 2007.

Heri siger Vandeweerd: "at menneskeheden står overfor sin største udfordring nogensinde."

Aha! Der har vi bogens tema og motiv, gengivet i bogens undertitel med den iøjnefaldende moderation, at 'nogensinde' er blevet udskiftet med 'hidtil'. Brodden er sløvet.

Vandeweerd fortsætter med at sige: "Af en eller anden grund har vi ikke hidtil været i stand til at formidle denne følelse af bydende nødvendighed til offentligheden." Med dette citat på den første side, må man antage, at denne formidling via ungdomsuddannelserne er bogens ærinde.

Danmark skal nok klare sig

Bogens tre første artikler beskæftiger sig med formidlingen af den naturfaglige viden om klimaændringerne. Temperaturændringerne og deres årsager siden sidste istid og i nyere tid beskrives og illustreres i en række grafer. Den klimatologiske fremstilling af atmosfærens sammensætning og absorptionsspektre, albedoen, den meridionale varmetransport mellem de ækvatoriale og de nordlige og sydlige regioner og den elementære meteorologi er imidlertid så kortfattet, at den ikke giver grundlag for en grundlæggende indføring i det globale klimas dynamik. Her kan der henvises til Willi Dansgaards glimrende fremstilling i bogen Klima, vejr og menneske (Geografforlaget, 1987), som også har gymnasieelever som målgruppe.

Herefter følger tre artikler, der beskriver, hvordan klimaændringerne vil påvirke Jordens forskellige lande og regioner. Danmark først, naturligvis. Her giver fremstillingen ikke indtryk af, at vi tilhører den del af menneskeheden, der står over for den største udfordring hidtil eller nogensinde. Vi får varmere somre, mildere vintre, hyppigere storme, dyrere forsikringer, men også større landbrugsproduktion og nye fiskearter, hvis ikke iltsvind tager livet af fisk og skaldyr. Som beskrevet i en senere artikel (nr. 11) skulle vi nok kunne tilpasse os klimaændringerne og endda få større indtægter fra turisme, efterhånden som ørkenerne breder sig i Sydeuropa, så spaniere, italienere, og grækere søger åndehuller mod nord. Dog kan det blive et problem for os, hvis også sultende mennesker uden for EU trænger ind over vores grænser.

Uhyrligheder overses

Da Rundetårn således nok bliver stående, kastes blikket herfra verden rundt. Ifølge artiklen "Arktis opvarmes mest" smelter havisen, når sommertemperaturen stiger 10 grader, men den grønlandske indlandsis når ikke at smelte helt ned i vores levetid. Dog er selv en mindre afsmeltning alvorlig, fordi den kan betyde en fordobling af den vandstandsstigning i havene, der skyldes, at havvandet udvider sig, når havene bliver varmere.

Men der er også fordele ved det varmere arktiske klima. Især for grønlænderne, der får landbrug, gartneri og større fiskefangster. Så heller ikke i denne del af det danske kongerige ser det helt galt ud. Ude i verden er der imidlertid andre, der ser mere alvorligt på den sag. Således skrev Jim Hansen, direktør for The NASA Goddard Institute for Space Studies, i artiklen "The Threat to the Planet" (New York Review of Books, July, 2006): "Den største klimatrussel for mennesket er den potentielle destabilisering af ismasserne i Grønland og Antarktis. (...) Vore børn, børnebørn og flere generationer frem i tiden vil i mange år frem mærke konsekvenserne af de valg, vi træffer i dag."

I artiklen "De fattige bliver hårdt ramt" rettes blikket mod Den Tredje Verden. Ja, fem milliarder fattige mennesker, der bidrager til den globale opvarmning med et CO2-udslip på omkring to tons pr. person om året, rammes meget hårdere end den ene milliard i de storforbrugende lande, der bidrager med 12 tons hver.

Det bliver ikke så dyrt

Denne uhyre ulighed fremdrages ikke noget sted i bogen, uanset at den er det altoverskyggende problem for menneskeheden i almindelighed og for forhandlingerne på klimakonferrencen i København til næste år i særdeleshed. Her kan der henvises til rapporten The Right to Development in a Climate Constrained World (Heinrich Böll Foundation, Christian Aid, EcoEquity and the Stockholm Environment Institute. 2007), der beskriver, hvordan yderligere forringelser af de fattiges vilkår skal undgås ved at fordele den nødvendige globale CO2-reduktion på det mindretal af menneskeheden, der har en årsindtægt på mere end 9.000 dollar.

Efter disse hurtige ekskursioner til Arktis og Den Tredje Verden, følger artiklerne "Hvad kan vi gøre for at formindske klimaændringerne - og hvad koster det" ('vi' refererer her til hele menneskeheden) og "Et CO2-neutralt Danmark." Omkostningerne skønnes at være overkommelige, svarende til ca. 17.000 kr. om året pr. dansker ved en kraftig indsats, hvilket "ligger inden for, hvad der er muligt, især når man tænker på, hvor meget rigere vi må regne med at være i 2050". Med eller uden klimaforandringer, må man vel spørge. Man må drage den slutning, at vi for de penge får det CO2-neutrale Danmark - et meget rigere Danmark, helt uden fossile brændsler!

Op med humøret

Således når den ubefæstede gymnasiast gennem bogen i ganske godt humør. Menneskehedens største udfordring hidtil eller nogensinde ser ud til at kunne finde sin løsning, uden at det kommer til at gå hårdt ud over den danske velfærdsstat. Problemerne i den store verden kan vi skrive hjem om på vores ferierejser. I bogens overdådighed af flotte farvestrålende fotos er der kun fem, der viser mennesker i nød.

Der er således en skræmmende modstrid mellem optakten i det indledende interview med Veerle Vandeweerd, der bærer det tunge vidnesbyrd, og den modererende lethed i alle de smukt illustrerede kapitler, der beskriver klimaændringernes fordele og ulemper.

Menneskehedens største udfordring her og nu består i at gøre problemets art og omfang klart for unge og ældre i de rige samfund, sådan at der skabes politisk grundlag for de enorme tekniske, økonomiske og sociale indsatser, der skal gøres i de kommende år for så vidt muligt at afværge katastroferne. Denne bog er for letbenet til at bidrage hertil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her