Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den 'fremmede' og jeg

Den polske journalist og forfatter Ryszard Kapuscinski reflekterer i sin sidste bog 'Den Anden' på baggrund af sine mange reportagerejser i hele verden
Moderne Tider
6. december 2008

Enhver rejsende journalist eller udlandskorrespondent må have haft samme oplevelse som Ryszard Kapuscinski - en af det sidste århundredes største reportagejournalister, som døde for et år siden i sin hjemby Warszawa. Nemlig den pludselige erkendelse, at det ikke er de 'andre', objekterne for ens fascination, der er de fremmede. Det er dig selv - den hvide europæer på opdagelse i eksotiske lande.

Jeg oplevede det i en alder af 21 på et tre måneders ophold i Nigeria. Det meste af tiden tilbragte jeg med nigerianere, som så radikalt anderledes ud og opførte sig på en helt anden måde end dem, jeg havde mødt på tidligere udlandsrejser i England, Amerika og Italien. Hvor jeg havde været vant til at kigge nysgerrigt på et sort menneske i Vesten og betragte ham som 'anderledes', blev jeg nu genstand for samme blik. Jeg havde konstant en flok børn i halen, der morede sig kosteligt over mit udseende og råbte 'Oibo!', der betyder hvid eller fremmed på yoruba.

Kend din plads

Efter nogle uger blev jeg grundigt irriteret, hvad der fik børnene til at blive endnu mere drilske; mødrene kluklo. Senere forstod jeg, at deres pegefingre og latter bundede i mere end europæerens eksotiske anderledeshed. Jeg var trådt ud af et mønster. Som hvid hørte jeg ikke til på gaden, men i en bil. Jeg havde overskredet en usynlig mur mellem hvide fremmede og sorte indfødte - hvad der selvfølgelig præcis var min hensigt. Jeg ville ikke kaldes 'master', men betragtes af nigerianerne som deres ligemand. Men det ville ingen af dem, end ikke de velstående og veluddannede unge.

Under sine udlandsrejser blev Kapuscinski ofte genstand for samme blik. I Etiopien løb "bander af børn efter mig og pegede ad mig i morskab, idet de råbte 'Faranji', hvilket betyder 'fremmed' eller 'anderledes'. For dem var jeg en 'anden'," berettede han i et foredrag i Krakow i 2004. I denne sidste bog samler han fire foredrag om 'den anden', (på polsk inny eller obcy). På engelsk dækker ordet 'The Other' hele betydningen af de to ord på dansk: andet og fremmed eller på tysk anders og fremde.

Intellektuel Kapuscinski

Ligesom i hans andensidste bog Rejser med Herodot møder vi her en anden Kapuscinski, end vi kender fra hans fabulerende fortællinger. Han er her en reflekterende intellektuel, der bruger en dyb indsigt, opnået gennem sine møder med folk over hele verden, til at placere begrebet 'den anden' i en historisk sammenhæng og insistere på nødvendigheden af forsøget på at forstå de fremmede. Hans filosofiske læremestre var Emanuel Lévinas (russisk jøde) og Józef Tischner (polsk katolsk præst og filosof), der beskæftigede sig indgående med forholdet mellem jeg'et og den anden. Kapuscinskis udgangspunkt er det samme som Herodots erkendelse: At vi kun kan forstå og kende os selv, hvis vi evner at forstå og kende de andre, hvad der så at sige gør Herodo til den første moderne multikulturalist. Naturligvis druknes hans anvisninger af historiens frygtelige vingeslag. Civilisationer støder sammen i krige, og Europa erobrer, plyndrer og massakrerer fremmede undermennesker i fjerne verdensdele. Først med oplysningstiden og humanismen i det 18. århundrede begynder filosoffer at interessere sig for 'den andens' betydning for jeg'et og fremsætter den revolutionære ide, at hvert menneske og folk er lige værd, uanset deres etniske og kulturelle herkomst. Men respekten for den anden falder bort i det 20. århundrede, hvor individets krav på identitet udviskes af de anonyme masser. Det giver totalitære regimer carte blanche til at iværksætte hade- og udryddelseskampagner mod anderledes udseende og agerende borgere, jvf. holocaust og Stalins Gulag-lejre. Spørgsmålet er så, om mennesket i en verden med øjeblikkelig global kommunikation og hurtig transport over lange afstande værdsætter dialogen og samværet med de fremmede. Her peger Kapuscinski på et evident paradoks: at globaliseringen kan skabe den stik modsatte effekt. Folk begynder at bygge mure.

Tid til at handle

Jo mere mennesket reagerer sådan, desto større er faren for xenofobi og personforfølgelse. For Kapuscinski handler det i sidste instans om, at det enkelte individ tager ansvar.

"Når vi journalister rejser, kan vi fornemme, at der sker noget specielt, at vi bliver dels vidne og dels skabere, at vi pålægges en pligt som rapportører og at vi er ansvarlige."

Under borgerkrigen i Liberia oplever Kapuscinski noget sensationelt: Regeringshæren og oprørsmilitsen (Charles Taylor) beskyder om formiddagen hinanden tværs over en flod. Om eftermiddagen åbner torvet på soldaternes side af floden; oprørerne går over broen og deponerer deres våben hos soldaterne, som lader dem købe proviant ind. De får så lov til at vende tilbage og genoptage bombardementet. Kapuscinski konstaterer:

"Det er situationen, sammenhængen, der bestemmer, hvorvidt vi betragter en person som fjende eller partner på et givet tidspunkt i historien."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her