Læsetid: 3 min.

Manden, der blev yngre

David Fincher hylder livet og kærligheden i sin seneste film, den både morsomme og bevægende 'Benjamin Buttons forunderlige liv'
Film. Man keder sig heller ikke, mens man overværer -Benjamin Buttons forunderlige liv- folde sig formfuldendt ud.

Film. Man keder sig heller ikke, mens man overværer -Benjamin Buttons forunderlige liv- folde sig formfuldendt ud.

Warner Bros.

23. januar 2009

Benjamin Buttons forunderlige liv er ikke ligefrem den film, man forventede, at David Fincher ville lave efter Se7en, Fight Club og Zodiac. Men den amerikanske instruktør har nu altid været en forholdsvis uforudsigelig type, og mon ikke han har følt et behov for at lave noget helt andet end de intense, mørke thrillers om liv og især død, han er blevet kendt for?

Således har han taget fat i en novelle af forfatteren F. Scott Fitzgerald - faktisk bruger han kun novellens præmis - og fortæller den charmerende og, ja, forunderlige historie om Benjamin Button (Brad Pitt), der bliver født med en gammel mands krop og skavanker, og som, efterhånden som han bliver ældre, fysisk bliver yngre.

Benjamin Buttons forunderlige liv er en film i det, man kunne kalde Forrest Gump-traditionen - manuskriptforfatteren, Eric Roth, er da også den samme - forstået således, at det er en følelsesladet, episk og i glimt filosofisk fabel, der følger sine karakterer, mens årtierne går, og verden og deres omgivelser forandrer sig.

Døden spøger

Som dreng, der ligner en olding, møder Benjamin pigen Daisy, der bliver hans første store kærlighed. Det er den aldrende Daisy (spillet af en godt maskeret Cate Blanchett), der på sit dødsleje i vor nutid får læst Benjamins dagbog op af sin voksne datter (Julia Ormond), som ikke kendte til Benjamin og sin mors tidligere liv.

Timingen var sjældent god for Daisy og Benjamin, og deres i lang tid uforløste kærlighed er et af de gennemgående temaer i Benjamin Buttons forunderlige liv. Det samme er døden, som allerede spøger, da Benjamins mor dør i barselssengen - Benjamin bliver født, da Første Verdenskrig slutter - og hans far efterlader ham på et alderdomshjem i New Orleans. Til at begynde med ligner Benjamin godt nok stedets aldrende beboere, men af udseende bliver han yngre og mere rørig, mens de andre én efter én synker sammen og dør.

Det er selvfølgelig trist, men også lærerigt for Benjamin, der som teenager i en midaldrendes krop beslutter sig for at tage hyre på bjærgningsfartøjet Chelsea for at få set lidt af verden. Han mister sin mødom på et bordel, i Rusland indleder han en affære med en gift, britisk kvinde (Tilda Swinton), og han får endnu engang døden tæt på, da Anden Verdenskrig begynder, og Chelsea kommer til at gøre tjeneste.

Men i tankerne vender Benjamin hele tiden tilbage til Daisy, der nu er boheme og balletdanser i New York, og midt i livet, hvor de er stort set lige gamle og ser lige gamle ud, finder de endelig sammen - i hvert fald for en tid, for deres forhold er jo på sigt umuligt.

Grib nuet

Benjamin Buttons forunderlige liv er en hyldest til den store, opslugende og paradoksale kærlighed, der er lige så passioneret og uopslidelig, som den kan være umulig og uopnåelig. Filmen handler om at gribe nuet og leve livet, mens man kan; satse hele butikken og kaste sig ud på dybt vand, selv om fornuften måske siger det modsatte.

Tiden går, og fordi Benjamin bliver yngre, efterhånden som han bliver ældre, sættes alt, hvad han foretager sig i relief og minder os om, at livet er en skrøbelig størrelse, som kan være forbi, før vi aner det.

Der er mange bevægende og morsomme øjeblikke i filmen, hvor Cate Blanchett karaktermæssigt leverer det mest nuancerede skuespil, mens Brad Pitt i nogen grad er tilfreds med at være et ciffer af en slags, en mystisk skikkelse, der hovedsagelig er interessant, fordi han ældes den forkerte vej.

Benjamin Buttons forunderlige liv er i høj grad også en filmteknologisk triumf, hvor David Fincher har brugt computere til at vække tidligere tider til live og skabe de forskellige, aldersmæssige inkarnationer af Daisy og Benjamin, så de rent faktisk ligner levende mennesker og ikke bare skuespillere i gammelmands-make up.

Det er fantastisk effektfuldt og et godt eksempel på, hvordan computerteknik også kan bruges på en mestendels underspillet facon, der tjener historien og ikke blot er udvendigt blær.

Filmen kan måske ikke leve op til Fincher, når han er bedst - dertil er den trods alt for traditionel og sentimental - men man keder sig heller ikke, mens man overværer Benjamin Buttons forunderlige liv folde sig formfuldendt ud.

Benjamin Buttons forunderlige liv. Instruktion: David Fincher. Manuskript: Eric Roth. Amerikansk (En lang række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu