Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Et halvt århundrede med hovedet ud af vinduet

Politikere, modstandere, elever, forskere og andre offentlige aktører fortæller om deres personlige refleksioner over Jürgen Habermas i en ny antologi, som fejrer, at filosoffen bliver 80 til sommer
Moderne Tider
21. februar 2009

Han taler stadig om socialisme. Og det er den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas ikke ene om. Men han bruger ikke ordet socialisme som kontrast til det, han selv står for. Socialisme er i Habermas' værk ikke en negativ betegnelse, men et positivt projekt. Og det er usædvanligt.

I en ny interviewantologi, der udkommer i anledning af Habermas' 80-års fødselsdag til sommer, forklarer han selv i bogens afsluttende samtale, hvorfor han stadig kalder sit politiske projekt socialistisk. Det gør han ikke, fordi han advokerer for den totalitære stat, planøkonomi eller udryddelse af kapitalisme. Socialisme betegner derimod for Habermas den radikale realisering af det demokratiske løfte om frihed, lighed og broderskab. Den franske og den amerikanske revolution fra 1700-tallet ser han derfor som socialistiske revolutioner. Og oplysningstraditionen kan som politisk projekt ikke overlades til den borgerlige kombination af frit marked og liberalt demokrati. Der skal mere til:

"Frihed skal ikke reduceres til individuelle valgmuligheder for aktører på markedet. Lighed kan kun opnås gennem den ligeværdige inklusion af alle borgere i en fælles samtale og politiske viljedannelse."

Habermas fortsætter med at slå fast, at solidaritet forudsætter, at borgerne ikke overlades til konjunkturer og den vilkårlige efterspørgsel, men sikres muligheder og rettigheder. Habermas' socialisme er et forløbende projekt, som er afhængig af, at de demokratiske løfter hele tiden gentænkes som konkrete politiske krav. Og her er venstreorienteringen ifølge Habermas ikke på højde med sin samtids politiske udfordringer:

"Uden sociale bevægelser er der intet, der bevæger sig. Det er vores problem i dag: Hvem uden for kirkerne og de religiøse fællesskaber formulerer motiver, som kan bruges som politiske og solidariske målsætninger?"

Til alle sider

Dette spørgsmål bliver ikke besvaret i festskriftet til Jürgen Habermas, som er lavet af filosoffen og journalisten Michael Funken. Han har interviewet politikere som den grønne Joschka Fischer, den borgerlige indenrigsminister Wolfgang Schäuble og lederen af det tyske venstrefløjsparti, Die Linke, Gregor Gysi. Han har talt med elever af Habermas som Axel Honneth og Alexander Kluge, og intellektuelle som lord Ralf Dahrendorf, der i årtier har været i uenig dialog med Habermas, og Norbert Bolz, som er stærkt kritisk over for den snart 80-åriges bidrag som intellektuel opdrager.

Det interessante ved bogen er, at alle fra politikere over hjerneforskere til en biskop har en reflekteret og kvalificeret holdning til Habermas' tænkning og position som offentlig intellektuel. Joschka Fischer fortæller, hvordan han som ung mand i Frankfurt kæmpede med at følge og forstå Habermas' forelæsninger, selvom han ikke var indskrevet på universitetet. Og den unge Fischer blev rasende over, at Habermas anklagede de aktivistiske ungdomsoprørere for tendenser til "venstrefløjsfascisme". I dag mener han, at Habermas ramte noget rigtigt. Fischer betoner som flere andre i antologien Habermas' enestående indsats for udviklingen af først den vesttyske og siden den fællestyske bevidsthed. Det stod efter Anden Verdenskrig klart, at det tyske politiske fællesskab ikke kunne bygge på belastede begreber om 'folket' og 'den tyske kultur'. Men med udtrykket 'forfatningspatriotisme' har Habermas ifølge Fischer vist, at politiske fællesskaber ikke behøver 'værdier' eller 'rødder' for at hænge sammen.

Til gengæld anerkender Fischer overhovedet ikke Habermas' begreb om socialisme:

"Det, som Habermas kalder socialisme, er ikke andet end den gamle socialdemokratiske frigørelsestænkning, som siger, at ulighed ikke kan retfærdiggøres med henvisning til den enkeltes klasseskæbne. Habermas er og bliver en god socialdemokrat."

Velvære til venstre

Den tyske indenrigsminister Schäuble erkender, at han ofte har været irriteret over Habermas' måde at tale i offentligheden. Habermas har nemlig ifølge ministeren en tendens til at hævde, at alle fornuftige mennesker burde tænke som ham. Hvis man således ikke mener det samme som Habermas, er man ikke med i klubben af fornuftige mennesker. Begrebet om forfatningspatriotisme er også for tørt og teknisk for Schaüble:

"Habermas' tidligere beskrivelse af 'forfatningspatriotisme' har altid virket både for tynd og alt for fattig på mig, fordi mennesker jo ikke lever kun af brød og fornuft."

Habermas egne indsatser i røren om ungdomsoprøret, i den store historikerfejde, i positivismestrid og senest i religionsdebatten har dog hverken været tynd eller fattig. Han er, som Ralf Dahrendorf siger, den mest markante intellektuelle i Tyskland gennem de seneste årtier. Og det er blevet for meget for Norbert Bolz, som opfordrer Habermas til at holde sig tilbage og overlade lansen i den offentlige strid til næste generation. Han bebrejder Habermas, at han har ageret som en opdrager af det tyske folk, som ville rense ud i usunde interesser som Nietzsche og Heidegger og ufornuftige tilbøjeligheder til nationalfølelse og skepsis over for 'verdenssamfundet'. Men Bolz tilstår Habermas en særlig egenskab som intellektuel på venstrefløjen:

"Det lykkedes Habermas retorisk at overbevise sine fans om, at han holder fast i socialismen. Det er hans sjældne tryllekunst, at han formår at give de venstreintellektuelle følgende følelse: Jeg må godt blive ved med at være, som jeg er."

Der er nu mange venstreorienterede fra de militante 68'erne til de antireligiøse intellektuelle, som har oplevet Habermas som en modstander. Han er gennem årene blevet kritiseret både fra højre og venstre. Men som han selv siger i den samtale, der afslutter den underholdende bog: Han har et polemisk temperament, og når han selv har stukket hovedet ud af vinduet, er det klart, at han får smidt bebrejdelser og beskyldninger efter sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her