Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Strømer mod strømer

Pride and Glorys åbningsscene viser to dusin ordenshåndhævere i voldsom, men venskabelig kollision: New Yorks politikorps møder deres kolleger fra Detroit i en fodbolddyst
Pride and Glorys åbningsscene viser to dusin ordenshåndhævere i voldsom, men venskabelig kollision: New Yorks politikorps møder deres kolleger fra Detroit i en fodbolddyst
Moderne Tider
20. februar 2009

Pride and Glorys åbningsscene viser to dusin ordenshåndhævere i voldsom, men venskabelig kollision: New Yorks politikorps møder deres kolleger fra Detroit i en fodbolddyst. Dermed slår instruktør og medmanuskriptforfatter Gavin O'Connor to fluer med ét snedigt smæk. Han serverer en stærk visuel indledning for tilskueren, samtidig med at han indvarsler filmens centrale tema, nemlig intern splid.

Pride and Glory rummer ganske vist to meget ubehagelige voldsscener, men er ikke desto mindre mere psykologisk familiedrama end kriminalfilm. Omdrejningspunktet er en strisserfamilie med irske aner. Da fire af deres kolleger bliver skuddræbt under mystiske omstændigheder, oprettes en specialgruppe, som skal finde gerningsmændene. Familiens fordrukne, men stadig respektindgydende overhoved Francis (Jon Voight) insisterer på, at hans skarpsindige yndlingssøn Ray (Edward Norton), der ellers har sat karrieren på vågeblus i Forsvundne Personer-afdelingen, bliver en del af denne gruppe.

Nye sider af New York

Når Pride and Glory fungerer som moralsk drama, skyldes det ikke mindst, at O'Connor evner at anskueliggøre, hvor utaknemmelig tjansen som storbystrisser er - og hvor fristende det derfor må være at stikke lidt til side til sig selv og sin familie. På billedsiden symboliseres figurernes sjælelige forfrysninger ved kolde, blålige nuancer og et forfriskende fravær af velkendte og glamourøse New York-lokationer.

Norton er som altid seværdig, men Noah Emmerich er tilsvarende god som storebroderen, der bliver fanget midt i den korruptionsintrige, der dukker op til overfladen.

De humoristiske afbræk er få, men i en særligt fint kalibreret scene får veteranen Voight lov at levere det bedste af dem. Da Francis aflægger Ray et besøg på hans husbåd, underkaster sønnen sin far et spøgefuldt miniforhør.

"Har vi fået lidt at drikke her til aften?"

"Et enkelt glas, måske."

"Kun et enkelt?" spørger sønnike vedholdende.

"Jeg brugte i hvert fald det samme glas," svarer patriarken med et overgivende, selvironisk ansigtsudtryk.

Pride and Glory. Instruktion: Gavin O'Connor. Manuskript: Gavin O'Connor og Joe Carnahan. Amerikansk-tysk (Palads og CinemaxX i København samt en række biografer i provinsen). Foto: Glen Wilson

Læs anmeldelsen af John Patrick Shanleys 'Doubt' på www.information.dk/film

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her