Læsetid: 3 min.

Knallerthjerner

Med 'De Vilde Hjerter' om en odenseansk knallertbande har Michael Noer begået den ultimative drengerøvs-dokumentar. Det er frastødende, underholdende og mildt rørende
Med 'De Vilde Hjerter' om en odenseansk knallertbande har Michael Noer begået den ultimative drengerøvs-dokumentar. Det er frastødende, underholdende og mildt rørende
17. april 2009

Efter den hæsblæsende intimdokumentar Vesterbro (2007), om et ungt pars genvordigheder med tilværelsen og hinanden på den københavnske stenbro, troede Michael Noer egentlig, at han havde fået nok af at lave film om ungdommelig vildskab og druk, i hvert fald for en tid. Men så gjorde hans produktionsleder ham opmærksom på en bande af følsomme og fandenivoldske, knallertkørende knægte fra Fyn.

De Vilde Hjerter kalder gruppen sig, og efter at have overværet en weekendtur til en feriehytte et eller andet sted i det fynske, hvor de 12 drengerøve drak sig hammerstive og løb splitternøgne omkring i natten og brændemærkede hinanden, besluttede Noer, at der måske var stof til en film.

Rammen om optagelserne er et tre uger langt roadtrip, hvor de 12 kammesjukker - som en blanding af en manddomsprøve og en moderne odysse - tilbagelægger de 1.300 kilometer fra Odense til Pommern i Polen. På knallert. Og resultatet er blevet en på alle måder grænseoverskridende dokumentarfilm, en slags Sidste nat med kliken møder Jackass i road movie-format, tilsat en knivspids Carl-Mar Møller.

Ironi og oprigtighed

Samværet i knallertbanden handler i høj grad om bonding via overskridelse, og som det kitschede navn antyder, er der en god portion ironi involveret. Medlemmerne er alle omkring de 25 år, og det fremgår, at idéen bag De Vilde Hjerter er inspireret af forestillinger om fædrenes ungdommelige knallertmeritter tre årtier tidligere.

Gruppens univers er spækket med mytologi og symboler, og typisk for tiden balancerer deres aktiviteter på kanten mellem sjov og seriøsitet, mellem distance og inderlighed. Og denne anmelder, som netop udlevede sin ungdom på en sølvgrå Puch på de fynske landeveje i midten af 1970'erne, kan ikke lade være med at undre sig over, at povlkjøllerficeringen nu også er nået til denne marginale tidslomme. Men lige under den pjattede overflade rumsterer alvoren.

Selv om flere af medlemmerne af De Vilde Hjerter angiveligt lever i faste parforhold, sættes samværet med kammeraterne særdeles højt. Og de unge mænd, der filmen igennem ter sig som en blanding af moderne vikinger og sensible, metroseksuelle ungersvende på kanindræberkursus, er ikke blege for at vise følelser over for hinanden, at sige direkte og utvetydigt, at de elsker hinanden, og at dele alt - også de mest intime ting.

De kysser og krammer, de er nøgne sammen, de drikker sig sanseløst berusede sammen, de jagter ekstasen sammen. Og - som det ultimative udtryk for deres forbundethed - lader de sig under rituelle former brændemærke med et hjerteformet symbol.

Alt sammen som en hyldest til dét, det hele drejer sig om: Frihed og fællesskab.

Næste stop: voksen

Noer og hans filmhold er med hele vejen. Der er stort set ikke den kropslige funktion, som ikke smaskes lige i synet på publikum, ligesom filmen nærmest skånselsløst registrerer alle aspekter af gutternes samvær, fra de mest ekstatiske opture til de sorteste huller af depression, hjemve, rådvildhed og konflikter.

Trods det kuriøse dokumentariske afsæt har Noer tydeligvis tilstræbt at hæve filmens autentiske materiale op til et mere alment niveau, godt hjulpet på af visuelle referencer til biker-genren samt et uortodokst musik-valg (fra Baronets og Johnny Reimar til heavy metal).

Og for at holde den dramaturgiske damp oppe er undervejs indlagt en række greb fra fiktionen, hvoraf den primære motor er et annonceret show i Stettin, hvis reelle indhold aldrig kommer til at stå klart.

Den største udfordring - at skildre 12 personer, så publikum lærer dem at kende og kan holde dem ude fra hinanden - løses kun delvis. Flere af bandemedlemmerne forbliver anonyme statister, og nogen egentlig hovedperson er der ikke. Det bliver dog aldrig for alvor et problem, for gruppedynamikken og mange af de individuelle reaktioner og iagttagelser vil de fleste kunne genkende.

Og efterhånden som det kommer til at stå klart, at hovedparten af medlemmerne også har et liv ved siden af De Vilde Hjerter og egentlig bare søger efter et sidste vildt ridt i den forvirrende fase mellem ungdom og voksenliv, bliver filmen også vedkommende som andet og mere end en hormonstruttende discountudgave af Easy Rider.

De Vilde Hjerter. Instruktion: Michael Noer. Dansk (Grand og CinemaxX i København og CinemaxX i Århus og Odense)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu