Læsetid: 4 min.

Mænd i plusfours og slåbrok

Hal Koch. Besættelsestiden har skabt mange nationale helte. Biografien om Hal Koch er fine tekster, der dog aldrig fortolkes og aldrig afslører Hal Koch's mindre pæne syn på danskhed. Og hvem var privatmanden Koch?
Samarbejde og modstand. Hvert år den 29. august fejres dagen for Danmarks samarbejdspolitik med Tyskland. Højskoleforstander Hal Koch støttede samarbejdspolitikken til forsvar for danskheden. Dét har Jes Fabricius Møller netop begået en biografi om.

Samarbejde og modstand. Hvert år den 29. august fejres dagen for Danmarks samarbejdspolitik med Tyskland. Højskoleforstander Hal Koch støttede samarbejdspolitikken til forsvar for danskheden. Dét har Jes Fabricius Møller netop begået en biografi om.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

2. maj 2009

Mænd, der enten kæmpede aktivt mod tyskerne. Eller mænd, der sørgede for nationens overlevelse. Til den første gruppe hører modstandsfolk som Mogens Fog og Jørgen Kieler. Til den anden samarbejdspolitikkens bagmænd og trofaste støtter. En sådan mand var Hal Koch

At det er lykkedes for så lille et land som Danmark at skabe en sådan sofistikeret form for historisk koncensus omkring en så konfliktfuld tid som besættelsen, skyldes ikke mindst mænd som Hal Koch, der fastholdt det symbiotiske forhold mellem samarbejde og modstand. Såvel modstanden som samarbejdspolitikken arbejdede for det fælles mål, danskhedens overlevelse. Når man derfor skal forstå relevansen af Koch i dag, også uden for den snævre faglige kreds af teologer og historikere, må den ligge i Kochs rolle som brobygger i det spørgsmål, som stadig diskuteres: Var samarbejdspolitikken et, med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens ord, moralsk svigt, eller var den reelt en del af modstanden?

Skal man følge Jes Fabricius Møllers fremlægning i sin bog, Hal Koch. En biografi, er svaret det sidste. Samarbejdet med tyskerne var en måde at beskytte danskheden på. Så vidt, så godt. Men til hvilken pris? Og på hvis bekostning? Og er samarbejdspolitikken som et forsvar for danskheden stadig det primære, vi i dag kan lære af i en kompleks tid, hvor mennesker træffer omkostningsfulde valg i pressede situationer?

Under huden

Ikke efter min mening, og derfor kommer biografien aldrig til at virke overbevisende. Vi må have Hal Koch ud af de mange tekster, som Fabricius Møller så generøst lægger frem, og ind i en nutidig kontekst, der gør historien om Hal Koch og hans samtid vedkommende.

For det første: Biografien som genre, hvordan griber man den an? Fabricius Møller er faglig purist. Han bevæger sig kun nødigt ud over historikerens felt, nemlig kilderne, og begrunder den manglende analyse af mennesket Koch med det sparsomme private kildemateriale. Det er ædelt, men også en smidig omgang med det forhold, at bogen reelt er en præsentation af Kochs skriftlige produktion, og derfor ikke et egentligt biografisk portræt leveret af forfatteren Jes Fabricius Møller. Materialet styrer Møller, og ikke omvendt. Han er blevet grebet af det selvsamme erslevske historiesyn, som Hal Koch var en tilhænger af, og som på mange måder har virket drænende på det post-erslevske historikerlaug. Fortiden kommer aldrig i spil, hvis man går i et med den og kilderne.

Det eksklusivt danske

For det andet: Fabricius Møller er for pæn ved Koch og hans syn på danskheden. For det er en meget eksklusiv form for danskhed, Koch repræsenterer, som trækker på 1800-tallets nationalromantiske bølge med bonden og jorden som omdrejningspunkt i organismen Danmark. Og det er ikke entydigt positivt set ud fra en aktuel synsvinkel. Der var ikke plads til mange andre i Kochs danske fællesskab end de lutheransk-korrekte post-grundtvigianere og deres semisekulære forhold til Gud og religion i almindelighed. Og derfor kan jeg kun ærge mig over den manglende følgen op på Kochs ambivalente forhold til netop landet, der mere virker som en intellektuel konstruktion end oprigtig sans for det jordnære. Da Koch således i 1950 tager til radiotransmitteret debatmøde i Hjørring efter Ungdomskommissionens forslag om regulering af arbejdstiden for landbrugets ungdom, bliver han mødt med højlydt protest. Den slags var ifølge tilstedeværende gårdejer Drivholm unødvendigt, for det, der var brug for, "var ikke døgenigte og slapsvanse, men arbejdsvillige unge mennesker, der turde spytte i næverne". Sådan. Lige på og hårdt.

Her måtte professoren, skribenten og den politiske strateg komme til kort, hårdt presset af et helt andet segment end sit eget. Et sindbillede på den modkonstellation, som forholdet mellem samarbejde og modstand også repræsenterede: De operativt orienterede modstandsfolk og de strategisk tænkende samarbejdspolitikere. Operation og handling versus ord og forhandling. Intet kunne være mere illussionsmættet end netop forestillingen om symbiosen, såvel mellem land og by, som mellem samarbejde og modstand. Samfundet var splittet, det var i opbrud, uanset at man som intellektuel og på papir kunne få det til at tage sig anderledes ud.

Sin faders søn

Når det så er sagt, og jeg er kommet mig over Fabricius Møllers slåbrokomsluttede grundtone, der ofte bringer ham i et med den bio-graferede, læser jeg en bog om en mand, der på een gang skal videreføre en arv fra sin fader, sognepræsten Hans Koch, og som samtidig bliver båret frem af sin akademiske patron, Jens Nørregaard, der i en klassik magtkamp får Koch placeret i det eftertragtede professorat i kirkehistorie på Københavns Universitet. Altså reelt en splittet mand med en del at leve op til både inden for det kirkelige miljø og på universitetet, og som måske i sidste ende blev ædt op af selvsamme splittelse. Koch var en respekteret leder og administrativ begavelse, skriver Fabricius Møller. Det var som forskningsleder og katalysator, at han efter krigen præsterede sine største resultater. Etableringen og tiden som leder på Krogerup Højskole blev i forhold til målsætningen ingen succes. Højskolen fik aldrig den plads som mediator mellem land og by, som den oprindelig var tiltænkt.

Tankens mand Hal Koch trak sig fra Krogerup i 1956, deprimeret og arbejdsmæssigt udkørt. Ingen tvivl om, at Koch var uhyre flittig og arbejdsom, men hvori bestod hans egentlige bedrift? Var det hans evne til at udfylde de roller, som samtiden og omstændighederne tildelte ham? Eller var det hans kreativitet og originale bidrag i samfundsdebatten?

Det, leverer Fabricius Møller ingen klare svar på. Der er ingen rosebud i portrættet, ingen hovednøgle, der kan åbne døren ind til multimennesket Hal Koch. Hvad drev ham? Pligt? Tradition? Eller måske lidenskab?

Vi ved det faktisk ikke, men vi har fået fremlagt mange fine tekster, som godt kunne trænge til en ordentlig omgang fortolkning. Kom ud af slåbrokken, Fabricius, og ind i nuet med historien! Vi trænger til det.

Cecilie Felicia Stokholm Banke er historiker, ph.d og arbejder som seniorforsker på DIIS.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu