Læsetid: 5 min.

Sunde, smagfulde og garanter for økonomisk succes

'Den kreative klasse' er ikke overraskende nøglen til økonomisk vækst - mere overraskende er det, at over halvdelen af denne gruppe ikke har en lang videregående uddannelse. Dansk forskningsprojekt afdækker sammensætningen af dette eftertragtede samfundslag
Idyl. For den såkaldt kreative klasse, der i stor stil slår sig ned i blant andet Svendborg (foto) er tilbud om daglige adspredelser og et fælles offentligt liv markant vigtigere end besøg af Madonna og Paul McCartney.

Idyl. For den såkaldt kreative klasse, der i stor stil slår sig ned i blant andet Svendborg (foto) er tilbud om daglige adspredelser og et fælles offentligt liv markant vigtigere end besøg af Madonna og Paul McCartney.

Terkel Broe Christensen

30. maj 2009

Kulturen er noget, man satser på ude i kommunerne. Man kan komme på kortet, som det hedder, med store kulturelle events. Så de store navne kommer ikke længere kun til de store byer. Der er også byer som Horsens, der med røg på scenen og internationale stjerner er blevet et sted, som man tager til for en dag, hvis man skal se noget stort.

Det ved de i kommunerne, for kultur er nemlig vigtigt for den enormt vigtige økonomisk vækst. Det gælder om at skabe kreative miljøer for kreative mennesker, som skaber profitabel fornyelse og bringer skatteindtægter til kommunerne. Det er i kampen om at tiltrække den kreative klasse blevet naturligt at satse på disse store kulturbegivenheder som branding af et stimulerende miljø. Men en stor empirisk undersøgelse af den kreative klasse i Danmark, som netop nu udkommer som bog, afdækker, at det i den sammenhæng slet ikke handler om koncerter med store stjerner:

"Det er ikke de store kultursatsninger, der tiltrækker den kreative klasse," skriver forskerne Mark Lorenzen og Kristina Vaarst Andersen i Den danske kreative klasse:

"Den tiltrækkes snarere af små lokale kreative miljøer. Det er ikke stadionkoncerter, der får den kreative klasse til at bosætte sig i en kommune, men snarere tilstedeværelsen af bohemer, der kan skabe liv og små kulturelle mærkværdigheder i lokalmiljøet."

Det kan godt være, de kreative kommer til Horsens for at se David Bowie, men de rejser hjem igen samme aften. Til gengæld er der mange, som kommer til Svendborg og bliver der. Geografisk ligger Svendborg isoleret et stykke fra de store byer med store kulturinstitutioner, og byen har ikke stort udbud af stillinger til folk med lange videregående uddannelser. Og alligevel er Svendborg nummer tre efter København og Århus på listen over byregioner med højest repræsentation af den kreative klasse i arbejdsstyrken. Engang flyttede flipperne til Svendborg, og nu slår ingeniører, ledere og jurister sig ned i byen med mange små beværtninger, lokale kulturtilbud og spillesteder.

Tilbud om daglige adspredelser og et fælles offentligt liv viser sig altså markant vigtigere end besøg af Madonna og Paul McCartney.

Tre klasser i klassen

Tesen om den kreative klasse er ofte blevet omtalt, som om kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder nu skulle være den økonomiske væksts avantgarde. De samme grupper, som tidligere udmærkede sig ved radikal kritik af kapitalisme og massekultur, skulle nu være blevet indbegrebet af den innovative entreprenør. Noget af det bedste ved den nye bog om den danske kreative klasse er, at der kommer tal på de fantasifulde teser om den kreative klasse. Faktisk er klassen ikke en samling profitable kunstnereksistenser. Den udgør omkring en tredjedel af den samlede danske arbejdsstyrke. Og forfatterne følger igen Floridas opdeling af klassen i tre grupper: Den ene grupper kalder de bohemerne. De er den kunstneriske del af klassen. De er forfattere, malere, musikere, designere, skuespillere og mange flere. Deres livsstil bliver forbilledlig for de andre grupper, som de i øvrigt tiltrækker. Men de udgør kun to procent af den kreative klasse i Danmark. Den næste gruppe kaldes 'den kreative kerne'. Det er forskere, ingeniører, læger og arkitekter, som selv udvikler nye ideer og produkter. Denne kreative kerne udgør lidt mere end en tredjedel af klassen. Den sidste og markant største gruppe er 'de kreative professionelle', som sætter den nye viden i produktion og anvender de nyeste produkter. Det kan være jurister, økonomer, ledere og forskellige omsorgsgrupper. Den kreative klasses bidrag er altså ikke voldsomme, nye film og frapperende kunstværker. Som de to forskere siger i forlængelse af Florida:

"Den kreative klasse er, helt simpelt, den del af arbejdsstyrken, der overvejende arbejder med at identificere problemer, udtænke løsninger og sætte eksisterende viden sammen på nye måder."

Generelt dokumenterer undersøgelsen en sammenhæng mellem andel af den kreative klasse i lokale miljøer og økonomisk vækst. Det kan vel ikke overraske, at klassen har højere indkomst end gennemsnittet af befolkningen. Det er til gengæld påfaldende, at "over halvdelen af den kreative klasse" ikke har en lang videregående uddannelse. Nu har de tre politiske svar på alle fremtidens udfordringer i årtier været 'uddannelse', 'mere uddannelse' og 'langt mere uddannelse', og det bliver i det perspektiv til en kritisk pointe, at det ikke nødvendigvis er den måde man lærer folk at udvikle nye produkter eller sætte gamle produkter sammen på nye måder.

Kulturforbrug

Den kreative klasse viser sig i undersøgelsen om kulturforbrug og fritid som en gruppe mennesker, der gør alt det rigtige. De dyrker kroppen med mere motion og fitness end resten af befolkningen, og de kultiverer deres smag med flere besøg på kunstudstillinger og til rytmiske koncerter. De er forbilledlige både for dem, der vil leve sundt, og for dem, der vil tale med om tingene i det store perspektiv. De eneste felter, hvor de tilsyneladende forbruger mindre kultur bredt forstået end resten af befolkningen, er store sportsbegivenheder og radio på hverdage.

Den kreative klasse er både kulturkritisk og samtidsdiagnostisk et interessant fænomen. Det er for det første symptomatisk, at den eneste teori om sociale klasser, der i dag er vidt udbredt, er en teori om den nye overklasse, som det altså gælder om at tiltrække og servicere. Denne overklasse fremstilles ikke som udbyttere, men derimod som en klasse hvis bidrag man skal være taknemmelig for. Det er for det andet lige så symptomatisk, at den dominerende retfærdiggørelse af kunst og kultur er på den økonomiske vækst præmisser. Både serviceklassen, som det hedder hos Florida, og de traditionelle kulturkritikere, som man kalder 'bohemerne', er således allieret med dem, der engang formulerede sig i opposition. Med mindre man tror på en social virkelighed uden konflikter og interessemodsætninger, kræver disse tendenser nye kritiske greb. Og et fortræffeligt sted at starte er denne systematiske og empiriske afdækning af den kreative klasse i Danmark, som netop er udkommet som bog. For det må være forkert, hvis én klasse gøres til indbegrebet af alt det rigtige.

Se mere om forskningsprojektet på: http://www.kreativeklasse.dk/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu