Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Venstreorienteret mad anno 2009

Dengang i halvfjerdserne var venstreorienteret mad en straf. I dag er det på forunderlig vis blevet sexet at spise sundt
Uhm, daal. De linser, som engang var straf på buffeten hos en stor, kropsforskrækket venstrefløj, er i dag blevet sexede, og serveres blandt andet på BioMio.

Uhm, daal. De linser, som engang var straf på buffeten hos en stor, kropsforskrækket venstrefløj, er i dag blevet sexede, og serveres blandt andet på BioMio.

Moderne Tider
12. juni 2009

Jeg havde ikke besluttet mig for, hvor vi skulle spise frokost, og det irriterede Henrik grænseløst sådan at være sat uden for indflydelse. Måske derfor valgte han, hele formiddagen gennem, at drive mig til vanvid.

Folk kom og gik, som de plejede hjemme hos ham, musikken varierede fra Sys Gregers over Spencer Davis Group til Brahms’ anden, nogle fik en kaffetår, andre en elefant; det eneste statiske var hans plagen. Han havde fanget mig i en klassisk drille-catch 22 og optrådte nu, time efter time, med at få mig ud i tovene af raseri. Han synes, jeg ligner en torsk, og det får være, eller det fik det netop ikke, for denne betragtning udbyggede han ved at holde en snor foran mit ansigt. Pilkede, simpelthen. Lod jeg som ingenting, kaldte han mig sur og truede med at sætte mig ud i Sortedammen. Hev jeg fat i snoren, jublede han, og pilkede videre.

Henrik elsker humor, der går i ring. Jo flere gentagelser, jo sjovere.

Tårnene løb ud af øjnene, og det skiftende publikum lod sig rive med.

»Hvad spiser I torsk egentlig nytårsaften?« skreg han.

Efter tre timer fandt jeg løsningen. Til en halvtredsårs fødselsdag i weekenden havde min ven, Store Hvide, fortalt om en økologisk restaurant på Halmtorvet.

Jeg tog fat i snoren og så ham lige i øjnene.

»Vi skal ud at spise venstreorienteret mad,« sagde jeg.

Det virkede øjeblikkelig. Han lod snor være snor.

»Hvorfor har du alt det had til mig?« sagde han.

»Hvad mener du? Vi prøvespiser for Information. Der er vel i den sammenhæng intet odiøst ved at spise venstreorienteret.«

Det var selvfølgelig ikke hele sandheden. Henrik har siden midten af halvfjerdserne været utrolig bange for de venstreorienterede. Utallige er de gange, hvor jeg, gennem årene, har fundet ham hjemme i stuen for nedrullede gardiner; bævende af selvhad efter ugers intens fest.

»Deres øjne. Jeg tør ikke gå ud. Alle kigger!«

Han havde alle dage levet forskudt af den tonstunge konsensus i Kartoffelrækkerne. Egentlig var han, politisk set, tæt på at være enig med alle arkitekterne, journalisterne og skolelærerne derude. Men levemåden! Han foragtede deres tilpassede Irma-meninger, al deres sætten grænser. Og han var, når tømmermændene indfandt sig hver mandag, sikker på, at de anså ham for at være en doven sjuft, en fed og fordrukken nullitet.

Comeback fra datidens partykillere

Han havde ikke opdaget, at alle klistermærkerne med nej til dit og dat for længst var pillet ned af dørene, og at beboerne nu, med alle tilkommerne fra reklame, film, og mode i spidsen, var mere optaget af at få fjernet topskatten end på at solidarisere sig med strejkende porcelænsarbejdere.

Der findes jo ikke venstreorienterede mere. Termen er ubrugelig. Det hennafarvede segment er forsvundet. Men på forunderlig vis har en række af datidens partykillere fået come back i brunchsegmentet. Yoga, for eksempel; dengang i halvfjerdserne og startfirserne uløseligt forbundet med blege, forurettede kvinder, men i 2009 en bekostelig motionsform for smækre piger i Moshi Moshi-dragter.

Og hvad mad angår, gør det samme sig gældende. Bønner, perlebyg og linser var indbegrebet af venstreorienteret livsfornægtelse, men nu er daal (lavet på røde linser) »det mest knivskarpe og funky«, som Nikolaj Kirk skriver i sin kogebog. Økologi er ikke længere forbeholdt de kyske. På Geranium, en af Danmarks tre bedste restauranter (og netop kåret som nr. 78 i verden), er 96 procent af ingredienserne økologiske og mange også biodynamiske. De skilter bare ikke med det.

De linser, som engang var straf på buffeten hos en stor, kropsforskrækket venstrefløj (116.000 stemte VS i 1979), er i dag blevet sexede.

BioMio ligger i den gamle Boschbygning. Henrik ignorerede mig hele vejen derud. Tavse stillede vi cyklerne foran og gik ind.

Lokalet er gigantisk og vinkelformet. Der er plads til 250 spisende. De otte gæster, som havde indfundet sig til frokost, fyldte ikke meget. Men det gjorde ikke noget. Der er brugt penge på det sted. Møblerne ser ud til at være specialdesignet. Lange træborde, høje barstole i træ med grønne lædersæder. Sofaer med samme grønne læder i hjørnerne. Stilen er henad det japanske; rene linier, men hyggeligt alligevel. Køkkenet ligger åbent i selve spiserummet. Henrik skulede op til den lange sorte tavle over den lange disk. Det var tegnet med farvekridt, akkurat som dengang; en blomst, nogle fornøjede dyr, et muntert æble, lidt planter.

»Jeg drikker under igen omstændigheder urtethe,« hviskeskreg han.

Uhm, peberrodsdressing

Man får et lille kort udleveret og henter selv sin mad ved disken. Drikkevarer ligeledes. Når man bestiller, lægger man kortet på en bipper, og ved afgang aflæses kortet. Henrik kiggede langt efter elefantøl, men blev en anelse formildet, da han fik øje på de mange forskellige øl fra Ørbæk Bryggeri. Han valgte en Jeffersen i stor flaske (55 kr.), og jeg tog en ginger ale fra Naturfrisk (Ørbæks uovertrufne sodavandsmærke).

Så bestilte vi mad hos kokken og tog plads i det bageste hjørne.

Alt er økologisk hos BioMio, og med det in mente, er priserne bestemt rimelige. Vi delte en roastbeef til forret (75 kr.). Tre, centimetertykke skiver okse på et væld af salater og ristet brød. Henrik stak gaflen i.

»Uhm, det er peberrodsdressing.«

Den var mør og god, oksen. Og dressingen var virkelig fabelagtig.

Retten ville i sig selv ville være tilstrækkelig for een. Henrik kunne lide sin øl. Smukt ravgylden. Han fik farve i kinderne. Dyblilla.

Vi blev kaldt til disken efter vores hovedretter. Henrik nappede en Ørbækker pilsner med i forbifarten (35 kr.).

Han havde valgt lyssej (135 kr.) for at teste dem.

»Jeg er en af de sidste store fiskekokke.«

Selv havde jeg taget grillet kyllingebryst (135 kr.). Fisken var paneret i dukkah, en mellemøstlig krymmel af nødder, frø og krydderier, og den var stegt perfekt. Glinsende flager.

»De har været fedtet med fisken,« sagde han og skuede ned over de 75 gram. Der var salat under den. Grønne blade og halverede, nye kartofler.

Samt en nyvenstreorienteret dressing baseret på skyr (islandsk friskost).

Mit kyllingebryst var skåret i strimler og smagte fint. Der var en blomkålspuré til, som ikke gjorde større væsen af sig, og en voldsom salat under det hele, bestående af stegt aubergine, rød peber, perlebyg (der var den!) og en masse ruccola. Stilke mest.

»Hvad skal de stilke på min tallerken?« sagde jeg.

»Du kan bare lade være at spise dem, dengse.«

»Ja, det er jo min pointe. Hvorfor servere mad, der ikke kan spises?«

Jeg havde også bestilt en råkost, og det gør jeg ved Gud ikke igen. Der var tahindressing på, og jeg blev øjeblikkelig bombet tilbage til Cranks 1987. Uha, hvor det smagte ens dengang.

Henrik ragede endnu en Ørbæk øl til sig på læsernes regning, og jeg fik en af dagens tre desserter: Rabarber og æble med orangeskyr og krymmel (45 kr.). Den manglede sukker og fedt.

BioMio gør et nummer ud af at sammensætte kosten på formålstjenlig vis. Man kan ligefrem læse sig til energifordelingen og vitaminindholdet i retterne. Henrik vejede stadig 30 kilo for meget, da vi gik derfra.

Men vi var lette og ved godt mod. Man har det rart på BioMio. Kombinerer du SF med økologi og kostbevidsthed, er det bare med at komme af sted. Det er ikke kedeligt mere.

BioMio, Halmtorvet 19, Tlf.: 33 31 20 00

Serie

Madanmeldelser af Martin Kongstad

Fra 2009 til 2011 var forfatteren Martin Kongstad tilknyttet Dagbladet Information som madanmelder. Kongstad fornyede genren ved bl.a. at invitere fiktive karakterer med ud at spise. Karakterer, der går igen i Kongstads øvrige forfatterskab. Anmeldelserne er et vue ind i den ’den kreative klasse’ anno nullerne – og en genlæsning værd.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her