Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Et lille stykke Hornbæk i indre by

Henrik havde rod med dagpengene. Det var tid til at glemme. Vi tog ned til liebhaverne ved havnen. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Custom House. Bar & Grill er et helt fantastisk sted at sidde. Maden er glimrende til prisen. Tænk at sidde der en sommeraften.

Custom House. Bar & Grill er et helt fantastisk sted at sidde. Maden er glimrende til prisen. Tænk at sidde der en sommeraften.

Kristine Kiilerich

Moderne Tider
10. juli 2009

Han kiggede på mig med et åbent og rasende blik, da jeg trådte ind ad døren. Sagde ikke goddag, men sagde i stedet:

»Jeg hader alle mennesker! Men mest af alt hader jeg mine fødder.«

Han tog de bare fødder op på sofabordet. De var ikke pæne.

»Jeg hader dem så meget, at det trodser enhver beskrivelse. Jeg henter noget kogende vand og skolder dem ihjel!«

»Hvad fanden er der galt?«

Han pegede over på et brev. Rod med dagpengene igen. På den baggrund må vi desværre meddele og så videre. Henrik havde glemt at bekræfte, at han var aktivt jobsøgende; eller han havde ikke, men Christian Siesta, som var god til blanketter og derfor varetog den slags for Henrik, havde.

Og hvad fanden var det også for noget at tvinge Henrik til, uge efter uge, at lyve det offentlige op i dets åbne ansigt. Aktivt jobsøgende? Han, hvis motto alle dage havde været:

»Det skulle nødig komme så vidt, at man var nødsaget til at arbejde.«

Jeg kiggede ud af vinduet. Fru Hvam kom cyklende forbi og fløjtede i solen. Henrik er et sommermenneske. Han er lys og lange nætter. Nu sad han dér med knæ i de skjoldede joggingbukser. Noget måtte ske. Overspring skulle iværksættes.

»Jeg synes, vi skal tage ind og spise med overklassen,« sagde jeg.

Han gik afsides i fem minutter og kom tilbage i en mørkeblå blazer, mors silkeklud om halsen, og de grønne O’Neill windsurfershorts, som familien Dietz forærede ham i 1988. Det så godt ud.

Kystbanen har sine små reservater i indre by. Café Viktor har holdt skansen i snart 30 år, men under yuppieficeringen (2002-2008) voksede behovet og stadig flere kom til: Quote på Kongens Nytorv, Grillbar i Ny Østergade, Bistro Bohéme på Esplanaden (fremragende mad, i øvrigt) og Custom House i Havnegade.

Det var sidstnævnte vi cyklede i retning af.

»Du kunne da bare have sagt, at det var Gammelholms Toldkammer vi skulle til,« sagde Henrik, da vi nåede frem. Åh, ja, gammelkøbenhavner. Han siger, om nogen, Brægade, og man får rap med linealen, hvis man kalder Statens Museum for Kunst andet end Kunstmuseet.

Hornbæk er et skældsord

Bygningen er tegnet af Kristoffer Nyrop Varming og stod færdig i 1937. Den husede i mange år Malmøfærgens passagerer, men for et par år siden blev den overtaget af den engelske design og restaurantmogul Terence Conran. Der er tre restauranter: En japansk, en italiensk og Bar & Grill, som vi skulle spise på. Der var kun et bord i direkte sol, og jeg bad den østlondonsk talende pige om at holde øje med et skyggefuldt bord til os, hvilket den franske tjener kort tid efter virkeliggjorde. Vi fik plads ved bolværket. Udsigt til Christianshavn og en sejlbåd ved kajen.

»Er det ikke Hornbæk det her,« sagde Henrik, og der må jeg lige være behjælpelig med en redegørelse. Henrik er bostontisvilder (bærer af den oprindelige Tisvildeånd), og Hornbæk er derfor noget nær et skældsord i hans mund og synonym med vulgære penge og åndsformørkelse. Manglende dannelse, slet og ret. Uha!

Jeg kiggede ned langs rælingen. Silkeborg-jyder på sightseeing, en fyr i hvid habitjakke, et par veninder til fals, to businessdrenge, som sagde: »Hvis han har halvtreds mill, så«, en fabrikant fra Herning med kone. Ingen malere, forfattere, instruktører, ja, ikke engang en kurator kunne det blive til. Men det gik ikke desto mindre strålende.

Bar & Grill har den enestående kvalitet, at man bliver fjernet fra hverdagen og sendt til Cannes eller Portofino eller noget andet dyrt med udsigt. Det er liebhaveri, som de siger. Beliggenhed, beliggenhed.

Den ene speedbåd efter den anden kom ræsende forbi.

»Se, orkerne kan sejle,« sagde Henrik.

Alle skipperne havde tatoveringer og pumpede kroppe.

Vores nye tjener kom ned til bordet. En Jesper Langberg-høflig fyr i slutningen af 40’erne. Sådan en, man er tryg ved fra første færd.

Dagpengesagen fortonede sig

Vinkortet er forholdsvis safe play, ingen store overraskelser, men Chablis, Sancerre, Meursault, Chateau Batailley, lidt amerikansk og Cloudy Bay fra New Zealand. Den allestedsnærværende, spanske Ariola fås til 45 kroner glasset. Den koster, så vidt jeg husker, 26 kroner flasken i indkøb, og da et glas er 15 cl., er det altså en frisk tidobling af prisen.

Jeg havde taget en tre-retters frokostmenu (145 kr.), og fik som det første en kartoffelmad med bacon. Solidt rugbrød med kerner, kartoffelskiver vendt i mayonnaise, tykke og velstegte baconskiver, purløg. Fuldt tilfredsstillende. Henriks helstegte rødspætte var flot og stor. Den kom med smørsovs, brasede kartofler (125 kr.). Smukt gylden, men tangerende det tørre. Den skulle have været af panden to minutter før. Min anden ret var fiskefrikadeller, lavet på hvid fisk og laks. Med en varm, hjemmelavet remoulade til, godt med kapers, ditto brasede kartofler og et par stegte cherrytomater. Glimrende tilsmagt og dejlig varmt.

»Jeg ville have foretrukket, at de havde serveret kartoflerne kogte,« sagde Henrik. »Nu de er så fine og nye. Det bliver lidt fedt.«

»Det er sikkert et spørgsmål om logistik,« sagde jeg.

»Brasede kartofler er nemmere at arbejde med.«

En fyr i sejlersko gik forbi. Og en til.

Vi fik kaffe i loungemøblement; hvide sofaer, flettede borde.

»Kan du huske dengang man kun kunne sidde udendøre på Gråbrødre, Kultorvet, Vandkunsten og Plaza de la Reina,« sagde Henrik.

Vi kiggede efter en halvtom havnebus. Så kiggede vi hen på Operahuset.

»Hvor er det dog en sjældent uharmonisk bygning,« sagde Henrik.

Jeg fik lidt gedebrie. Fin ost. Henrik fik en stor fadøl mere.

Bar & Grill er et helt fantastisk sted at sidde. Maden er glimrende til prisen. Tænk at sidde der en sommeraften.

Dagpengesagen var meget langt væk.

Bar & Grill, Custom House. Havnegade 44. Onlinereservation på customhouse.dk eller telefon 33310130.

Serie

Madanmeldelser af Martin Kongstad

Fra 2009 til 2011 var forfatteren Martin Kongstad tilknyttet Dagbladet Information som madanmelder. Kongstad fornyede genren ved bl.a. at invitere fiktive karakterer med ud at spise. Karakterer, der går igen i Kongstads øvrige forfatterskab. Anmeldelserne er et vue ind i den ’den kreative klasse’ anno nullerne – og en genlæsning værd.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her