Læsetid: 3 min.

¡Mas cerveza, por favor!

Om flyttefolk, der siger nej tak til en bajer og om spanske kultøl fra Amager
7. august 2009

Hvad byder man stærke mænd at drikke? For mig gav svaret sig selv, da jeg – tro det eller lad være – selv har en fortid som ’stærk mand’. Det var et studenterjob i tidernes morgen (læs: midtfirserne) på et lager i Valby. Vi tømte dødsboer for et auktionshus, og der blev flyttet flygler, bogsamlinger og andre tunge sager. Det var hamrende hårdt fysisk arbejde, hvorfor man måtte have noget at stå imod med. Så der blev drukket tæt. Fra morgen til aften. Altid Hof og kun Hof. Mine makkere var hærdede professionelle, og procenterne forbrændte hurtigt under indtryk af knokleriet, så synligt påvirkede var de (vi) sjældent.

Iste!

Ihukommende disse indhøstede livserfaringer rakte jeg en pose pilsnere til det sjak, som var hyret til at fjerne byggeaffald fra vores nye lejlighed, der denne sommer undergår totalrenovering. Stærke mænd, som slæber, skal have øller – det ved enhver, det er naturens orden så at sige. Øldrikning efter en stor indsats er desuden maskulin forbrødring. Troede jeg. Men nej! Sådan så disse stærke mænd slet ikke på det. Om det er sædernes forfald eller hvad – noget har i al fald ændret sig. Godt for folkesundheden er det selvfølgelig, men trist at en livsform er gået tabt. For jeg blev på stedet sendt tilbage til kiosken efter fersken-iste!

Sommerens tab

Primo august ville jeg og min familie i et normalt år tilbringe på tagterrassen af min onkels hacienda et sted i Andalusien, med blikket rettet mod klosterruinen på højdedraget i det fjerne, der bades i en synkende sols stråler. Vi ville nippe til iberiske pølser, oliven, tapas og manchego og vederkvæge os ved fino eller spanske øl, mens sigøjnermusikanterne på Plaza de la Constitución nedenunder klimprer på guitar. Men ak ak ak! Ikke i år. Det har omtalte byggeprojekt forpurret effektivt, bekosteligt som det er i tid og penge.

For at kompensere for tabet af førskitserede wellness-scenario satte jeg mig for at rekvirere spanske øl til denne klumme. I min research fandt jeg frem til den fremragende specialbutik på Amagerbrogade, Fish ’n Beer, som havde et par af mine yndlinge og Danmarks største udvalg i spansk øl. I det hele taget var det spændende at gå på opdagelse på dette sted, som efterhånden har opgivet at sælge fiskespecialiteter – dertil er der for få feinschmeckere på Amager, mente indehaverens orientalske hustru. Spændende øl fra hele verden er der til gengæld masser af.
Skru op for det hele!

Det spanske ølmarked er tungt domineret af den habile pilsner San Miguel. I Andalusien hedder det lokale mærke Cruzcampo. Den går også an på en varm dag, men søger man mere sprød og bitter pilsnerkvalitet, kan jeg anbefale bleggyldne catalanske Moritz. Nogle finder den lettere metallisk, men af dem, jeg har smagt hidtil, er det så afgjort Spaniens mest interessante pilsner.

Spanske øl er gennemgående meget blege og lyse i løden, således også Ambars 1900 Pale Ale, den blegeste mildeste pale ale, jeg mindes at have smagt. Der er godt nok ikke megen karbonering, men behagelige florale noter og en dvælende dejlig eftersmag. Går vi op i guldølstyrke, er Export fra samme bryggeri et barsk bud: Her er der skruet mere op for både alkohol og maltaroma med toner af peberfrugt og en rå bitterhed i finishen – ¡Ay, caramba!

En sød spanioler

Mere eksotisk er det at drikke Anbars spanske schwartzbier, Negra med dens indbydende aromabuket af melasse, blommer og lakrids – i længden bliver den sorte spanioler dog aldeles for sød. Som modgift kan evt. anbefales en mexicansk chili­øl – den fører de også hos Fish ’n Beer.

Salud og god august.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu