Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Ikke white trash, bare trash

Hvis denne anmelder har set en dansk film, der er dårligere end "Winnie og Karina - The Movie" på denne side af årtusindeskiftet, har han lykkeligt fortrængt det
Hvis denne anmelder har set en dansk film, der er dårligere end "Winnie og Karina - The Movie" på denne side af årtusindeskiftet, har han lykkeligt fortrængt det
Moderne Tider
7. august 2009

Hvis denne anmelder har set en dansk film, der er dårligere end Winnie og Karina - The Movie på denne side af årtusindeskiftet, har han lykkeligt fortrængt det. En håndfuld gode ordspil (som nu 'gule og grønne skove') fraregnet er den så charme- og ideforladt, at den omtrent får Walter og Carlo til at ligne Andrei Tarkovsky. Linda P(etersen) og Christina Sederqvists to supervulgære Sydhavnsskøger Winnie og Karina fungerede fint i det korte format på tv. Men hvem end der fremsatte og kom igennem med det forslag, at de ville kunne bære en 80 minutter lang spillefilm, bør gå bodsgang til hans eller hendes fødder hænger i laser. Filmens største mangler er et tyndt plot, fraværende personudvikling tilsat dialogmæssig tomgang og en præmis, det ville være håbløst utilstrækkeligt at kalde 'letkøbt': Pigerne prøveløslades, og skal nu vise, at de er rehabiliteringsparate ved at gå til hånde på den økonomisk trængte Hovedstadens Kristne Kanal. Det kan kun gå galt, og det gør det også. Bare ikke på den måde makværkets skabere havde i tankerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her