Læsetid: 4 min.

'Festen' på amerikansk

Jonathan Demme fanger i 'Rachel Getting Married' følelsen af at være inviteret til bryllup i et multikulturelt Amerika med en magnetisk Anne Hathaway som dramaskabende gæst
Søstre. Det er storesøster Rachel, der skal giftes, men det er lillesøster Kym, der med skeletter i skabet til en hel tv-serie render med opmærksomheden.

Søstre. Det er storesøster Rachel, der skal giftes, men det er lillesøster Kym, der med skeletter i skabet til en hel tv-serie render med opmærksomheden.

18. september 2009

Det er Rachel (Rosemarie DeWitt), som skal giftes. Men det er lillesøster Kym (Anne Hathaway), som endnu en gang får mest opmærksomhed. Med midlertidig udgang fra sin misbrugs- behandling dukker Kym op i farens kæmpe Connecticut-villa med store, mørke øjne, skæv klipning og skeletter nok i skabet til at holde en længere tv-serie kørende. Hun er både selvhadende og selvmedlidende, og hun spidder skarpt folk det ene øjeblik og forventer sympati det næste.

Jonathan Demmes familiedrama Rachel Getting Married har med Jenny Lumets manuskript en sikker fornemmelse for styrken i helt enkelt at slippe Kym løs i bryllupsrammen og lade os se, hvad der sker. Der er en fortidig tragedie som klangbund for karaktererne, men den er ikke historiens omdrejningspunkt.

Multikulturel 'Festen'

Som en amerikansk indie-version af Festen har Rachel Getting Married sin egen naturlige historie med et bryllups forløb fra den såkaldte rehearsal dinner til selve ceremonien og festen. Vi er som tilskuere med som gæst, og mens Kym kæmper med sig selv og rammerne, tager filmen sig god tid til at lade os opleve magien ved et bryllup, hvor to vidt forskellige og umiddelbart fremmede familier forenes gennem musik, taler og kærlighed.

Bryllupsdeltagerne er en kulørt, etnisk blanding, men det italesættes aldrig undervejs. Der lader til at være tale om en succesfuld smelte- digel, hvor race og religion ikke er et selvstændigt punkt på dagsordenen, mens de forskellige kulturer får lov til at sætte deres præg på begivenhedernes gang. Her er milevidt til Festens 'Jeg har set en rigtig negermand'-optrin, og det er en oplevelse i sig selv at se, hvordan et amerikansk bryllup på den måde kan fremstå som et studie i kulturel integration.

Rastløse vendepunkts-junkier vil være frustrerede over de lange passager med musik og nysgerrig iagttagelse af selve brylluppet frem for dramaets forløb. Den umiddelbare handling står i lange passager stille, mens vi f.eks. får en smuk a capella-version af Neil Youngs Unknown Legend. Det er ikke for ingenting, at Jonathan Demme tidligere har lavet koncertfilm som Neil Young: The art of Gold eller klassikeren Stop Making Sense med Talking Heads fra 1984. Han har netop vist sin nye musik- dokumentar Neil Young Trunk Show på Toronto Film Festival, og han færdiggør i øjeblikket en dokumentarfilm om Bob Marley.

Musikken er en vigtig medspiller i Demmes film, og i Rachel Getting Married giver det adstadige fortælletempo de vidt forskellige musikindslag - fra bryllupsmusik over gæsteoptrædener til den afsluttende Neil Young-ballade af brudgommen - tid til at blive gribende. Samtidig giver tempoet og de stemningsladede pauser de direkte konfrontationer mellem karaktererne så meget desto større styrke. De to søstre har flere frontalangreb på hinanden med deres konfliktsky far (Bill Irwin) i baggrunden, når Rachel føler, at Kym ødelægger hendes store dag, og Kym ikke kan få luft til et arrangement, hvor alt på overfladen skal være perfekt, selv om det ikke er det.

Gensyn

En af filmens stærkeste scener er mellem søstrenes mor og Kym, hvor Debra Winger et øjeblik lader sit ellers fascinerende kølige portræt af en distanceret mor få et dramatisk krak i facaden. Uden at overforklare fornemmer man den tragiske forhistorie, som har tildelt folk roller, der er svære at ryste af sig.

Man har stort set ikke set den nu 54-årige Debra Winger i noget, siden hun spillede over for Anthony Hopkins i Shadowlands fra 1993 og to år senere var med i Billy Crystal-komedien Forget Paris. Hendes rolle minder én om, at man gerne vil have større lejlighed til at være i selskab med andet end de purunge kvindelige skuespillere. Debra Wingers blotte tilstedeværelse på lærredet oser af en seværdig ro og erfaring, som andre instruktører forhåbentlig får lyst til at bruge i fremtiden.

Blik for birollerne

Jonathan Demme er mest kendt for store Hollywood-produktioner som Ondskabens øjne, Philadelphia og The Manchurian Candidate. I Rachel Getting Married vender han tilbage til et mindre produktionsapparat og en langt mere dagligdags fortælling. Han har de senere år lavet dokumentarfilm som The Agronomist om den politiske aktivist Jean Dominique fra Haiti og en portrætfilm om Jimmy Carter. Det er måske derfra lysten til at gå mere virkelighedsnært til værks med kameraet og få lidt mere liv i kludene er kommet fra.

Rachel Getting Married har i hvert fald en intens nærhed. Filmen giver plads til det rodede og favner et hav af bifigurer, som næsten uden dialog bliver genstand for vores opmærksomhed, som når vi forsøger at regne folks relationer og personlighed ud som gæster til en virkelig fest. Og filmen giver fint plads til både Kym og Rachel, som begge er besværlige og siger ting, som gør ondt, men har et ordløst bånd, som smukt fanges til sidst.

Vitalitet

Jonathan Demme har sagt, at han bl.a. har været inspireret af The Wedding af Robert Altman, men Rachel Getting Married fremstår som helt sin egen med sit energiske fokus på vitalitet frem for virtuositet i afviklingen af Jenny Lumets levende manuskript. Ensemblet er bestemt på plads, men det er Anne Hathaways både skrøbelige og stride Kym, som stjæler billedet. Anne Hathaway blev Oscar-nomineret for rollen, som befriende demonstrerer, at hun er til meget mere end prinsessedagbøger og Prada-pjat.

Der er helt enkelt flere gode grunde til at gå i Cinemateket og se en film, som ellers ikke havde fået en chance på de danske lærreder (og - bør det bemærkes - vises med svenske undertekster). Fra et publikumsperspektiv kan man kun være glad for Cinematekets satsning på at premieresætte en særligt udvalgt film med flere spilletider hver måned. I august fik Sergey Dvortsevoys Tulpan en plads i programmet, og denne måned kan man altså sikre sig billet til en bevægende bryllupsfest.

Rachel Getting Married. Instruktion: Jonathan Demme. Manuskript: Jenny Lumet. Amerikansk. (Filmen har kun premiere i Cinemateket, hvor den vises med svenske undertekster)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu