Læsetid: 4 min.

Historien, der blev væk

I en samling essays om det 20. århundredes førende intellektuelle begræder den britiske historiker Tony Judt vor tids knappe interesse for at diskutere historien og drage en lære af den
19. september 2009

Hvorfor er man i vor tid blevet så uinteresseret i historiske begivenheder og - frem for alt - i fortidens drivende ideer? Dette brandaktuelle spørgsmål stiller den britiske historiker Tony Judt i sin nye bog - som desværre også er hans sidste. Denne indflydelsesrige transatlantiske debattør og store intellektuelle skikkelse har nemlig nået den sidste fase i sit produktive liv. I en alder af 61 er han blevet alvorligt syg.

Tony Judt er i offentligheden primært kendt som en bitter og skuffet jødisk kritiker af Israel og af, hvordan Israel har behandlet palæstinenserne siden seksdageskrigen i 1967. Men han er først og fremmest kendt for at være en fremragende historiker, bl.a. forfatter til det imponerende værk om europæisk historie efter Anden Verdenskrig: Postwar: A History of Europe since 1945 (2005).

Gennem en karriere som professor på bl.a. Cambridge og New York University, hvor han ledte det europæiske institut opkaldt efter den tyske forfatter Erich Maria Remarque, har Judt primært undervist i europæisk historie og udgivet værker om det sidste århundredes franske intellektuelle. Men hans viden og indsigt i tysk og italiensk historie samt interessen for de østeuropæiske landes lod under sovjetkommunismen er også betydelig.

En tabt mulighed

Denne bog - udkommet i 2008 - er en samling af Tony Judts essays, offentliggjort siden midten af 1990'erne i det amerikanske litterære tidsskrift The New York Review of Books. Ofte virker denne type litterære fremstillingsform ikke. De færreste debattører magter at hente gamle essays frem fra støvede hylder og skabe en ny og udfordrende fortælling til belysning af universelle emner.

Tony Judt er en indlysende undtagelse.

Hans udgangspunkt er, at idéer skabt og udbredt af politiske tænkere i det 'frygtelige' 20. århundrede bærer et betydeligt ansvar for periodens to store kataklysmer - nazismen og kommunismen - og at samtiden løber en stor risiko ved at ignorere den lære, vi bør drage af disse erfaringer.

I Reappraisals: Reflections on the Forgotten Twentieth Century beklager forfatteren den 'historieløshed' og 'triumferende vestlige globalisering', som fulgte i kølvandet på Berlin-murens fald og sovjetkommunismens opløsning i 1989-91. Han kalder det hovedkuldse spring ud i en senkapitalistisk æra med et nyt manikæisk blik på verden efter 11. september 2001 og invasionen af Irak for en 'tabt mulighed'.

»I 1990'erne havde man travlt med at kaste al den økonomiske, intellektuelle og institutionelle bagage fra det 20. århundrede overbord,« skriver Judt.

»Vi lærte, at det var nok blot at tro, at vi aldrig vil gentage det sidste århundredes fejltagelser. Ikke alene nægtede vi at studere og lære af historien; vi insisterede ovenikøbet på, at fortiden absolut intet interessant har at lære os. Vi er overbevist om, at vi lever i en ny, fager verden med muligheder og udfordringer uden fortilfælde,« skriver Judt.

Undtagelser

Det er selvfølgelig en bekvem løgn. Vi kan ikke flygte fra historien og ind i fremtiden. Før eller senere vil den indhente os. Som Judt bemærker er det slående at tænke tilbage på den debat mellem europæiske intellektuelle, som fulgte efter Første Verdenskrig. Remarques' roman, Intet Nyt fra Vestfronten, er blot en af talrige eksempler i 1920'erne på en åben diskussion om krigens rædsler.

Noget lignende skete ikke umiddelbart efter Anden Verdenskrig: delingen af Tyskland, forvandlingen af Østeuropa til sovjetiske lydstater og traumet efter afsløringen af Holocaust lagde en dæmper på debatten. Jerntæppet og Den Kolde Krig, vesteuropæiske intellektuelles fascination af den virkeliggjorte socialisme og mundkurven lagt på deres østeuropæiske fæller udsatte det endelige opgør med nazisme og kommunisme indtil slutningen af 1960'erne og 1970'erne.

Men der er selvfølgelig undtagelser. Det er dem, som Judt har sat sig for at analysere. De fleste var europæiske jøder, der var født og opvokset i Tyskland og Mellemeuropa, og som siden rejste i eksil i England og USA efter krigen. Det gælder Arthur Koestler, Hannah Arendt, den relativt ukendte Manès Sperber, samt Primo Levi, der valgte internt eksil i sin hjem-egn Piemonte, og Albert Camus - allesammen intellektuelle fyrtårne.

Judt sparer dog ikke på kritikken. Arendt, der beundres i USA, vinder anerkendelse for sin fundamentale indsigt i totalitære systemers ondskab, men hun bliver også beskyldt for at have kopieret flere af sine idéer. Judt afviser at kalde hende for en filosof.

Uoriginalt

Værst går det ud over den franske marxist Louis Althusser, som Judt i en periode tog kurser hos på parisiske Sorbonne - lige som mange andre førende, unge, europæiske venstreintellektuelle gjorde i 1970'erne. Althusser tilkendes i bogen ikke en eneste original tanke, som har overlevet ham. Tværtimod beskyldes han for at have forført en hel generation af unge europæiske marxister, der forgæves håbede at skille Marx fra kommunismen.

Judt beundrer Eric Hobsbawm - også en østeuropæisk jøde - som historiker, men han kan ikke tilgive sin britiske landsmand for aldrig at have gjort op med kommunismen, ikke engang efter 1989. Det giver anledning til et interessant essay.

Men højdepunktet er forfatterens gennemgang af den polske marxist Leszek Kolakowskis trebindsværk om marxismens historie og hans berømte polemik med kollegaen E.P. Thompson om den virkeliggjorte socialisme. Kolakowskis villighed til at konfrontere virkeligheden med teorien og drage den uundgåelige konklusion vækker Judts beundring, især fordi den britisk-eksilerede polak forblev engageret i kritikken af kapitalismen indtil sin død denne sommer.

I sit spændende essay fra 2006 forudsiger Judt, at marxismen som en kritisk analyse af kapitalismen næppe vil miste sin aktualitet og styrke i det 21. århundrede. Tværtimod er det kun et spørgsmål om tid, før de voksende sociale og økonomiske skel bringer det 20. århundredes idédebatter tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu