Læsetid: 6 min.

Indvandring er som en farlig gift

Den hyggelige humanist Habermas og den fæle forstokkede Fukuyama trækker begge på gammelkoloniale forestillinger om en Tredje Verdens underklasse, der kun kan kontrolleres med repressive midler, skriver den amerikanske antropolog Nicolas de Genova. Han mener, der løber en racistisk understrøm i det europæiske identitetsprojekt på tværs af traditionelle skel mellem ’progressiv’ og ’reaktionær’
Den hyggelige humanist Habermas og den fæle forstokkede Fukuyama trækker begge på gammelkoloniale forestillinger om en Tredje Verdens underklasse, der kun kan kontrolleres med repressive midler
5. september 2009

Hvad har den tyske 'progressive' filosof Jürgen Habermas og den amerikanske 'reaktionære' politolog Francis Fukuyama til fælles? En hel del, hvis man spørger den amerikanske antropolog Nicolas de Genova. Habermas' måde at tale om kultur og integration er ifølge Genova symptomatisk og »særdeles afslørende for en større dårligdom, der har plaget europæisk immigrationspolitik det sidste årti«.

Når Habermas taler og skriver om Vestens nye 'underklasse' af indvandrere, viser den tyske humanists perspektiv sig, ifølge Genova, at have »sælsomme ligheder« med dominerende amerikanske forestillinger, der »til stadighed hjemsøger verdens postkoloniale tilstand«.

Fukuyamas fokus på truslen fra 'vrede unge muslimer', og Habermas' bekymring for 'underklassen' er optaget af det samme 'problem': ikke-europæiske indvandrere. Begge stiller spørgsmålet: 'Hvad skal vi stille op med dem?' og bruger i den forbindelse en række metaforer om indvandring som en kilde til »samfundsmæssige sygdomme«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Black or White who cares

I København var det i mange år en stående vittighed blandt småkriminelle, at Energistyrelsen og Kriminalforsorgen boede i samme ejendom.

Arbejdsmarkedet giver ikke længere rum til spænding og muskuløs udløsning...så

»En underklasse producerer sociale spændinger som udløses i planløse, selvdestruktive optøjer og som kun kan kontrolleres med repressive midler«
(en ængstelig Habarmas)

Trist,at selv vor tids fremmeste tænkere i mødet med forskellighed slår over i konstruktionen af en fjendtlig 'anden'. I stedet burde almindeligt kendskab til menneskers lighed - f.eks. behovet for anerkendelse, tryghed og følelsen af at have plads i et fællesskab - danne baggrunden for i hvert fald Habermas's analyser; men marxistisk teori er altså et perverst tankesæt, der altid sætter system over menneske og derfor er totalt uegnet som demokratisk model.
Menneskers udvikling kommer gennem erfaringsudveksling, og det vil den altid fortsætte med.

Søren Engelsen

Det er under alle omstændigheder en komplet forvirret kritik af i hvert fald Habermas, der leveres her. At anerkende følgende som et faktum i mange indvandrer-ghettoer i dag:

»En underklasse producerer sociale spændinger som udløses i planløse, selvdestruktive optøjer og som kun kan kontrolleres med repressive midler«

... har intet at gøre med at prise dette faktum eller at nedgøre indvandrere som sådan. Habermas ser jo både destruktive optøjer og repressiv kontrol som et onde, der skal laves om på. Det er jo ikke indvandring som sådan, der er 'en gift' i Habermas' tankeunivers - det er deres manglende politiske muligheder for at kunne gøre sig gældende som ligeværdige borger.

Hvis man rent faktisk gad læse Habermas frem for de karikerede fremstillinger af hans tankesæt, ville dette være åbenlyst...