Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Sjov for alvor

Judd Apatows 'Funny People' er ret beset to film, hvoraf den ene fortæller en begavet og underholdende historie om komikeres vilkår og komikkens væsen
Judd Apatows 'Funny People' er ret beset to film, hvoraf den ene fortæller en begavet og underholdende historie om komikeres vilkår og komikkens væsen
Moderne Tider
23. oktober 2009

At der gemmer sig en god skuespiller inden i komikeren Adam Sandler, der i film efter film gør alt for at overbevise publikum om det modsatte, fandt man ud af i Paul Thomas Andersons usædvanlige romance Punch Drunk Love. Her spiller Sandler et såre utilpasset individ, der har det svært med både livet og kærligheden.

Med sin hovedrolle i Judd Apatows seneste film, Funny People, understreger Sandler nu, at der ikke blot var tale om et lykketræf, men at han faktisk formår at skabe et rigtigt menneske med både gode og dårlige sider, samtidig med at han ironiserer over sin egen tilværelse som rig, berømt og begavet komiker, der har lavet en masse lortefilm.

Ensomheden formelig lyser ud af George Simmons, som han hedder i filmen, en populær komiker, skuespiller og skørtejæger, der sidder helt alene i sit store hus i Hollywood, efter at han lige har fået at vide, at han måske skal dø af en sjælden form for leukæmi.

Det er ikke spor skægt, og under en gæsteoptræden i en comedyklub brænder han sammen foran publikum. George overværer bagefter den yngre, ukendte og ikke videre succesfulde stand up-komiker Ira Wright (Seth Rogen) redde sig fra endnu en nedtur på scenen ved at gøre sig morsom på Georges bekostning.

To film

Ira, der er Funny Peoples anden hovedperson, bor med to venner og kolleger, Leo (Jonah Hill) og Mark (Jason Schwartzman), der klarer sig betydeligt bedre end ham, både hvad angår job og kvinder. Han lader sig hyre af George - sit store idol - til at skrive jokes og være komikerens assistent og højre hånd og fortrolige, der som den eneste får at vide, at han er syg.

Den på overfladen usentimentale, men i virkeligheden dybt ulykkelige George har nemlig ingen nære venner og intet forhold til sin familie, og 12 år tidligere ødelagde hans utroskab forholdet til den kvinde, Laura (Leslie Mann), som stadig er hans livs store kærlighed.

Indtil da er Funny People en fantastisk underholdende film, et karakterdrevet komediedrama om kunsten at være morsom og forholdet mellem komik og død. Det er gennem Ira og sin sygdom, George forandrer sig og kommer i kontakt med den dygtige komiker, han var engang, og f.eks. kommer der kostelige øjeblikke ud af George og Iras besøg hos en to meter høj læge med tysk accent, der lyder som skurken fra Die Hard og får ethvert budskab, også de positive, til at lyde uhyggeligt.

Desværre knækker filmen på midten og bliver en ganske anden og ikke lige så interessant film, da George beslutter sig for at opsøge Laura, der nu bor med sin mand og to børn i San Francisco. Hun har tydeligvis også sympati for ham, og filmen bruger alt for lang tid på at afvikle et mere eller mindre vellykket trekantsdrama - med Ira på sidelinjen - inden den til sidst finder tilbage til sin kerne og forholdet mellem Ira og George historien om to mænd, der begge har brug for et spark bagi.

Komikkens natur

Judd Apatow og Adam Sandler boede sammen en overgang, da de begge var unge komikere, som forsøgte at gøre karriere i Hollywood, og filmen indledes af en hjemmevideo, der viser, hvordan de to dengang lavede telefonfis. Siden er de begge nået til tops; Sandler med dårligere og dårligere film, Apatow som enten manuskriptforfatter, instruktør eller producer af film som Anchorman, Knocked Up og Superbad - som Seth Rogen i øvrigt skrev.

Så de ved, hvad de snakker om i Funny People, og det er ikke mindst deres forståelse af komikerens vilkår og ko-mikkens væsen - at man udstiller sig selv hver aften på scenen, og at det bedste materiale ofte kommer fra de mørke steder, hvor det gør ondt - som gør filmen til instruktørens mest interessante og modne værk til dato.

Seth Rogen er født til at spille rollen som den kejtede Ira, der nok har funny bones, men ikke er den fødte entertainer. Han skal kæmpe for at opnå det, der falder George så naturligt, men til gengæld rummer han alle de følelser og den umiddelbare medmenneskelighed, som George har lukket af for.

De to karakterer - og skuespillere - komplementerer hinanden og er en af grundene til, at Funny People for det meste holder den svære balance mellem sjov og alvor, uden hverken at sætte psykologisk troværdighed eller underholdningsværdi overstyr.

Funny People. Instruktion og manuskript: Judd Apatow. Amerikansk (CinemaxX og Palads i København og et halvt dusin biografer i provinsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her