Læsetid: 1 min.

Undgå toiletter

Ruben Fleischers ’Zombieland’ en klassisk, humoristisk buddymovie fuld af zombier og opfindsomme og underholdende måder at stoppe dem på
Ruben Fleischers ’Zombieland’ en klassisk, humoristisk buddymovie fuld af zombier og opfindsomme og underholdende måder at stoppe dem på
23. oktober 2009

Det er en god tid at være zombiefan i. De levende døde er, om jeg så må sige, genopstået. Og selv om Ruben Fleischers Zombieland måske ikke først og fremmest er en zombiefilm, men snarere en klassisk, humoristisk buddymovie fuld af zombier, byder den også på utallige opfindsomme og underholdende måder at stoppe zombierne på.

Filmen foregår i et USA, hvor kun nogle få mennesker er tilbage blandt millioner af sultne zombier. Jesse Eisenberg spiller den frygtsomme nørd Columbus, der har haft held med at overleve i denne farlige verden takket nogle enkle forholdsregler - vær i god form, spil aldrig helt og undgå toiletter - og som i den overmodige Tallahassee (Woody Harrelson) møder sit absolutte modstykke.

Det umage par slår følge, møder to søstre (Emma Stone og Abigail Breslin), som først tager røven på dem, siden allierer sig med dem, og de fire mennesker, der kun har hinanden tilbage i hele verden, bliver langsomt til en familie af en slags. Undervejs får de sparket noget seriøs zombierøv og møder selveste Bill Murray i en af filmens skæggeste scener.

Fleischer går ikke ligefrem efter at skræmme sit publikum - Zombieland er kun sjældent uhyggelig - men han har forstået at lave en varm komedie med mange gode grin, sympatiske hovedpersoner og et par store spande blod og indvolde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu