Læsetid: 2 min.

Begge ben på jorden

6. november 2009

Det klæder de fleste skuespillere at snakke fag i stedet for at udbrede sig om køkkenkunst og livets inderste mening, som de ofte nødes til af interviewere. Denne bog om Ghita Nørby holder sig f.eks. strikt til hendes filmarbejde (næsten 100 roller!) og fremtræder som en god blanding af stjernens indsigtsfulde beskrivelser, klarsynede analyser og stedvis kosteligt morsomme anekdoter.

Samtalepartneren, Niels Birger Wamberg, er lettere litterært fikseret, men det opvejes af en vis viden om de gamle film og især af den gensidige fortrolighed mellem de to samtalepartnere, utvivlsomt fremmende for åbenhjertigheden.

Ghita Nørby har gjort hele turen fra 1950'ernes folkekomedier frem til Lars von Trier og Per Fly, og hun er god at få forstand af, når hun fortæller om filmskuespillerens særlige arbejdsmetoder under vidt forskellige vilkår.

Hun stod i starten for skud for at medvirke i et hav af dårlige film som dansk films 'unge pige' med smilehulller. Men enkelte af disse film (Ung leg, Baronessen fra benzintanken, Han, hun, Dirch og Dario) er blevet en del af folkearven, og den unge Ghita holdt så meget af at arbejde med sin »filmfamilie«, som hun siger - samtidig med, at hun lærte håndværket til bunds. Hun hørte ikke til de eksklusive divaer, men interesserede sig for det meste af den skabende proces.

Favorit-instruktører

Og det er interessant at høre hende fortælle om de forskellige holdninger på produktionsselskaberne, f.eks. Nordisk Film, hvor en ganske barsk Erik Balling krævede streng disciplin, i modsætning til det mere afslappede Saga, hvor Annelise Reenberg gav navne som Ove Sprogøe og Dirch Passer mulighed for at brodere videre på manuskriptet.

Modsat den mere kræsne Bodil Kjer er hun udpræget generøs, når det gælder omtalen af instruktørerne. Der må meget gerne være tale om en forelskelse.

Jan Troell, Bille August og Kaspar Rostrup er blandt de oplagte favoritter, mens holdningen til Susanne Bier er mere ambivalent (»Hun er et af de mest forkælede mennesker, jeg har kendt«), og varmen svigter helt over for Nils Malmros på grund af hans arbejdsmetoder. Her kunne man tilføje, at præstationen som moderen i Malmros' Århus by Night er perfekt - en ikke uvæsentlig detalje, dog ikke nævnt i bogen.

I det hele taget kunne der nok være spurgt mere ind til dette og hint, men det hindrer ikke bogen i at være et meget læseværdigt og nyttigt vidnesbyrd om en frodig og frejdig filmkarriere nogenlunde ligeligt fordelt mellem det sjove og det seriøse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu