Intet menneske ved sine sansers fulde brug bør se denne film med en promille under to!
Rasmus Heides Blå mænd er blevet til rødklædte mænd og kvinder i Julefrokosten, et allerlaveste fællesnævner-lystspil om gammelt nid og nag mellem det antiseptiske gigantbilfirma Mastodont og det hygge-nyggelige lille autoværksted Holgers Auto.
Chefen for førstnævnte sender sin nye unge medarbejder Anders under cover med besked om at stjæle Holgers kundekartotek. Udåden skal ske under under dog-firmaets julefrokost, som selvsagt bliver både livlig og lummer - men mest af alt lammende lavkomisk.
Overgejlet og syntetisk
Plottet er forudsigeligheden selv, og persongalleriet indbegrebet af bredde frem for dybde, kvantitet frem for kvalitet.
Thure Lindhardt har det svineheld, at hans figur hurtigt køres ud på et sidespor. Til gengæld gør det næsten fysisk ondt at se Kim Bodnia reduceret til noget, som ligner en fjoget fattigmands-Quasimodo.
Julefrokosten rummer højst 20 inspirerede replikker, 10 gode visuelle gags og vel en håndfuld flotte kamerakørsler eller billedkompositioner - samt en kort scene mellem Anders W. Berthelsen og Søren Malling, som næsten klinger ægte, og derfor får alle de øvrige til at virke endnu mere overgejlede og syntetiske.
