Læsetid: 1 min.

Manden uden fortid

En charmerende blanding af eventyr og socialrealisme
En charmerende blanding af eventyr og socialrealisme
29. januar 2010

En charmerende blanding af eventyr og socialrealisme, som i 2002 fik flere priser i Cannes, inkl. en Grand Prix til instruktøren, Aki Kaurismäki. Manden uden fortid er også en af den finske filmskabers bedste, bevægende, varm og med strejf af bidsk samfundskritik. Markku Peltola har rollen som manden M, der ankommer til Helsinki, brutalt bliver overfaldet og erklæres død. Han vågner dog op igen på hospitalet, men har glemt, hvem han er, og hvor han kommer fra. M 'flygter' og ender i en containerby blandt fattige, men venlige mennesker og begynder med deres hjælp at skabe sig et nyt liv. Han møder Irma (Kati Outinen), der er med i Frelsens Hær, og snart blomstrer en romance mellem det umage par. Stilistisk og tematisk er filmen helt i den minimalistisk poetiske finnes ånd. De ordknappe, skarpe replikker afleveres med ubevægelige og ubetalelige ansigtsudtryk, som kun understreger humoren, og de skæve eksistenser skildres med stor kærlighed. Den finske rock'n'roll som Kaurismäki - og Irma - er så glad for, får lov til at udtrykke personernes inderste tanker og følelser, og Kaurismäki undgår ethvert tilløb til klæg slumromantik og overdreven sentimentalitet.

Manden uden fortid. Instruktion og manuskript: Aki Kaurismäki. Udsendt på dansk dvd af Sandrew Metronome

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu