Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Beværtet: Sletten Kro

I kompetent selskab. Sletten Kro lever op til, at kvaliteten mindst skal svare til prisen
I kompetent selskab. Sletten Kro lever op til, at kvaliteten mindst skal svare til prisen
Moderne Tider
4. september 2010

Sletten Kro i Humlebæk har en af landets bedste beliggenheder, hvilket bliver ganske behageligt, når vejret er så klart som det var forleden, da jeg besøgte stedet til en søndagsfrokost sammen med to medspisere, der begge er noget så eksotisk som gamle. Eller 'ældre' som det hedder med en nudansk eufemisme. Eller vi kunne jo bare kalde det folkepensionister - hvad man end vælger, er der tale om to kompetencer, der har et langt livs erfaring bag sig, den ene med egentlig ganske avanceret fransk madlavning, egne urtehaver, økologiske grøntsager, syltede ting og sager mv. Den anden gør det mere som quasiekspert i det klassiske, danske køkken. Det var i øvrigt dem, der i sin tid gjorde mig opmærksom på stedet, som de nu må have besøgt en hel del gange. Jeg var med andre ord ganske godt allieret.

En stjerne mere, tak

Som det måske vil være læserne bekendt, drives Sletten Kro af Michelin-restauranten Formel B (som efter min mening godt kunne fortjene to i stedet for én stjerne i Biblen), men efter 'almindelige' og ikke luksus-restaurationsprincipper. Dette betyder, at man tilbyder et godt og hæderligt vin- og menukort til priser, hvor enhver skal kunne være med. Det er en rigtig restaurant, men priserne ligger nede på bistroniveau, kan man sige. 100 kr. for en forret, 200 kr. for en hovedret, 100 kr. for desserten. Dette er ganske enkelt enormt billigt, når kvaliteten er så høj, vil jeg gerne starte med at slå fast - også selv om jeg hermed foregriber begivenhedernes gang.

Vi fik en fin plads udenfor, med udsigt til havnen og det lidt adstadige, nordsjællandske søndagsliv. Vi kunne jo ikke sidde og tørste, så jeg bestilte en flaske af husets champagne, en brut fra Franck Bonville i Avize. Den er prissat til rimelige 85 kr. pr. glas og 475 kr. for en hel flaske. Vi fortrød ikke at have bestilt en hel flaske, det var en glimrende champagne, som både fungerede fint som aperitif og som ledsager til de to skaldyrsforretter. Mine ellers nok så garvede gæster gættede på en pris på omkring det dobbelte, og dette kommenterede jeg ikke, da det var i min egen interesse at lade dem forblive i vildfarelsen, det var jo på min regning.

Som gæsterne vil have det

De to ældre ønskede hver to forretter i stedet for den gængse menu, idet de mente, at det ville blive for tungt med både for- og hovedret her midt på dagen. Det er jo en af de mange forfærdelige ting ved at blive gammel - somme tider forsvinder appetitten. Gud ske tak og lov var der først og fremmest tale om krukkeri, de støvsugede tallerknerne og var helt med på at få ost eller dessert. Men det tæller restauranten til ære, at de uden at kny gik med til dette dobbelte forretsspiseri.

Kvinden i selskabet bestilte kammusling, herren landpaté og jeg selv bouillabaisse. Der var allerede sat glimrende, hjemmebagt brød og økologisk smør på bordet (og isvand) og den fine betjening lod os ikke vente længe.

Hvad herrens forret angik, var der tale om paté af berberiand med grov sennep, cornichon, blandet salat og ristet rugbrød. En ordentlig skive, kunne man se, og alt af god, gedigen kvalitet med stor velsmag. Eneste minus var selvfølgelig vinen, her måtte der rødvin til. Det vender vi tilbage til.

Forretten med kammusling var stegt med fornem præcision, forlød det. Tilbehøret bestod af safransauce, kørvel og nye gulerødder i tre udformninger: Nogle sprødkogte hele, nogle små turneret i smør og >nogle flagede, sprøde strimler (taget på den lange led). Den afstedkom nærmest applaus, og der skal også være ros til min bouillabaisse. Retten kom i en dyb tallerken, hvor de små stykker af hhv. reje, hvid fisk (slethvar, tror jeg) og kammusling lå til inspektion sammen med nogle toppe af rouille inden suppen efterfølgende blev hældt over fra en kande. En virkelig god, kraftig suppe og perfekt stegt fisk/skaldyr.

Barnemord

Med de lave priser, der er på stedet, mente jeg nok, at man kunne have råd til noget Bordeaux. Det blev til en gammel flamme, som det var lang tid siden, jeg sidst havde set, nemlig gode gamle Château Calon Segur fra Saint-Estéphe (2006). Det er en tredje cru, men kunne efter manges mening, deriblandt min, sagtens rangere højere. Den stod i absolut rimelige 950 kr. Den var i sin tid topscorer blandt mine yndlingsvine, og det kan jeg godt forstå. Det var en fortrinlig vin. Spørgsmålet var, om der var lidt barnemord over at drikke den så relativt ung, eller om den skulle have været dekanteret. Jeg lader spørgsmålet hænge og erindrer om min kloge vinhandlers ord, at gode vine stadig er gode selvom de drikkes meget unge, og at barnemordet dermed ikke er så stor en forbrydelse, som visse undertiden gør det til. Dette dictum har på sæt og vis cirkelslutningens karakter, men lad nu det ligge. En ualmindeligt god bordeaux var det under alle omstændigheder.

Da hovedretten blev serveret, begyndte jeg at forstå mine gæsters reservation over fuld menu midt på dagen - jeg havde bestilt stegt og sprængt kylling, og dén kom i en endog meget stor portion. Godt med majs og kantareller til og en skål nye kartofler apart. Portionen var meget gavmild, og kyllingen må have været økologisk. Den var i øvrigt perfekt sprængt.

Mere end godt til prisen

Mine gæsters anden forret var ligeledes ret gavmild, de valgte begge brissel. Det var et par ordentlige fyre, som ankom på spidskål, sjovt nok, med skovsyre og en angiveligt meget lækker, indkogt sauce. Portionsmæssigt var der snarere tale om en mindre hovedret end om en stor forret. Brislerne var stegt perfekt og tilbehøret fungerede fint.

Herren sluttede af med oste: Fem gårdoste med bolle og >groft brød med hasselnødder - smørristet på pande. Ostene var alle veltempererede og modne, >bl.a. gedeost, brie, comté og bleu d'Auvergne, han havde kun ros til overs for dem.

Til dessert fik jeg en meget velturneret anretning af råsyltede ferskner med hindbær, hvid chokolade og vaniljeiscreme samt et udmærket glas Sauternes. Gode råvarer og fin smagssammensætning. Den anden dessert var en såkaldt 'kirsebærsymfoni' med friske og syltede kirsebær, to slags is og små chokoladekagestykker. Igen noget, der blev rost.

Vi sluttede af med tre kopper kaffe af forskellig art plus et glas cognac til mig, en glimrende husets et-eller-andet. Regningen blev på i alt 2.725 kr., hvilket er endog meget billigt, når man tænker på at vi fik en ret dyr rødvin og en hel flaske champagne og jeg selvfølgelig også skulle have cognac (og dessertvin). Uden vin kan tre mennesker få en treretters menu af meget højt kvalitet for i alt 1.200 kr.

Der er som sagt ikke tale om, at restauranten får pengene igen på urimeligt høje vinpriser. Vinkortet er godt og priserne ikke højere end andre steder, snarere måske en smule lavere.

modernetider@informaiton.dk

Restaurant Sletten

Gammel Strandvej 137, Humlebæk

Bordbestilling: 49 19 13 21

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her