Læsetid: 5 min.

Beværtet: Uforanderligt og trygt

Retterne er uændrede fra engang i 50'erne. Og det er med til at placere stedet på top 10-listen over gode danske frokostrestauranter
Traditionelt. Man kommer ikke uden om at betegne stedet som yderst traditionelt, men det hindrer ikke, at kvaliteten er høj på alle felter.

Traditionelt. Man kommer ikke uden om at betegne stedet som yderst traditionelt, men det hindrer ikke, at kvaliteten er høj på alle felter.

25. september 2010

»Det er som at være på Bornholm selv,« sagde min medspiser, boghandleren, da han var færdig med klassikeren Sol over Gudhjem. Selv tog jeg en anden klassiker, fjordrejer, og formulerede mig på en lidt anden måde, idet jeg påstod, at kortets retter utroligt sikkert rammer, hvad man kan kalde 'normalbegrebet': Man føler igen og igen, at det lige netop er sådan, 'man' laver dette. »Sådan skal dét se ud,« som man siger. Det er måske det, der er mest forbløffende ved Husmann's, at de er i stand til at ramme indbegrebet af den danske frokost så rent.

Der er konstant samme 27 retter på kortet og så tavlen med et par alternativer, der skiftes ud hver uge. Det kan være sæsonpræget som fjordrejer eller tarteletter med stuvet kylling, sågar har jeg engang fået de såkaldte 'skidne æg', en sjov sønderjysk juleret, hvor hårdkogte æg er druknet i en fed sennepssovs.

Spies smed tøjet

For de faste retter gælder det, at de sidst blev ændret engang i 50'erne, og den største forandring, jeg selv har observeret igennem snart 25 år, er, at rugbrødet fik en lidt blødere skorpe engang i slutningen af 90'erne. Denne utrolige stabilitet og traditionsbevidsthed er morsom i et kvarter, der har undgået så store forandringer som netop Pisserenden. Jeg kan huske, hvordan de pensionsmodne glædespiger hang ud af vinduerne og råbte efter folk, da jeg som ganske ung forvildede mig ind i kvarteret omkring 1980, hvor alt ellers var præget af undergrund og punk. Det var i øvrigt luderne, der bevirkede, at restauranten ikke accepterede kvindelige gæster helt op til næsten 1970. Man ønskede ikke ludervirksomhed på dette respektable frokoststed, og da man jo dårligt kunne rende rundt og spørge kvinderne, om det var det, de var, valgte man at gøre kort proces. Og så var det dog, siger historien, netop hér Simon Spies i sin tid smed tøjet og i al offentlighed begyndte at kopulere med en af sine 'morgenbolledamer', en aktivitet den navnkundige tjener, bokseren Emil forsøgte at stoppe ved at sprøjte det kopulerende par til med vand fra en sifon, så de kunne køle lidt af.

Stegt sild fra 50'erne

En overgang var kvarteret domineret af homokultur og helse-hokuspokus, mens det i dag vel sådan set tenderer imod at være et forlystelseskvarter med utroligt dyre ejerlejligheder, som almindelige mennesker ikke har råd til (selvom Pisserenden er langt mindre ødelagt end så mange andre kvarterer).

Men Husmann's er nøjagtigt den samme, hvad mad og betjening angår. To tjenere er holdt op på stedet, og der er kommet en ny. Det er det hele - siden starten af 80'erne. Og som sagt daterer langt de fleste af retterne sig tilbage til engang i 50'erne, hvis ikke længere.

Den stegte sild er en klassiker og kommer altid med to slags eddike, en sur og en sød. Sådan gør man nemlig det. Den gamle ost kommer på ristet rugbrød med krydderfedt, rødløg, sky og en lille flaske Hansen Rom, så man selv kan dossere og sikre sig at osten nu også er helt død. Boghandleren tog det sprængte, kogte oksebryst med friskrevet peberrod og pickles, en helt femte klassiker. En perfekt kødstruktur, meget blød og fin til den friske peberrod og pickles'en. Selv bestilte jeg den varme ristede, røgede ål med røræg og purløg. Glimrende fedme og røgsmag, godt brød - men for lidt af det, som det sig hør og bør. Egentlig burde man have drukket en røget whisky til, en Islay måske, men vi holdt os til Husmann's egen snaps. Der er to, en sød rød og en stærk hvid. Vi valgte den hvide stærke, som er et sammenstik med en del kommensmag, en krasbørstig fyr på mellem 45 og 50 procent, det kan vist variere lidt. Til snapsen og maden valgte vi Jacobsens brune fadøl fra De Forenede Bryggerier, som jeg ellers ikke sympatiserer meget med. Jacobsen produkterne er imidlertid o.k., og igen: Vi taler her om et traditionelt, dansk frokoststed og ikke en eksperimenterende ølbar. Her drikker man traditionelt, dansk fadøl.

Vi sluttede af med et par avec'er fra det udmærkede spiritusudvalg, som bl.a. tæller en glimrende Marc de Bourgogne. I dag blev det dog til henholdsvis en Framboise og en Poire Williams, begge af glimrende, alsacisk kvalitet. Det passede fint til kaffen, som er den typiske, danske filterkaffe. Ingen espressoer og caffè latte hér, og det savnede vi heller ikke. Den traditionelle er efterhånden mere sjælden. Kaffen kom med husets hjemmelavede småkager, meget karakteristiske, knasende og sprøde og fulde af fedt og sukker, lige hvad Arne Astrup vil fraråde. Altså som det skal være på et sted som dette. En flot frokost til lige over tusind kr.

Et sted for alle og en hver

Husmann's består, lige gyldigt hvad der måtte ske ude i den vilde verden, og det er der noget trygt ved. Hvilket i øvrigt mange er enige i. Klientellet er ret varieret, fra overklassenotabiliteter til jævne arbejdsmænd og fattige studerende. Og forbrydere og politikere! Engang jeg sad her kom der et slæng på fem-seks HA'ere ind i fuld ornat, rygmærker og halssmykker og hele baduljen. Dette gik dog ikke an, så indehaveren bad dem afføre sig rygmærkerne og gudhjælpemig om de ikke gjorde det; en enkelt havde dog en T-shirt med dødningehovedet på inden under, og den fik han så lov til at beholde på, idet man jo ikke kan kræve af folk, at de sidder og spiser i bar overkrop. Det sjove var, at disse rockere opførte sig ganske pænt og på ingen måde var til gene for os andre. Det kan man til gengæld ikke sige, da jeg en 14 dages tid senere kiggede derned igen. Da var stedet invaderet af højrefløjspolitikere fra Rådhuset. De var stærkt berusede og brovtende, de hundsede på uklædelig vis med tjenerne og fyrede utallige tåbeligheder af, hvoraf et par stykker krænkede min kvindelige ledager en hel del. HA'erne var eksemplarisk høflige i sammenligning.

Men misforstå mig ikke: Det er ni ud af ti gange et hyggeligt og venligt sted at indtage sin frokost. Selv om man ikke kommer udenom at betegne stedet som yderst traditionelt, er der tale om høj kvalitet på alle fronter og efter min mening befinder Husmann's sig højt oppe på en absolut topti over danske frokostretauranter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu