Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Mandefællesskab for Gud

En provokerende italiener har sat et tabuspørgsmål på dagsordnen: Hvor mange af den katolske kirkes præster er i virkeligheden bøsser?
Moderne Tider
18. september 2010

Det var blot et nyt kapitel i et tilsyneladende endeløst moralsk kollaps, da den belgiske katolske kirke i mandags indrømmede sit medansvar for cirka 300 tilfælde af misbrug i kirken, heraf to tredjedele mod drenge. »En følelse af vrede og magtesløshed har grebet kirken,« udtalte ærkebiskop André-Mutien Léonard.

Det er blevet hidsigt diskuteret, om den romerske kirke har et særligt anlæg for pædofili, og i Storbritannien har en forening krævet Pave Benedikt 16., som er på besøg, anholdt, for at have dækket over kirkens sexforbrydelser. Men sexskandalerne rejser også et andet spørgsmål: Har den katolske kirke anlæg for homoseksualitet?

Spørgsmålet stilles i to på hver sin måde fascinerende indlæg: Den italienske digteranarkist Angelo Quattrocchis bog The Pope Is Not Gay!, som er skrevet i 2007, men først oversat til engelsk i sommer; og den irske, katolske homoseksuelle forfatter Colm Tóibíns anmeldelse af bogen i London Review of Books i forrige uge.

Prada-paven

Pave Benedikt 16., den måske mest homo-hadende pave i nyere tid, går i røde Prada-sko. I modsætning til sin hvidklædte forgænger har Benedikt 16 introduceret decideret pavemode: en dynevest til vandreturene med sin bayerske privatsekretær; en lyserød kappe til et besøg i et ungdomsfængsel; endog en camauro (en middelalderlig huemodel) af rødt fløjl kantet med hermelin.

Udklædningerne opregnes af Quattrocchi, som vurderer, at de muligvis blot ville være smagsforbrydelser, havde de ikke fulgtes med de blæksorte angreb på homoseksualitet og andre såkaldte »objektive uordner« fra Benedikt 16. både før og under hans regeringstid. I lyset af dem må og skal pynten, såvel som det uhørt tætte forhold til den uhørt flotte privatsekretær Georg Gänswein, bemærkes. Det blev det da også af Donatella Versace, der i 2007 dedikerede Versaces efterår-vinter-kollektion til Gänswein med ordene: »Jeg tænkte på en streng, alvorlig og etisk mand. Jeg finder Fader Georgs strenghed meget elegant.«

Det er der næppe megen tvivl om, at Benedikt 16. også gør. Imidlertid er både hans og Gänsweins afsky for homoseksualitet velkendt. Således udtalte paven i 2004, at registrerede partnerskaber for homoseksuelle ville være »et brud med menneskehedens samlede moralske historie.«

Quattrocchi »spekulerer på, i hvor høj grad denne attitude kunne være resultatet af en slags blokering i hans hjerte, en hæmmelse af hans følelser, noget, der tynger hans samvittighed.« Tesen er en provokation, og der vil være nogle, der ikke anerkender lighedstegnet mellem homoseksualitet og pelskantede huer. Til dem har Colm Tóibín nogle tal - og sin erfaring.

Tiltrækningen

»Der er rigtig gode grunde til, at homoseksuelle traditionelt har været tiltrukket af præsteembedet,« skriver han i London Review of Books. »Jeg kender til disse grunde, fordi jeg, som en der var 'forvirret omkring min seksualitet', har måttet konfrontere og overveje ideen om, at jeg kunne træde ind i præstestanden.«

Tóibín er en af Irlands mest anerkendte forfattere, ikke mindst på grund af Mesteren, hans fiktionaliserede biografi om den ligeledes seksuelt tvetydige forfatter Henry James. Han konstaterer, at præsteembedet (og dets mandefællesskab) kunne omdanne en magtesløshed til en magt hos den homoseksuelle: Problemet med ikke at ville have sex med kvinder blev til en præstation.

Samtidig hævder Tóibín, at den skam-omgærdede seksualitet gav bøsser noget særligt: »Kampen mellem vores viden og deres fordomme betød ofte, at der var et spirituelt element i vores liv - noget privat, såret, ensomt og selvbevidst - som blev bragt frem og søgte næring i det tætte forhold til Gud. Dette er en anden grund til, at så mange homoseksuelle mænd er blevet præster,« skriver han.

Og det er de. Ifølge insiderkilder i italiensk presse ved kirken, at den ville få »seriøse operationelle problemer«, hvis alle dens homoseksuelle forlod den. Og Tóibín citerer et otte år gammelt studie af USA's katolske kirke, som konkluderede, at mellem 25 og 50 procent af dens lærere og præster var homoseksuelle.

At alle disse homoseksuelle kan bære at leve deres liv i et system så fordømmende som kirken under Benedikt 16 er et paradoks, der skriger på opklaring.

Mon ikke en sådan opklaring også ville fortælle os noget om kirkens systematiske fortien af sine misbrug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her