Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Julevin og kælkebakkekultur

En sidste runde i julevinen et enkelt lille kig på tidens ego-forældre
Moderne Tider
4. december 2010

For et par uger siden påstod forfatteren Nikolaj Zeuthen i Politiken, at en af konsekvenserne af den siddende regerings fokus på resultater og individualisme er den 30-40-årige forældregenerations usmagelige fokus på dem selv og deres afkoms øjeblikkelige behov. Hårde ord i november, men det skulle vise, at selv om regeringens ansvar for den slags vanskeligt lader sig bevise, er der næppe tvivl om, at forfatteren har kigget en generation temmelig grundigt ud.

I søndags var der dømt kælkedag i Frederiksberg Have, og selv om livsarvingen havde behov for lidt tilvænning, inden hun begejstret susede ned ad bakkerne, var dagen gennemgående en succes, trods massiv tilstedeværelse af Zeuthens ego-forældre. Det er underligt, at det er så svært at forstå, at syv mennesker, der partout skal gå ved siden af hinanden, er uhensigtsmæssigt på parkens stier. Og det er svært at fatte, at fem voksne vil være bekendt at tage opstilling med 'latte' i hånden i det enlige spor, hvor en kælk kan trækkes, mens småbørnsfar efter småbørnsfar må slæbe barn og kælk ud i gruset. Og hvorfor skal en familie på fem ødelægge flowet på bakken ved at sjoske op midt på den? Manglen på almindelig høflighed var slående. Og enten skal man på forhånd beslutte sig for at være en sur stodder, der konstant skælder ud, eller også vænne sig til at 'æde den' og blot ryste på hovedet over tidernes og sædernes forfald.

Pligten kalder

Rollen som sur stodder fik lov til at hvile denne gang, og i stedet fik Zeuthen en venlig hilsen, selv om vi ikke kunne få øje på Fogh eller Løkke som chefdirigenter for egotripperne, men det var med nogen hovedrysten, at barn, husfrue og kælk blev ført hjem.

Vel hjemkommet faldt livsarvingen rødkindet i staver over gamle Cirkelinefilm, mens pligten med anbefaling af julevinene kaldte. Den forekom lidt mere naturlig end for to uger siden, for det hjalp med sne og granguirlander i gaderne.

Tilbudsaviserne har i år haft et foruroligende antal Baroloer til priser under 100 kroner. Selv om en Barolo vil tage sig godt ud på julebordet og måske imponere svigerfar, er der god grund til forsigtighed. Det er svært med store navne til så lave priser, men vil man den vej, så prøv en Cordone 2006. Den har ikke den vellagrede dybde, som præger dyrere Baroloer, men i stedet har den en flot, lidt jordagtig, bouquet og en fin syre, der burde kunne trække gennem and og fedt.

Brok nytter ikke

Er man ikke til store vinbudgetter juleaften, bør man glemme de fine navne og gå efter de velkomponerede vine fra de store producenter. Nottage Hill fra Hardy's er et godt eksempel. 2008-udgaven af både Shiraz og Shiraz/Cabernet Sauvignon smager dejligt, og serveret veltempererede er de aldeles glimrende løsninger til julemiddagen. Shiraz'en vil for mange måske have lidt vel meget kant, men så vælg Cabernet-blandingen, der er blød og fyldig med god bærsmag og en pris, der burde være til at overkomme selv midt i julens mange andre byrder.

Sidste juleanbefaling er en gammel traver i form af E.Guigals Cuveé Phillipson 2005 udgave. Også den er rimelig i pris, men den er først og fremmest et fint eksempel på klassisk Rhône-tradition fra dengang, hvor folk var velopdragne og tog hensyn til hinanden. Vinen emmer af drikkevenlighed, og ønsker man sig en julemiddag, hvor de allerfleste vil nikke venligt til værten under første skål, så tøv ikke. Og skulle der blandt gæsterne være småbørnsforældre mellem cirka 30 og 40, så overvej et eksemplar af Takt og Tone i julegave og et venligt smil: Det nytter alligevel ikke at skælde ud.

Serie

Dråbefangst

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her