Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

En hilsen til Tage Voss

Det er ikke slut, bare fordi julen er det - med mindre man bestemmer sig for det
Moderne Tider
15. januar 2011

Det er på den tid af året, hvor det godt kan være svært at finde mening i det hele. Julens letsind og overflod er slut, og her mod midten af januar ligger kulde og anden grimhed tungt over landet. Hører man til skitosserne, er der måske håb om, at vinterferien kan redde humøret, men for resten af os er der bare uendelig langt til forår, varme og lyst sind.

På sådan en januardag kunne man i Politiken læse lægen, forfatteren og brokkerøven Tage Voss' afskedssalut med verden. Voss, der nærmer sig 93, har i flere generationer skældt ud over det meste, stædigt fremhævet tobakkens lyksaligheder og i øvrigt hørt til den slags borgere, der har nydt livet og forsøgt at overbevise resten om, at de skulle se på glæden og ikke være bange for at dø.

I afskedskronikken - Voss angiver selv, at det er den sidste, og at han i øvrigt skrev den første for 70 år siden - fremstår en olding, der roligt gør sig klar til at lukke butikken ned og samtidig på god Jeronimus-vis beklager de forandringer, der er sket i hans tid. Men han piber ikke. Ikke rigtig i al fald. Og for de af os, der sæsonbestemt kan forfalde til »ork, ork hvor er det tungt alt sammen,« er hans kronik en god påmindelse om, at det handler om at udnytte tiden og lade glæde og muligheder få plads - også i januar.

Voss vil, hvis han ellers læser den mindst ringe avis, sikkert bifalde, at vi derfor skrotter vinterdepressionen og tager fat med humør.

Nu, hvor det er slut med fede stege, kan man i stedet se frem til nykogt og nystegt torskerogn, der ikke bliver bedre end her i januar. Er kontoen overtrukket, kan man i stedet få uendelige mængder af mad ved at vælge oksespidsbryst frem for højreb, og en seks-syv timers langtidsstegning giver en mere interessant smagsoplevelse end nok så mange af nytårsaftens dyrere og finere udskæringer. Heldigvis kan man drikke vin til det hele.

Syre og struktur

Oven i købet kan man glæde sig over, at vinhandlernes hylder i januar bugner af tilbud, og har man ikke selv tid til at gå på jagt, følger her et par ideer, der nok kan løfte januarhumøret.

Torskerognen, der hos ordentlige fiskehandlere også fås i røget udgave, vil have det rigtig fint med australske Hardy's 2009 blanding af semillon og chardonnay, der korrekt beskrives som en god blanding af fersken, æble og citrus. Den er på en gang rund og har syre nok til at give vinen struktur. Har man en svaghed for hjemmerørt mayonnaise til rognen, så prøv New Zealandske Herrringbone Sauvignon Blanc, der er smuk og en anelse mere spids og derfor står fint til fedmen.

Ren og robust

Har man kastet sig ud i spidsbrystets kødkraft, er der også masser af vin at få til rimelige penge. Hardys har flere udmærkede røde vine, men Stony Creek Padthaway 2009 Shiraz er til prisen og med en ren og robust Shirazsmag et af månedens mere interessante tilbud, der sammen med det smagfulde kød nok skal sende saft og kraft ud i vinterdepressive knogler.

Skulle Tage Voss alligevel gå og overveje, om der skulle være kræfter til en kronik mere, så send ham en tanke og eventuelt en lille skål med et glas perlende Prosecco Satin Daldin, der viser, at italienske mousserende vine ikke behøver at være dyre for at være tørre og gode. Imens kan Voss så huske på Klaus Rifbjergs slutbemærkninger i essayet Der er liv i skrotbunken, der netop handler om at blive gammel: »der er muligvis tale om et slutspil, men det er ikke slut endnu eller kun er det, hvis tilfældet vil, eller man giver op. Skrot op!'.

Serie

Dråbefangst

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her