Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

'Vi aabner næsten alt for dig.'

Ved Stranden 10 er en vinbar, der slår en streg i sandet ved at tilbyde vine og beværtning, der har plads til nysgerrighed i enhver kategori
Ved Stranden 10 er en vinbar, der slår en streg i sandet ved at tilbyde vine og beværtning, der har plads til nysgerrighed i enhver kategori
Moderne Tider
12. marts 2011

Udover at kalde sig selv vinhandel er Ved Stranden noget så sjældent som en stilig vinbar uden dikkedarer. Altså hverken mappetasker og blanke sko eller tilstræbt, fransk, landlig loppemarkedshygge - men en vinbar slet og ret, med god smag og jordbunden sans for det æstetiske.

Adressen er fin, lige ved kanalen i behørig afstand fra Fiskerkonen og Nyhavns-stemningen ved Gammel Strand, på et roligt hjørne med udsigt til Christiansborg.

Skiltet ude på gaden siger frokost, fadøl og vin fra 50 kroner glasset, og det er en nem beslutning at hoppe indenfor i den gamle tebutik. Det er langt sværere at komme ud igen og ikke lade sig friste til flere og dyrere glas, når man først er gået i gang med sortimentet.

Der var ikke lige nogen til at tage imod os, da min ledsager og jeg kom til en lidt sen frokosttid klokken 14. Et større selskab var ved at være afviklet. Et arbejdende folk, der havde holdt frokost, havde tilsyneladende spist færdigt i den midterste dagligstue og var ved at fortrække til baglokalet, og dominerende forretningssnak og mobiltelefoneren var aftagende. En dagbladsdirektør var ved at betale sin regning.

Måske var det godt, vi ikke kom tidligere. Nu havde vi hele forlokalet og snart også tjeneren for os selv. »Vi er kun én,« som han sagde.

Indretningen er smuk og helt sikkert dyr, og hvis det var noget, man vidste noget om, burde et par møbel- og lampedesignere sikkert melde sig i bevidstheden. Ellers er det fredede klassicistiske hus ret sig selv med originale væg-til-væg reoler, gammelt butiksloft og plankegulve. Et par grønne røjsere står parkeret til højre for døren sammen med en god fejekost, og ovenover hænger en gammeldags tavle med udskiftelige bogstaver, der viser dagens åbne vine.

Filur-vin fra Maribo

Menuen var til at overskue. Hvis vi ville, kunne vi godt få lov at læse den på en tavle også, men der var faktisk bare en makrelanretning og en Croque Monsieur at vælge mellem. Køkkenet er kun til begrænset kokkeri. Vi tog én af hver og to glas hvidvin. Makrel er svær at vælge vin til, blev vi gjort opmærksomme på, men skidt, vi kunne sikkert nå at drikke den inden. I skal have dasjo, sagde tjeneren. Det skulle nok passe, men jeg skulle alligevel også lige prøve den danske vin, der var kommet op på tavlen. Hans Hansens druer fra Lilleø har været en tur forbi Schloss Sommerhausen i Tyskland og er kommet tilbage på flaske. En sødmefyldt smag af filur-is og hjemmesyltede asier fra Smålandsfarvandet til 140 kr. Tavlens dyreste vin, men til gengæld står der 4930 Maribo på flasken. Darscho var til gengæld en egen og fremragende Chardonnay fra Weingut Velich i Burgenland.

Opdækningen er en sort kvalitetspapirserviet med Georg Jensen-bestik, ikke helt velpudset, men hvad søren, og en hvidmalet lerkande med vand uden is, hurra. Croquen skal have en god tid i ovnen, så vi kunne godt nå at drikke vinen og nyde eftermiddagsstilheden med Springsteens Nebraska-album og udsigten til førerbunkeren.

Fineste makrelmad

Makrelanretningen viste sig at være en makrelmad på udsøgt rugbrød, lige så hårdt og fantastisk, som det man bager selv, en tyk skive bagt selleri og oven på dette prinsesseleje en hel halv koldrøget makrel og ved siden af en lille hvidkålssalat med bedste olivenolie og mandler. En benhård insisteren på kvalitet i alle henseender gjorde det til den fineste makrelmad. På samme måde med Croque Monsieuren. To ordentlige skiver landbrød med skinke og sennepsrørt ostebelægning både ude og inde og perfekt sprøde salater til. Mange skinker på markedet er blevet testet for at finde frem til den bedst egnede, og selv om den er alt for dyr, fortalte tjeneren, som altså også var vores kok i dag, er det et lille økosvin fra Kultorvet, der bliver ved at holde førstepladsen. Hver frokostret koster 125 kr., og det er mere end i orden for den kvalitet. Med en kande kaffe oveni fra byens bedste risteri blev det til en frokostregning på 560 kr. for to personer.

Kommer man fredag eftermiddag, er stemningen en anden og mere i retning af fredagsbar for voksne. Draget af den gammeldags menutavles forjættende budskab i bunden af listen over dagens åbne vine: »plus vi aabner næsten alt for dig«, satte jeg og min ledsager tid af til at smage på mere end en fredagshvidvin. Vi kom i god tid og sikrede os en hel sofa og fik skænket Grüner Veltliner fra Martin Arndorfer og serveret lidt ost med en hjemmelavet, aniskrydret æble-sennepsrøre. Kvalitetskonceptet fortsatte. Vores dreng fik spegepølse og brød og biodynamisk Grüner Veltliner æblesaft fra Meinklang. Jeg havde særlig sympati for gedeosten med onde sortgrå skorper, men blød og mild indeni, lidt ligesom mig, bare omvendt, mens den babybløde hvidskimmel havde det rigtig godt sammen med den krydrede æblemos, der sjovt nok gjorde hvidvinen endnu mere præsent. Ude i baren sad vores lokale, og i øvrigt meget rapkæftede, vin-pusher og erklærede både »fy for helvede« og »no fucking way« til tjenerens vinforslag, men ikke desto mindre var der vist plet til sidst.

Tapas på glas

Et 17 mand stort vinsmagningsselskab plus en større og større mængde weekendglade mennesker gjorde det efterhånden trangt med både plads og service, men vi fik smagt os igennem både italienske, franske og tyske personligheder og stukket lidt tapas på glas ud i ny og næ. En ganske smart løsning: mandler, iberico-skinke, pølseskiver, de bedste grønne oliven og ostetern forefindes på sylteglas, så de er lige til at lange over disken. En Barbaresco med aniståge, en pinot noir med odeur af pissoir, hyldeblomster gæret i vandpytter blandet med en lille smule sadelfedt... De åbne flasker bliver ikke mindre inspirerende i takt med indtaget.

Som sagt, er det et etablissement, der er svært at forlade igen. Vi hang ud i små tre timer og betalte lige knap 1.000 kroner for den fornøjelse. Det behøver det ikke koste hver gang, men hvis dankortet skal overtrækkes, er dette et godt sted. En gennemsnitspris på omkring hundrede kroner glasset er høj, men til gengæld er det ikke tilfældigheder, man får serveret. Skulle man klage over noget, skulle det være stedets succes, som har nået et stadie, hvor der kan bruges flere, men helst lige så dygtige tjenere, der aabner næsten alt for dig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her