Læsetid: 6 min.

Stærke kvinder gør mænd til drenge

De unge mænd i USA har ikke travlt med at blive voksne, og de gider ikke høre på kvinder – hverken deres kærester eller deres mødre – som belærer dem om ansvar og uddannelse. I stedet bliver de ved at være teenagere, til de er langt oppe i 30’erne
De unge mænd i USA har ikke travlt med at blive voksne, og de gider ikke høre på kvinder – hverken deres kærester eller deres mødre – som belærer dem om ansvar og uddannelse. I stedet bliver de ved at være teenagere, til de er langt oppe i 30’erne
16. april 2011

»Jeg lover at slå toiletbrættet ned, at sortere genbruget fra det almindelige affald og at bære din læbepomade i min taske.« De fire mænd ser glædesløst, næsten livløst ind i kameraet, mens reklamen for Chryslers selvudnævnte rå og stylede'mandebil' Dodge Charger kører hen over skærmen. De bevæger ikke læberne, men den indlagte voice overefterlader ikke seerne i tvivl om, hvad der er på spil. Vi ser en gruppe tavse mænd, som er blevet slået hjem af dominerende kvinders krav til korrekt opførsel. Men så skifter reklamen brat til billedet af en accelererende bil, en Dodge Charger, der kører lige ind i skærmen, mens en fed skriftstørrelse med lutter store bogstaver annoncerer, at vi her ser »mandens sidste bastion.«

Reklamen nævnes af den kendte amerikanske skribent og redaktør Hanna Rosin, hvis artikel, The End of Men, vakte genlyd sidste år i magasinet Atlantic Monthly. I det lange essay argumenterer Rosin med en perlerække af eksempler for, hvorfor mænd muligvis i det lange løb virkelig ender som ikke bare det svage køn, men lige frem med at være overflødige.

Manden på spanden

Hun benytter sig af statistik, der i dag, ni måneder efter artiklen udkom, allerede er gledet ind i mainstream-debatten. Tal som viser, hvordan unge kvinder for længst har overhalet mændene på USA's universiteter, hvordan de veluddannede unge kvinder i alle de store amerikanske byer nu også tjener mere, og om hvordan de i stigende grad udskyder beslutninger om både ægteskab og børn, mens arbejdsløsheden og krisen mest rammer (dårligere uddannede) mænd.

I dag omtales den økonomiske krise i USA tit som en 'mancession' en sammenskrivning af 'mand' og 'recession' ligesom der omvendt tales om 'sheconomics', når talen falder på fremtidens vækstbrancher.

Midt i denne mandeidentitetskrise er en flodbølge af nye bøger skyllet ind over det amerikanske marked med titler som Man Up!,Man Downog senest Manning Up How the Rise of Women has turned Men into Boys(Mand dig op hvordan kvinders opstigning har forvandlet mænd til drenge) skrevet af Kay S. Hymowitz. Og budskabet er mere eller mindre enslydende: Kære mænd, I er på vej nedad, i tabergruppen.

Den vrede unge mand

Hymowitz' nye bog skiller sig imidlertid ud fra mængden og har allerede skabt vild debat i den amerikanske blogosfære og i de etablerede medier.

Hendes overordnede tese er, at unge mænd er rasende. Og at de reagerer mod presset ikke bare fra samfundsudviklingen, det påstået »feminiserede uddannelsessystem«, deres stærke mødre og fraværende fædre (ironisk nok et resultat af at deres forældres generation fortsat er præget af, at fædrene ikke er hjemme, fordi de arbejder mere end mødrene), men også mod deres jævnaldrende af det modsatte køn, hvis opførsel de ikke orker mere.

Det er meget nemmere at forblive teenager. Så mens kvinderne hurtigere bliver voksne og har travlt med at blive fornuftige og ansvarlige og tage ph.d.'er på stribe, hænger en større og større gruppe unge mænd i 20'erne og 30'erne (naturligvis ikke alle, men flere og flere, mener Hymowitz) fast i et univers, der enten kan beskrives som umodent (læs: Nintendo, Wii, PlayStation og porno), nørdet (pizzaer, computerspil og drengehørm) eller eksklusivt 'drenget' (sportsklubber, styrketræning og ture i byen). Simpelt hen for at få fred fra den evige jak, jak, jakken fra kvinder (læs: harper af enhver slags).

Et paradis for svin

Som hun skriver i bogen:

»Disse mænd kan underholde sig selv med tonsvis af nye medier, der kun har brugernes velbefindende for øje. Og den unge singlemand kan leve i et paradis for svin hvad han ofte gør. Nogle kvinder vil måske finde sig i den opførsel, men de fleste vil bare trække på skuldrene, tage turen ned til sædbanken og efterlade manden i sandkassen. Hvilket blot legitimerer den triste tilstand. Hvorfor blive voksen? Der er alligevel ikke brug for dem. Der er ikke noget, de absolut skal foretage sig.«

Men hovedårsagen til, at den konservative Hymowitz' bog har skabt så megen furore og er blevet mødt med en stor portion arrigskab i den amerikanske feministbevægelse er imidlertid, at hun i vidt omfang retter skytset mod kvinderne, der efter hendes mening bærer et stort ansvar for de unge mænds vrede.

Hendes påstand er, at kvinder er benhårde, når de forlanger ligestilling på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, men omvendt fortsat i vidt omfang alligevel forlanger opvartning og kurtisering a la 1950'erne, når det drejer sig om parforhold og kæresteri eller endnu mere ulogisk sværmer for bad boys,der helst skal dominere dem seksuelt.

De unge kvinders skyld

Som hun siger til Salon.com: »Den mandlige bitterhed, der koger i undergrunden, og som jeg er stødt på gennem flere års research til denne bog, har intet at gøre med outsourcing, mancessioneller andre af de emner, vi normalt forbinder med mandlig utilfredshed over samfundsudviklingen. Nej, bitterheden stammer fra fyre, som finder ud af, at de kvinder, de ellers gerne vil hænge ud med, virker uærlige, selvoptagede, billige, manipulerende, hule og kontrollerende nå ja og ude efter at slagte guldkalven, hvis det er muligt.«

Hun nævner en række tidstypiske websites, der alle afspejler hendes pointe: MGTOW ( Men Going Their Own Way), Nomarriage.com og EternalBachelor.com (hvis slogan er: »Giv moderne kvinder den ægtemand, de fortjener. Ingen«) ligesom hun anbefaler sine kritikere og dem er der mange af at kaste et blik på nogle af de mange populære mandlige bloggere som f.eks. pseudonymet Roissy, der bruger det meste af sine blogposts på at analysere promiskuøse og dobbeltmoralske kvinder (aka 'sluts') og tilbyder såkaldte 'shit tests', hvis mål det er at manipulere mænd.

Hymowitz er blevet skældt huden fuld af amerikanske feminister som f.eks. førnævnte Rosin, men også af yngre debattører som Jessica Grose og Kate Julian, der både angriber hende for at være usolidarisk, for at have rod i statistikken, og for at lægge alt for stor vægt på ægteskabet som mål for succes.

Hvorfor lige mig?

Hymowitz giver gerne igen: »Det er muligt, at der er noget oldgammelt had til kvinder eller politisk korrekthed på spil, men man kan ikke benægte, at kvinderne også selv bærer et ansvar. Amerikanske middelklassekvinder kan det hele og er på alle måder ligestillede; i skolen, socialt, fagligt og professionelt og ofte også seksuelt. Det er helt rimeligt, at mændene antager, at de kvinder, de møder i en bar, på en cafe eller i et fitnesscenter er ude efter det samme, som de selv er: økonomisk uafhængighed, en karriere, en veltrænet krop og sex.«

»Men så kommer overraskelsen. Den unge kvinde vil have at manden skal lege gentleman. Jo, han skal betale for middagen, åbne døren, invitere hende ud, og hun forventer også, at det er manden, der tager initiativet og kontakter hende. Det kan da ikke undre, at mændene tænker what the fuck? Hvorfor skal jeg betale? Hvorfor er det mig, der skal tage initiativet hver gang? Og især da det er ret sandsynligt, at den yngre veluddannede kvinde faktisk tjener flest penge. Og jovist, der findes da kvinder, som vælger at betale eller at invitere manden ud. Det er et valg, kvinder har. Men mændene har det ikke.«

Dobbeltmoralen på lagenet

Hymowitz understreger, at det værste efter hendes mening dog er, at den officielle og accepterede præference for kvinderne er den »pæne og ordentlige mand«, mens en stor gruppe kvinder samtidig er seksuelt tiltrukket af 'den slemme dreng'. Hun henviser til populære dating websites i USA som Relationshit.com, som giver råd til mænd om, at den værste fejl, en mand kan begå, når han lægger an på en ung kvinde, er at være for rar og for ufarlig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pelle Reehaug

Jeg (den unge mand) kan mærke at denne artikel gør noget ved mig - men jeg har svært ved at sætte ord på hvad det er.

Henrik Brøndum

Inden vi allesammen bliver noedt til at saette os i rundkreds om en pakke Kleenex - helt uden beregning - en lille fidus til de maend der genkender ovenstaaende i deres hverdag.

Lav en aftale med kammersjuk: Fredag eftermiddag hvor du er ude og hjaelpe hende med at koebe ind til weekenden (soerg for at der er saa mange varer at der bliver en posefuld til jer begge) - moeder kammersjukken op udenfor supermarkedet, han skubber kraftigt til hende og proever at stjaele hendes baerepose.

Du slaar straks til! En knytnaeve i maven paa ham og nogle solide spark efter ham medens han proever at flygte. De 500 kr. til kammersjukken, faar du rigtig meget igen fra hende - aar efter aar - nat efter nat!

Jette Abildgaard

Interessant artikel og to endnu mere interessante kommentarer fra 2 maend!

Synd, at vi - maend og kvinder - arbejder os saa langt vaek fra hinanden........

Livet er en konkurrence, den der har raget flest ting til sig når det slutter har vundet !

Gudskelov findes der jo stadig kvinder der ikke bare er tyranniske karriere-fræsere i kedelige jakkesæt ..

Ja jeg er sgu glad for jeg ikke er ung i dag
Hvor er uskylden blevet af, hvor er lysten til at møde det uventede henne?
Alt det med 'forventningsafstemning' får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig

olivier goulin

@Ole,

Ja, det må du nok sige.

Uskylden er ikke bare en saga blot; det er et begreb knap nogen forstår længere.

Tidens generationer afspejler den herskende kultur: Rodløs, overfladisk og kynisk.

Mand og kvinde lige, har i dag et skrigende behov for at genfinde deres åndelige fodfæste og en naturlig selvrespekt. Når det skrider, fører det til miserable tilstande kønnene imellem.

Det er en sørgelig og ynkelig tone, der efterhånden hersker i den offentlige kønsdebat.

/O

Jon Sparre Bach Conrad

Jeg synes hun har en god pointe, men det er meget vigtigt for (os) unge mænd ikke bare at sætte sig ned og være (pige)sure. Vi har et ansvar for vores liv, både hvad angår kærlighed, uddannelse, økonomi mm, som altså ikke kan undskyldes med at kvinder lige pludselig kræver for meget af os.
Der er mange ting i det at være mand, en af dem er at man fanme godt kan være en flink fyr, og samtidig rykke hende rundt i sengen hvis det er det man har lyst til.
Hverken det at hænge fast i et infantilt oprør mod kvindens verden, eller at indordne sig tidens normer ukritisk er vejen frem. Det må være et personligt valg hvad man vil tolerere, og hvor man siger fra.
Så længe man er opmærksom på ens personlige integritet!

Vås......

Det tidligste jeg lige kan komme på af beretninger om det samme er fra Don Quixote‎ af Miguel de Cervantes, hvor en kvindelig gedehyrde fortæller hvorfor hun valgte gederne fremfor kønsforskrækkede agressive mænd.

Det er 400 år siden.......

Christina Laugesen

Hm - de kvinder, de er åbenbart nogle sataner....

Kan det tænkes at de har lært lidt af mændene?.... (ikke nødvendigvis lært det rigtige, det gode) ?

Hvem er mon disse grove kvinders rollemodeller? ("Her komme jeg, jeg kan det hele og jeg vil ha' det hele - det er mig der bestemmer" = helt almindelig "Karl-Smart"-mande-attitude!)

For pokker - kig dog på historien:
Vi nedstammer fra aberne og historisk har kvinden været mandens ejendom. Vi har nu udviklet os (i visse dele af verden) til et stade, hvor vi er enige om at vold ikke er OK. Og tænk, så opfører kvinderne sig ikke længere som søde små pussenusser... nogle af dem er faktisk ret grove (begærlige, grådige og falske).... Ih, sikke en overraskelse, at kvinder - fri for at tænke på straf og afrettelse i form af vold, kan finde på at være så slemme....! Det er vel nok for galt! (Er kvinder- modsat mænd altså - underlagt et kulturelt krav om at de skal opfører sig pænt og være søde?)

Har man måske nogen sinde hørt om mænd, der sådan generelt var ret grove i det overfor kvinder? Ih nej, det har vi da aldrig hørt om!???

Til de klynkende mænd (det inkluderer naturligvis ikke velfungerende, flinke og rare mænd): Vågn op og tag ansvar for jer selv, sørg for at behandle jeres medmennesker pænt - det får man mest ud af på den lange bane!
Og det vil grove, manipulerende og egoistiske kvinder også sande...

Mænd har bare fået konkurrence fra uventet side i at være egoistiske, grådige og selvpromoverende! Uha, hvor er de dog uartige de kvinder....

Hvem er det egentlig der tvinger mænd til at skulle være gentlemen-agtige, betale på date osv. ?
Det er sgu da nogle primitive bimbo-manerer. Hvad med at møde kvinder, der ikke gider den dér Ken&Barbie-leg?

Rachel Henderson

USA-amerikanerne kunne jo starte med at afskaffe det tossede sorority/fraternity-system, hvor man indlogerer sig i hver sine huse på campus på universiteterne, hvor man så dyrker kønsforskellene for fuld udblæsning. Det er først som postgraduat at man får lov at bo "co-ed"; indtil da regner USA-amerikanerne med at de unge mennesker ikke kan administrere at bo dør om dør med folk af modsat køn.

Det skal jo ende med umodenhed, når man ikke forventer andet.

Christina: Det er en gammel nyhed at kvinder kan være hårde, aggressive og beregnende
Der er intet belæg for at de er det i mindre grad end mænd.
Det tror jeg godt de fleste mænd er klar over
Men det er ikke pointen
Hvis man ikke lægger det beregnende og kontrollerende til side når man søger en partner bliver det hele en trist forretningsmæssig affære hvor cheklister krydses af og cost/benefit analyser bestemmer
I stedet for at man åbner sig for en anden og går på opdagelse i et andet menneske og måske finder noget fantastiskt som ikke står på ens chekliste
Måske tager jeg fejl men jeg synes nutidens unge er meget mere kontrollerende end vi var i min ungdom
Hvad i h.. er de så bange for?

Jon Sparre Bach Conrad

Mange vokser op med fjerne fædre (mig selv inklusiv), og samtidig er der ingen fast mandekultur at gå ind i når faderfiguren mangler. Det er intet under at når identiteten er under pres, at så opleves krævende/stærke kvinder som en trussel.
Ønsker fra kvinden kan let opfattes som urimelige, fordi vi mangler styrken og den nødvendige erfaring med at sige fra.
Ole, det er nok en af grundende til den store kontrol. Og Christina jeg synes også denne pegen fingre af kvinden er ufrugtbar, men fokus må være på hvordan vi får styrket mandens identitet uden gøre den 50er-stereotyp.
En god jeg-følelse hos begge parter, tror jeg fordrer et godt møde kønnene imellem.

Majbritt Nielsen

@Henrik Brondum
"hvor du er ude og hjaelpe hende med at koebe ind til weekenden " ???
Hjælpe Hende?
Køber i ikke ind sammen, eller er du bare statist? I så fald så tag ansvar hvis du vil være mere end statist. ;)

@Poul Ottesen
" tyranniske karriere-fræsere i kedelige jakkesæt .."
Wauw, sikke et nabolag du må bo i.

LOL

Henrik Brøndum

@Maibritt Nielsen

Endelig lidt sjov - tak for det!

"i" staves med "I" - uden prik! Som du ser lidt laengere nede i min kommentar, tager jeg ansvar for at beskaeftige nogle ufaglaerte unge maend - taeller det slet ikke?

Thomas Bjarke

De dejlige stærke kvinder eksperimenterer med den nye magt, og magt og penge er bare notorisk svært at administrere. Ja, Darwin tager sig princippet af det. Børn af 40 årige er iø heller moder naturs ideal :/ 

@ Christina, two wrongs dont make a right. Og nej, mænd skal ikke lytte til lækvinders råd, fordi I kløjs i det faktum at I ikke rigtigt tænder på den selvopofrende og søde mand. Den nye tids bud til kvindens formeringsopgave, er at optimere genernes værdi på et nærmest hysterisk niveau. Hvis man som mand signalerer for meget sødme signalerer man også at 'man har scoret på ad', her tænker kvinden straks: Jeg kan finde en, der er bedre! Tegnet på at han er bedre, er bl.a. at han er lidt ligeglad med mig. Her er der genetisk værdi! (frankly my dear I dont give a damn)

@Ole og andre, ja det virker som uskylden og opdagelsen af den anden, er blevet erstattet af en eller anden paranoid forbrugerisme. Unge i dag tør ikke at kalde sig kærester, før de har kendt hinanden i flere år ...

De mange skilsmisser i fx Kbh illustrerer at vi er begyndt at eksperimentere med parforholdet og kærligheden. Jeg tror kvindens mest suveræne udfordring i denne sammenhæng, er, at finde den sødme og sensualitet frem, som vi mænd tænder så meget på (fordi ellers gider vi jer ikke! Skrub ned på fertilitetsklinikken) medens mandens opgave er, at indse at han bliver nødt til at være assertiv, selvom at han i mange sammenhænge er blevet underhund. Vi gør de stakkels kvinder en bjørnetjeneste når vi danser efter deres pibe for at 1) score 2) holde borgfred. 

Alle kvinder tænder på dominante, selvsikre lidt egoistiske mænd. Det gør I af en årsag. I kan stole på at vi er ægte, og vi følger vores drømme og projekter, og vi er ofte mere virile fordi vi tror på vores styrke og den magt er et afrodisiak for både manden og kvinden.. Den kan I kære antiessentialister så putte i piben og ryge... Det er sgi Darwin der er på spil igen... 

Christina Laugesen

Dejligt med mange gode kommentarer.

@ Ole: JA, vejen frem må være glæde ved at møde et andet menneske, udforske osv. Helt enig...

@ Jon: Netop - forstår ikke hvorfor der skal peges så meget fingre af kvinder. Mænd har jo ansvar for sig selv, lige som alle andre....

- hvilket leder mig til at spørge bl.a. Mark Thomsen: "Alle kvinder tænder på dominante, selvsikre lidt egoistiske mænd...." What!!?? Jeg savner dokumentation for denne løsrevne påstand. Disse opblæste og arrogante mandetyper, der er selvglade og selv-forelskede - typisk helt uden synlig grund - er da for mig personligt den største turn-off! Jeg går en stor bue uden om og tænker, at han er så dårligt socialt begavet, at udsynet ikke rækker længere end til hans egen navle...

Hvad der derimod er ekstremt tiltrækkende er en behagelig åben mand, hvilende i sig selv, der besidder den ro og selvsikkerhed der gør, at han formår at engagere sig i mennesker omkring ham.

I det hele taget har jeg vanskeligt ved at forstå, at der skulle savnes en mandeidentitet? Jeg forstår det bare ikke - mænd er jo en del af verden, samfundet, arbejdspladserne, familierne - de er ikke en udelukket minoritet! De har - som heldige kvinder - alle muligheder for at skabe sig gode liv og udvikle sig selv...

Er kvinder nogle, man "hjælper" med at købe ind? Nej vel - vi er vel kommet videre....

Så vidt jeg kan se åbner mulighederne sig mere og mere op for mænd og kvinder i forhold til kønsroller - så hvorfor gå så højt op i køn?

Troels Ken Pedersen

Hæ! Om de "attraktive dominante mænd":

Jeg læste i weekendens Weekendavisen om et psykologisk eksperiment om sex og magt. Blandt andre interessante resultater var det her min favorit:

Magt (at blive tildelt en ledende rolle i eksperimentets aktivitet) fik gennemgående folk til at overvurdere ANDRES seksuelle interesse i dem...

:-)

Kan godt følge mændenes proplem..gamle antagelser og instillinger om kvinde og mande roller, ændrer sig ikke lige så hurtigt som muligheder og vilkår gør..og til kvindens forvsar har hun været den som har skulle være spekulativ og forsigtig ift mænd i laaang tid, da hun mere eller mindre var afhængig af a blive gift..
Men nu hvor tiderne er skiftet, så giver det jo anledning til at forsøge sig med nye instillinger, det er da positivt. For det første kunne man starte med ikke at søge en partner til opfyldelse af ens egne behov. I dag lyder det at "han" eller "hun" skal kunne tilbyde noget, skal kunne berige mit liv med service, penge, sex etc etc. I stedet for denne indstilling, kunne vi gå ind i partner jagten med indstillingen "hvad har jeg at tilbyde" eller "hvordan har vi det rart sammen". Så ville spillets regler ændre sig. Manden behøver da ikke at være svaret på kvindes drømme og omvendt, og i stedet kan hver især fokusere på hvad ens ressourcer og kompetencer er, venlighed og hjælpsomhed kunne være værdier som er i højsædet for relationen, og i dette tror jeg på at kærligheden i højere grad har mulighed for at gøre sig synlig. At kvinder ikke vil have venlige, men der imod farlige mænd, den køber jeg simpelthen ikke... Ej heller at mænd vil have en pornobitch med kunstige negle...Det er en antagelse som passer ind i vores moderne kultur, hvor både mænd og kvinder er skrupforvirrede omkring hvad de egentligt vil have og hvem de egentlig selv er. Men det er ikke et udtryk for kvindes eller mandens natur som sådan...

Majbritt Nielsen

@Henrik Brondum
Jaj ungylder majet for manlende grammatik.

En 10. klasse og en uddannelse som maskinearbejder, har åbentbart ikke været nok til at få de finere detaljer med. Fra en klasse der var en af skolens, dengang mest sam-spils-ramte klasse, (som de kaldte det). Og jeg har ikke i eftertiden, været motiveret til at følge op på det. ;)

My bad, som de (vist) siger i det store udenlands. ;)
Det har jeg hørt i forskellige film på udenlandsk. *gg*

Jette Abildgaard

Kunne ikke lade vaere med at kigge forbi her igen og, sidder lige nu med en sjov fornemmelse i maven....

Baade artiklen og alle Jeres (ellers sjove og gode) kommentarer mangler alle et lille bitte ord, nemlig ordet "venskab"!!

Ikke et eneste sted er dette lille ord anvendt og, det undrer mig uendeligt meget....

Er det ikke stadig saadan, at uanset hvor sej, staerk, svag, smart, smuk, grim, vel- eller mindre vel uddannet man er, da er et af de vigtigste ingredienser i et parforhold som mand-mand, kvinde-kvinde eller mand- kvinde, netop at man er venner!?

Men, maaske det ikke laengere er in hos hverken maend eller kvinder at vaere en god ven o)!?

Henrik Brøndum

@Maibritt

Indgangsboennen her er, at staerke kvinder tromler maend til drenge, og nu kaster du haandklaedet midt i foerste runde?

Back to square one! Ja jeg hjaeler hende med at koebe ind i weekenden!

Selvom jeg driver et lille internationalt IT-konsulenthus arbejder jeg langt de fleste dage fra hjemmet. Min kone er seniorprofessionel i et stort oliefirma, der forlanger at hun er paa kontoret hver dag fra 9 to five. Inklusive transport taler vi om ca. 12 timer ude af huset.

Saa ugen igennem tager jeg en spadseretur ved middagstid til det lokale supermarkeder og bruger efterfoelgende en stund i koekkenet, saa der er mad paa bordet kl. 1800. Mine indkoeb, mine retter og mine penge.

I weekenden bytter rollerne om og jeg hjaelper hende.

Rachel Henderson

Mænd kan da være som de vil. Hvorfor de skal blande kvinder ind i det forstår jeg ikke. Mennesker må lære at hvile i sig selv uanset hvilket køn de har. Hvis de får en opgave må de finde ud af at løse den. Alene eller i samarbejde med andre.

Marianne Mandoe

Ansvarsforflygtigelse når den er værst.

"Jeg er som jeg er og opfører mig som en idiot fordi jeg ikke bliver båret på hænder".

Bliv dog for fanden voksne nok til at tage ansvar for jeres egne liv.

Heldigvis er der en del mænd der ikke tror at deres udvikling er bundet op på hvor meget de bliver holdt i hånden. Og tak for det.

kommentarerne er egentlig mere interessante end de synsvinkler artiklen påpeger, men amerikanere har også med at sætte tingene på spidsen. Selv må jeg indrømme, at det ikke er enkelt, hvad kvinder og mænd søger i hinanden, måske er det på tide at smide kønnet overbord og udforske hinanden som mennesker...eller blir det for kedeligt?

Christina Laugesen

Jeg bryder mig i hvert fald ikke om, at blive sat i en snæver bås af andre. Kan man ikke nøjes med at definere sig selv? Behøver vi virkelig også at skabe kasser for, hvordan "kvinder" og "mænd" skal være?

Majbritt Nielsen

@Henrik Brondum
Jeg gik ud fra der var mere i dit liv, end at være medhjælpende indkøber. ;)
Men jeg kunne nu ikke lade være. Det var lige letkøbte point på den sætning.
Og du bruger en stund i køkkenet? Jeg er misundlig. Jeg bor alene og synes køkkenet er en sur pligt. Men sådan er der så meget.

Og om man kan fortryde et udspring, med eller uden vest. Så sats på at der er en doven matros, der ikke har hevet lods-lejederen ind igen. Så skulle der være en chance til at komme på det tørre igen... ;)