Læsetid 5 min.

Stenalderhjerner kan ikke lide åbne kulturmøder

En velmenende, tidstypisk og ikke alt for overbevisende selvhjælpsbog af antropologen Dennis Nørmark byder sig til
En velmenende, tidstypisk og ikke alt for overbevisende selvhjælpsbog af antropologen Dennis Nørmark byder sig til
16. april 2011

Antropolog, seniorkonsulent og Head of training i Living Institute Dennis Nørmark (f. 1978) har skrevet en 'selvhjælpsbog', der skal sætte mennesker i stand til at tænke og agere »kulturelt intelligent«. Til daglig underviser han danske og udenlandske medarbejdere »i nogle af Danmarks største virksomheder« i at forstå hinanden.

Forskellige kulturer, vaner og normer clasher p.t. på de danske arbejdspladser, og der er sikkert et vist marked for en venlig læse let-bog som denne, der via et hav af eksempler og samtaleøvelser ønsker at få folk til at kommunikere bedre med hinanden.

'Den danske stamme'

Nørmark arbejder for at skabe kulturmøder, højne den gensidige kulturelle bevidsthed og tilskynde både den 'danske stamme' og ikke-danskerne til at erhverve sig interkulturelle kompetencer. Hans yndlingsmetafor lyder: Stik altid en finger i jorden! Han kortlægger en række forskelle (handler man for gruppens eller for sin egen skyld? må man vise følelser? er hierarkier af det onde?; kan man have tillid til folk, man ikke kender? er tid en begrænset ressource? etc.) og prøver at lære de kulturelt og nationalt forskellige aktører at få øje for og om muligt at slå bro over disse i det praktiske arbejdsliv.

Danskerne skal f.eks. lære at forstå, at de lever i et samfund med en meget lav magtdistance (der er vanligvis ikke særligt langt til chefen og til beslutningernes centrum), og at de er ekstremt egalitære og hierarki-skeptiske. Dertil kommer, at de er »feminine« og inkluderende, og at det ikke går an at anvende underspillende og afvæbnende dansk ironi: »Probably the best beer in the world«, hvis man vil sælge Carlsberg-øl i Kina eller USA. Og udlændinge af begge køn, der ikke vil give hånd til danskere, eller udenlandske mænd, der ikke vil forhandle med danske business-kvinder skal vide, at disse (ikke)handlinger får store konsekvenser. Men Nørmark viser sig nu alligevel at være en frisk og vidende fyr, for i det lille delafsnit 'Forbered dig' skriver han under den femte af i alt seks pinde:

»Send mænd til forhandlingerne hvis de andre også gør det. Beklager, men I har valget mellem at være politisk korrekte eller optimere chancen for gode resultater.«

Lidt længere oppe i teksten forefindes der også nogle kønsspecifikke visdomsord. Til mænd: »Du må gerne være ekstra galant over for kvinderne og på alle måder udstråle, at du er det stærke køn med masser af overskud (for sådan ser de det)« og til kvinder: »Rejs kun i det bedste tøj, du har, og sørg for, at sko, tasker, make-up etc. er plet- og fejlfri.«

Man tør næsten ikke at tænke på, hvad der dog ellers skulle kunne stå i en velmenende kulturtræningsmanual: husk at fremstå som en svag, uhøflig og initiativløs Jens og som en usoigneret, make up-anløben sjuskedorte!

Et kulturskabende dyr

Mennesket evner at skabe kultur. Vi er et meningsproducerende, kommunikerende, socialt og til tider ganske nysgerrigt dyr. Ifølge Nørmark kan de specifikke og ganske forskellige kulturer forstås som 'størknede' og gentagelige procedurer, »som mennesker anvender til at fortolke deres omgivende virkelighed med og til at organisere handlinger med andre mennesker med (sic!) samt at skabe identitet igennem.«

Kultur er det fortolkningsfællesskab og de betydningsnetværk, vi lever i og med. I sidste instans er kultur altid udtryk for et valg, man tager; for kultur er ikke skæbne, ej heller forandringsresistent. Selv om bogen primært handler om kulturforståelse og kulturforskelle, ønsker Nørmark: »At slå en vej uden om kulturen og nå ind til en fælles menneskelig kerne.« Det er hans på sin vis sympatiske kongstanke, at der »er mere, der forener mennesket, end der adskiller det«. Han slår kraftigt på tromme for de såkaldte 'pan-kulturelle' (tværgående eller universelle) værdier; men det lykkes ham forunderligt nok nogle læsere vil nok sige: desværre slet ikke at argumentere for disses eksistens endsige at fremvise et større sæt fællesmenneskelige værdier.

Kampen om og med hjernen

Umiddelbart studser man lidt over for bogens titel og grufulde omslag, for hvad i alverden har 'stenalderhjerner' med en moderne interkulturel udveksling at skaffe? Nørmark mobiliserer en hær af påstande: »Den biologiske evolution af vores hjerne går (...) meget langsommere end vores kulturelle evolution. Vi er med andre ord stadig udstyret med hjerner, der tænker som i fortiden.« Danske hjerner tilhører en svunden tid, »fordi en hundredetusindårig, stammeorienteret stenalderhjerne« ofte står i vejen for et virkeligt kulturmøde hinsides den automatpilot, den fordomsfulde dansker aktiverer, når han konfronteres med det og ikke mindst, dem, der er anderledes. Danskerne har eksempelvis en mental model om svenskernes 'særheder' mejslet ind i vores nerveforbindelser i stenalderhjernen.

Nørmarks klichéagtige og bekvemme greb gør det muligt for ham at skelne absolut mellem en konservativ biologi og en foranderlig kulturhistorie. Hvorfor det lige skulle være 'stenalderhjernen', der udgør den stabile 'grund' i mennesker, får vi ikke at vide. Dertil kommer, at Nørmark ikke synes optaget af at studere den plastiske og livslangt foranderlige moderne hjerne, hvis synapser (forbindelser mellem hjerneceller) så at sige ændrer sig selv 'bag om ryggen' på vores bevidste livs sfære, mens vi lever, bevæger os og kommunikerer. Men den største kategorifejl består i, at Nørmark synes at mene, at hjernen er en bestemmende og ofte suveræn aktør i og for sig selv, selv om den faktisk 'kun' er et relationsorgan, og den altid er både embodied (hjernen sidder i kroppen, og kroppen 'fodrer' hjernen) og embedded (hjernen er i mennesket, der altid er i verden), som det efterhånden er kommet til at hedde på nydansk.

Brugsbogen er ikke specielt velskrevet, og den indeholder dusinvis af gentagelser, redundante formuleringer og banale fejl, som burde have været fundet af korrekturlæseren. »Kultur forandrer sig, og skal derfor altid have mulighed for at forandres...« Side op og side ned. Man trættes. Over stok og sten går det. 'Costumer' i stedet for 'customer', 'hvis' i stedet for 'vis', 'reager' i stedet for 'reagerer'.

Men det værste er, at bogen kun i meget små glimt inviterer læseren til selv at tænke kritisk.

Dennis Nørmark

Kulturforståelse for stenalderhjerner hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv.

351 sider. 299 kr. (199 kr. som e-bog).

Det Andersenske Forlag.

www.kulturforstaaelse.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Jeg bliver altid lun inden i, når jeg ser pop-evolutionærpsykologi som dette her få lidt på puklen. Uanset at der er mange sympatiske ting at sige om Nørmarks ærinde.

Og så må jeg sige at det følgende fik mig til at klukke:

."Man tør næsten ikke at tænke på, hvad der dog ellers skulle kunne stå i en velmenende kulturtræningsmanual: husk at fremstå som en svag, uhøflig og initiativløs Jens og som en usoigneret, make up-anløben sjuskedorte!"

:-)

Niklas Monrad

Det som her står refereret har ikke meget at gøre med kultur, men beskriver blot overfladiske (symptomatiske) handlemønstre: hvordan man klæder sig, hvordan man soignerer sig, at man tænker mere eller mindre hierarkisk etc.

For at forstå kultur, må man forstå hvad som ligger til grund for disse handlingsmønstre, eller med andre ord forsøge at forstå det vigtige spørgsmål "hvorfor".

Hvorfor skal man sende en mand til en forhandling når den anden side gør det? Ikke fordi de gør det, men fordi deres kultur (måske) ikke anerkender kvinder som ansvarlige beslutningstagere, eller fordi kvinder generelt anses som andenrangs mennesker, som skal holde sig til helt specifikke (huslige) funktioner. Det er i dette handligsmønster at deres kultur manifesterer sig.

Man kan så diskutere hvor kloge anbefalinger Dennis i virkeligheden kommer med. Man kan, for eksempel, ofte skaffe sig en ganske stor forhandlingstaktisk fordel ved at overrumple sin modstander; ved at sætte ham i en uvant situation - send en usoigneret kvinde for eksempel ...

Desuden må man jo spørge sig selv, hvorfor den Danske Stamme har brugt tusindvis af år på at fremelske sin egen kuturelle identitet, hvis det første den skal gøre i mødet med fremmede kulturer er at frakende sig den ... Der ikke mange andre kulturer der har samme mindreværdskompleks.

Er begrebet "kulturel evolution" ikke misbrug og begrebsforfalskning?

Filosoffer i jakkesæt....hmm. Jeg tror ikke han kan kommunikere med min stenalderhjerne!

Den plejer at blive temmelig bidsk når pletfrie mappe-slipsedyr m/k kommer for tæt på. Den har fra stenalderen lært hvilket fordærv der søges kamoufleret.

Den næste bog handler formentligt om, at borgerlighed er menneskets naturlige væsen.

Stenaldermennesket pressede sin 'andre personer' kategori nedover næsten enhver genstand, samt sin 'min krop' kategori nedover næsten lige så mange ting. Stenalder mennesket var omgivet af menneskenatur, han kunne tale med og blive hele verden, verden var hans udspring. Først da stenaldermennesket blev gammelt, forsvandt den levende dynamiske verden og oplevede i stedet sig selv som en 'sjæl' i en død krop i en død verden, den manglende evne til at se personer blot i andre mennesker, blev næsten umuligt, og stenaldermennesket blev primitivt.

Med andre ord, det er noget sludder. Bønder er xenofobiske og grådige (det er de fremavlet til), stenaldermennesket fører kun 'meningsløse' stammekrige mod folk når der er mangel på ressourcer og aggressiviteten buldrer. Uheldigvis er bønderne blevet sluppet fri og ødelagt verden.

"Dagen vil komme, hvor de små slås ned."

Da jeg læste den første gang troede jeg det var en weekend joke, nu ser jeg det er en boganmeldelse med emneordet hjerneforskning. Det lyder som det rene lommeuld. Læs hellere Palle Laurings "Stendolken" for jeres børn.

Maj-Britt Kent Hansen

Man skulle næsten ikke tro, at det var den samme bog, som Poltiken omtalte - ikke anmeldte - forleden. Der lød den næsten tilforladelig.

Men Steen Nepper Larsen er jo som altid anderledes skarp og skrap. Tak for det.

Den bog behøver man vist ikke læse.

Lad os da gå lidt i dybden med antropologens videnskab.
Stenalderen dækker 99% af den menneskelige teknologiske prehistorie. Stenalderen dækker perioden fra førmennesket til vore dage, hvis det da stadig er muligt at finde mennesker der lever som stenaldersmennesker, men man skal ikke mange år tilbage for at finde dem. Man kan altså med god grund påstå at alt hvad vi gør er med stenalderhjernen. MEN:
Vi har intet belæg for at påstå at vi er udstyret med den samme hjerne, som det første menneske havde, tværtimod viser historien, både den teknologiske og den sociale, at der må være sket nogle ændringer med den menneskelige hjerne.

Blandt andet storbyer har krævet en ændring af vores hjerne, så vi kunne leve sammen med mennesker vi ikke kender og ikke er relaterede til.

Og dermed røg hele grundlaget for bogen.

I forb. med mit it-studium skulle vi læse en del bøger om interkulturel kommunikation, hvor de fleste tog udgangspunkt i Nordamerika og Asien. Jeg synes, Dennis Nørmarks bog er god, da den er skrevet af en dansker og tager udgangspunkt i, hvordan vi opfattes i resten af verden.

Vores direkte facon opfattes ofte som uvenlig, så jeg synes på baggrund af det, jeg har hørt om os og selv oplevet i udlandet, at bogen er anbefalelsesværdig. En god idé som studentergave til sommer eller til enhver, der skal ud - eller blive hjemme og forstå udlændinge bedre, der bor her.

Jeg citerer et afsnit fra bogen fra Bertel Haarder i "Den Bløde Kynisme":

"I Europa Parlamentet har jeg haft lejlighed til at betragte danske aktører på den internationale scene på nærmeste hold, og jeg må konludere(...): Vi er ikke særlig vellidte. Vi har ry for at være selvcentrerede og selvgode - i stærk kontrast til f.eks. finnerne. Vi er os selv nok og ser det som vort vigtigste mål, at de andre bliver som vi.
Jeg husker en dag i Parlamentet, hvor et dansk medlem som sædvanlig begyndte at udbrede sig om, hvordan vi gør i Danmark. En hollænder afbrød: "Vi gider ikke høre mere om Danmark, vi er i gang med at drøfte, hvad Europa skal gøre".
Jeg var selv ude for, at en kollega advarede sine kolleger mod at lytte til mine argumenter. "Du kan ikke regne med danskerne," sagde han, "de har en helt anden dagsorden". Citat slut.

Søren Christensen

Stenalderen dækkede 99% af menneskehedens historie. Vores kultur har unægteligt udviklet sig stærkt siden da, men rent genetisk har vi næppe udviklet os voldsomt meget. Menneskets plastiske hjerne var allerede en realitet i stenalderen. Der er derfor ikke grund til at undervurdere fortidens mennesker. Omvendt må man være åben overfor, at nutidsmenneskets hjerne afspejler en meget langvarig tilpasning til stenalderlivets vilkår.

Søren, pointen er at vi ikke kan vide det. Vi har ikke en hjerne vi kan sammenligne med. Så det er bare popvidenskab.

Jeg mener at det er noget fis. Menneskehjernen kan jo ikke sammenlignes med en computer. En sådan er statisk i sin opbygning og ændres ikke med mindre den slides.

Hjernen udvikles alt afhængig af hvad den arbejder med. Hjernen ændrer sig med opgaverne. Jeg synes ikke det giver mening, at tale om stenalderhjerner.

Har jeg forstået det hele rigtigt opstod nutidsmennesket i sydafrika for ca. 100000 år siden. Der er gået ca. 2000 generationer og der er snart 8 milliarder af arten Homo Sapiens.
Imponerende ikke?

Søren Christensen

@Torben Skov: Hvem sammenligner hjernen med en computer?

@Søren Lom: Nej, vi kan naturligvis ikke fuldt ud undersøge et stenaldermenneske, der levede for 10.000 siden, men jeg tror, at en sammenligning mellem nutidige naturfolk (de der findes) og moderne mennesker vil vise, at forskellene i leveis og tænkemåder primært er bestemt af de aktuelle levevilkår, og kun i meget begrænset omfang af ikke af genetiske forskelle. At vores hjerner er plastiske og kan tilpasse sig, betyder ikke, at enhver tilpasning nedarves genetisk. Så skulle generne være ændret. Der vil allerhøjest være tale om en ændret fordeling af allerede eksisterende egenskaber. På den korte bane er det kulturen, der flytter sig.

Søren Christensen

der skulle stå: "betyder ikke, at disse tilpasninger bare nedarves genetisk. Så skulle generne være ændret."

@søren,

De neolitiske stenaldersfolk man kan finde i dag har den samme hjerne som os andre. Men dem før ved vi kun lidt om, men de levede ikke i urbane byer.

Søren Christensen

@Søren Lom,

det lyder som om, vi er ved at være enige ;-).

Da bykulturer kun har eksisteret i ca. 9.000 år, har disse næppe været drivkraft for mærkbar genetisk udvikling.

Udviklingen før da - som vi har tilfælles med de nulevende stenalderfolk - må bero på andre faktorer. Mest sandsynligt den meget langsomme tilpasning til naturen og levevilkårene, en ligeledes meget langsom tilpasning til os selv (nu taler vi et tidsspænd på 50-100.000 år eller mere).

Troels Ken Pedersen

Hvis jeg husker ret, er der vist konstateret genetiske ændringer i menneskelige populationer på så lidt som 450 år (19 generationer). Her ifbm. seglcelle-anlæg som tilpasning til malaria. Blond hår & blå øjne og laktosetolerance skulle begge være mindre end 7.000 år gamle. Så er 9.000 år ikke ingenting. Langtfra heller alting, men antagelsen om at vi er lige som "på savannen" er ikke solid for de fleste enkelttræk som sådan, uanset at en stor del af vore træk har ældre rødder ...men ikke nødvendigvis i uændret form.

Søren Christensen

Jeg afviser ikke, at enkelte ting har ændret sig genetisk, men det er marginaler sammenholdt med den samlede genmasse ...

Troels Ken Pedersen

Ift. den samlede genmasse er vi praktisk taget chimpanser. Djævlen er i detaljerne, sådan evolutionært set. Tricket er om man kan påvise, at dette eller hint IKKE har ændret sig, og derfor kan underkastes fuld dengang-på-savannen-analyse.

Evolutionsstudier er et vildt spændende felt, men tricky.

Søren Christensen

Det, der gør det rigtig spændende, er, at det ikke bare har biologisk/naturhistorisk interesse, men også har betydning for, hvilke teorier om samfundet, som er mulige og relevante. Marx lagde vægt på menneskets selvskabelse (via teknologi og institutioner groft sagt), men evolutionstænkningen nødvendiggør, at vi indfører en 3. komponent, den menneskelige natur, der i endnu højere grad end produktionsforholdene slæber efter teknologien. En konserverende faktor, som vi - uanset, hvad vi måtte mene om den - er nødt til at tage alvorligt, og som vi alle er indfanget af på godt og ondt.

Søren Christensen. Det gør man når man påstår at hjernen ikke har ændret sig i tiden. Hjernen ændres med udfordringen.

Søren Lom. Nej 100 000 - 150 000 år!

@
Maj-Britt Kent Hansen

Eller også burde man måske læse den, så man kunne udfordre den stigende tendens til rygklapperi og medløberi med dem, som har dannet ens holdninger til noget (in casu: denne bog) ??

Er vi chimpanser eller ej? Tjah - her mener jeg man totalt overser Darwind pointe, at mennesket ikke nedstammer fra aberne eller chimpanserne, men at vi engang i tidernes morgen (for mange mange mange år siden) havde en fælles forfader, en fælles stamfader, hvor mennesket så voksede ud af træets stamme som en gren. Og andre racer voksede så også ud af denne stamme, f.eks. hobbiten på øen Flores, neanderthalerne m.fl.

Derudover er bogens præmis vist den at stenalderen var for 100.000 år siden: rent arkæologisk er det vist noget sludder? For 100.000 år siden var der jo næsten ikke tænkt på det moderne menneske, homo sapiens, her herskede neanderthalerne vel stadigvæk? Stenalderen i Danmark sker vel for omkring 10.000 år siden, og de første mennesker ankommer vel sydfra for omkring 7.-8.000 år siden...

Bare lige for at sætte det hele i en smule perspektiv...

Karsten Aaen.

Tillad mig ganske kort at supplere med min lommefilosofi.

Jeg mener godt at man kan sige at mennesket, homo sapiens opstod i stenalderen.

Hvis jeg har forstået det ret, befolkede Neanderthal på dette sene tidspunkt det meste af den tilgængelige verden. Man ved at neanderthalerne benyttede grove stenredskaber.

Mennesket er jo ikke opstået tilfældigt i en dynge skidt et sted i sydafrika. Så det forekommer mig plausibelt, at mennesket opstod ved en heldig mutation i et eksisterende neanderthal samfund. Og at det heldige gen var dominerende i afkommet.

Derved giver det mening at hævde at mennesket opstod i stenalderen. Det har ved sin overlegne hjernes hjælp hurtigt mestret at forbedre neanderthalernes grove redskaber. Ved snilde været dygtigere til alting.

Det kunne have skabt misundelse og resulteret i at menneskeindividerne blev fordrevet og begyndte for sig selv et sted i "hulen ved havet" i det sydvestlige Afrika.

Således kunne arterne være blevet delt og menneskets rejse gennem tiden begynde.

Mht. stenalder i Danmark må den være yngre end sidste istid. Om Danmark eksisterede før sidste istid ved jeg ikke, men alle spor ville vel være fjernet.

Istiden var en meget voldsom hændelse og der gik lang tid før vort fædreland var beboeligt. Da det var så kom de disse besynderlige skabninger der altid har søgt mod grænserne.

Søren Ferling

Han slår kraftigt på tromme for de såkaldte ‘pan-kulturelle’ (tværgående eller universelle) værdier; men det lykkes ham forunderligt nok nogle læsere vil nok sige: desværre slet ikke at argumentere for disses eksistens endsige at fremvise et større sæt fællesmenneskelige værdier. - '...forunderligt nok, vil nogle læsere nok sige:' ville Nepper Larsen sandsynligvis have skrevet (vi savner typograferne).

Enig - Nørmark siger godt nok at mennesket er et kulturdannende væsen, men forstår ikke rækkevidden af det forhold - nemlig at kulturen er en ligeså integreret del af mennesket som det materielle biologiske grundlag - ikke noget mennesket 'har'.
______________________________________________________

@ Thomas Frisendal - # 17. april 2011 kl. 10:54

Jeg tror mere det er Steen Nepper Larsen, der har et problem med at forholde sig til vores biologiske afsæt.

Jeg synes at følgende i artiklen tyder på en ganske god forståelse for den menneskelige situation:

Dertil kommer, at Nørmark ikke synes optaget af at studere den plastiske og livslangt foranderlige moderne hjerne, hvis synapser (forbindelser mellem hjerneceller) så at sige ændrer sig selv ‘bag om ryggen’ på vores bevidste livs sfære, mens vi lever, bevæger os og kommunikerer.

Dette kunne også tyde på at han har en fornuftsbaseret skepsis overfor den rationalistiske position, der tror at man kan styre og bestemme over alt psykisk - gøre alt bevidst og tilgængeligt for social og psykologisk ingeniørkunst.

Måske kunne han også tænkes at være endnu mere radikal end Nørmark og blot skose ham for hans demonstrativt primitive halvstuderethed.
______________________________________________________

@ Anne Albinus - # 17. april 2011 kl. 16:17

Jeg synes, Dennis Nørmarks bog er god, da den er skrevet af en dansker og tager udgangspunkt i, hvordan vi opfattes i resten af verden.

Det passer ikke - den tager udgangspunkt i en lille elites fordomme og drømme om et totalitært og universelt kulturfjendtligt verdensdiktatur - Feudalisme v.2.0.
______________________________________________________

@ Søren Christensen - # 19. april 2011 kl. 01:17

Det er jo så sandt, som det er sagt - og massemordet begynder lige dér, hvor man 'glemmer' dette grundvilkår.

Og det gælder uanset, hvor smukke visioner man kan konstruere ved at ignorere det.

Det perfekte vil blive det godes værste fjende og de smukke visioner vil resultere i deres egne modsætninger.
______________________________________________________

@ Torben Skov - # 19. april 2011 kl. 01:50

Må jeg anbefale de herrer og enige filosoffer at begynde med “Peter Lund Madsen på dannelsesrejse”.

Han udtaler sig i den offentlige debat ikke som fagmand - der er ikke fagligt belæg for mange af hans anbringener - det er blot hans egne subjektive politiske meninger - som han tidstypisk søger at fremme med henvisning til at han også er hjerneforsker.

Ikke principielt anderledes end Middelalderens præsteskab, når de propaganderede for det da aktuelle sekulære regimente, Kongen og hævdede at de havde en særlig indsigt i at det var syndigt at kritisere ham.
______________________________________________________

@ Karsten Aaen - # 22. april 2011 kl. 16:51

Stenalderen begyndte, da de første mennesker begyndte at lave stenredskaber og det ligger mindst 100.000 år tilbage.

De ældste tidsfæstede bopladser i Danmark er omkring 10.000 år gamle og ligger under Storebælt, Smålandshavet, Vesterhavet og Østersøen - p.gr.a. Istiden var verdenshavenes vandstand meget lavere - man kunne gå til 'England'.

Af samme grund blev det på det tidspunkt muligt for de nuværende australske aboriginals at komme fra Sydasien til det nuværende Australien og noget tilsvarende gælder for andre menneskegrupper.
______________________________________________________

@ Torben Skov - # 22. april 2011 kl. 18:07

Hvis jeg har forstået det ret, befolkede Neanderthal på dette sene tidspunkt det meste af den tilgængelige verden.

Efter nuværende viden vist fortrinsvis i 'Europa' og 'Levanten'. Andre steder i verden var der (også) andre tidligere mennesketyper, som f.eks. Denisova hominin i Asien.

Man arbejder for tiden med en hypotese om at melanesere i et elelr andet omfang har bl.a. deres kompakte kropsbygning fra udavl med 'denisovaer'.

På samme måde antages en lille del af andre asiaters og europæeres egenskaber at komme fra udavl med neanderthalere.

Så det forekommer mig plausibelt, at mennesket opstod ved en heldig mutation i et eksisterende neanderthal samfund.

Nej, vi stammer ikke fra neanderthalere, på samme måde som vi ikke stammer fra chimpanser - blot med den forskel at vi er langt tættere beslægtet med de første, der faktisk bare som os selv er en underart af arten Homo Sapiens (-Neanderthalensis og -Sapiens), sådan at vi har kunnet få fertilt afkom med dem og i et vist omfang har fået det.

Der ser ud til at have været en række af udvandringer fra Afrika og det er så i det lange løb kun Homo Sapiens Sapiens, der har overlevet - dog med genetiske spor efter ihvertfald en eller to af de to tidligere homenoider i de mennesker der udvandrede fra Afrika.

Det bør måske nævnes, hvis nogle tænker videre over det, at det ikke betyder at afrikanere så må være de mest genetisk homogene mennesker i verden. Afrika er modsat det sted i verden, hvor den menneskelige genetiske variation er størst og allerstørst er den blandt khoisanfolkene i det sydlige Afrika.

Det er iøvrigt et generelt biologisk træk at den genetiske variation er størst det sted i verden, hvor en art er opstået.

Det kunne have skabt misundelse og resulteret i at menneskeindividerne blev fordrevet og begyndte for sig selv et sted i “hulen ved havet” i det sydvestlige Afrika.

Rent hypotetisk ville jeg snarere gætte på at at de selv fortrak fra mennesker, der hellere tilegnede sig resultatet af andre menneskers arbejde end selv at arbejde.

Således kunne arterne være blevet delt og menneskets rejse gennem tiden begynde.

Alle nulevende mennesker tilhører den samme underart, Homo Sapiens Sapiens, der så i de forløbne årtusinder er udspaltet i forskellige racer, genetic clusters, clines, eller hvad man nu vælger at kalde grupperne.

Forskelen mellem disse grupper er større, end man ser det mellem racer i naturen - biologisk ville man snarere tale om underarter - og det skyldes at der, foruden de sædvanlige evolutionære processer, som isolation og evolutionært pres, også har været tale om kulturelle barrierer og anden styring og processen derfor lidt er kommet til at ligne den også delvist menneskestyrede fremavl af husdyr og dyrkede planter.
______________________________________________________

På baggrund af ovenstående må man vel antage at Nørmark har fundet sit eksamensbevis som antropolog i en havregrynspakke...

Således sat til vægs får din kommentar mine bedste anbefalinger.
Samtidigt vil jeg spagt ytre et forsagt:"det var jo osse kun en lommefilosofi". :0)

Jeg var faktisk overbevist om at P L Madsens dannelsesrejser afspejlede de seneste landvindinger. Ikke mindst fordi jeg har læst andre artikler og set programmer vedr. nutidsmenneskets oprindelse.

"Afrika er det sted i verden, hvor den menneskelige genetiske variation er størst og allerstørst er den blandt khoisanfolkene i det sydlige Afrika.

Det er iøvrigt et generelt biologisk træk at den genetiske variation er størst det sted i verden, hvor en art er opstået."

Dette giver i aller højeste grad mening og pirrer min nysgerrighed.

Nu lever Nørmark måske ikke af at være antropolog, men af at være "alternativ behandler" for et skrantende erhvervsliv.

Antropolog eller ej...bare det sælger!

Søren Ferling

@ Torben Skov - # 23. april 2011 kl. 23:10

Det var ikke min mening at sætte dit indlæg 'til vægs', men jeg kan godt se at det virker en smule skolemesteragtigt, nu jeg kigger på det igen.

Jeg ville bare bidrage med, hvad jeg mener er vores nuværende vidensstade (ud fra en pædagogisk og agrarbiologisk uddannelse og almindelig følgen med i udviklingen indenfor de vidensområder).

PLM formidler da bestemt indsigt og viden, men han spænder det hele for sin egen politiske orientering og derved bliver noget forbigået, andet overeksponeret, vinklingen bliver selektiv og meninger og helt subjektive vurderinger blandes med skønsom hånd ind i det hele.

Det mener jeg ikke er reel oplysning til mennesker uden faglig baggrund i biologi og derfor mener jeg, man bør se hans formidling som en slags debatoplæg, der dog kun ville være ærlig overfor fagfolk, mens det overfor andre bliver manipulerende efter princippet, 'appel til autoriteten'.

Man kan vel høre på ham med ovennævnte in mente og så bare huske at hans konklusioner ikke altid følger af de af ham fremlagte præmisser.

Ja, biologi er et spændende område - mange af vores dyrkede planer har genetisk centrum i Kaukasus, f.eks. æble og korn, andre som natskyggeplanterne tomat og kartoffel i Sydamerika og f.eks. grønkål i vores egen strandkål. Det er så de steder man leder, når man skal finde nye gener til forædlingen. Det har vist sig langt mere effektivt end de tilfældige mutationer, man kan lave med kemi eller stråling.

Ja, Nørmark lever af at sige det, der for tiden blæser i vinden.