Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Arbejdere er rygende, racistiske, usunde, mandschauvinistiske og uopdragne tabere

Den britiske journalist Owen Jones har skrevet en aktuel analyse af, hvordan det er blevet almindeligt at se ned på arbejderklassen som tabere uden for pædagogisk rækkevidde
Dårligt opdragede. De unges vrede bliver ikke udlagt som symptom på, at noget er galt i det engelske samfund. Det bliver brugt som endnu et bevis på, at meget er gået galt i deres opdragelse, og det er ikke samfundets skyld.

Dårligt opdragede. De unges vrede bliver ikke udlagt som symptom på, at noget er galt i det engelske samfund. Det bliver brugt som endnu et bevis på, at meget er gået galt i deres opdragelse, og det er ikke samfundets skyld.

Moderne Tider
13. august 2011

De ryger for meget, de får børn alt for tidligt, de taler grimt med billige chips i munden, og deres hud ser ud som det beskidte liv, de lever. Sådan ser arbejderklassen i hvert fald ud i den britiske offentlighed: Deres problemer er ikke sociale, økonomiske eller strukturelle. De kan ikke løses med politik. De kræver derimod pædagogik: Det handler nemlig om opførsel. De opfører sig dårligt og grimt, og de gør dumme ting, som bringer dem i dumme i situationer.

Det er ifølge den britiske journalist Owen Jones blevet den almindelige opfattelse af arbejderklassen: Man gør grin med dem i tv-shows, og man ryster på hovedet, når man møder dem på gaden. Fodboldspilleren Wayne Rooney, der kommer fra arbejderklassen og nu er blevet en stjerne, bliver brugt som eksempel på, hvor galt det kan gå, når skidt kommer til ære: Han kan ikke lade være med at gå i byen og drikke sig fuld. Han er endda blevet fotograferet med en cigaret i munden! Han er blevet afsløret som prostitutionsforbruger, og det fortælles, at han ikke kan falde i søvn, hvis ikke støvsugeren larmer! Sangerinden Amy Winehouse er endnu et eksempel på, at arbejderklassen ikke kan håndtere penge og muligheder. Hun tjente millioner som popstjerne, og hun blev et forbillede for en generation af unge. Og hun kunne ikke lade være med at ryge, selv om hun led af en lungesygdom, og hun ikke holde op med at drikke, selv om det ødelagde hendes liv. Hendes liv som berømthed blev en lang bytur med mere og mere misbrug og mindre og mindre fest. Hun kom fra bunden, og hun endte på bunden. Den slags skæbner bliver brugt til at fortælle, at arbejderklassen hører hjemme i arbejderklassen de kan ikke klare at rise above their station, som man siger på engelsk.

Og nu kan man se, hvordan protesterne i England bliver dækket i både de fine medier og tabloidpressen: Det bliver ikke kaldt for sociale protester mod en politik, som over 30 år har ødelagt det almennyttige boligbyggeri og forringet de sociale garantier. Protesterne bliver slet ikke anerkendt som en politisk begivenhed. De bliver regnet for kriminalitet: Det er unge uopdragne ballademagere, siger middelklasseenglændere i fjernsynet. »Det er berigelseskriminalitet,« udtaler eksperter, og samfundsstøtter går rundt med t-shirts, hvorpå der står skrevet: »Det er tabere, der stjæler«.

De unges vrede bliver ikke udlagt som symptom på, at noget er galt i det engelske samfund. Det bliver brugt som endnu et bevis på, at meget er gået galt i deres opdragelse, og det er ikke samfundets skyld.

Dæmonisering

Det er et par måneder siden, at den britiske journalist Owen Jones' bog om hadet til arbejderklassen i England udkom: Chavs the demonization of the working class. Og den seneste måneds begivenheder i England har sådan set kun bekræftet hans tese: Den er kort og godt, at alle ser ned på arbejderklassen. Overklasserne undgår dem, middelklasserne ser tv-shows, som gør grin med arbejderklassen, og holder sig væk fra de steder, hvor man kunne risikere at møde disse uopdragne og ubehagelige eksistenser.

De unge bruger ordet 'chavs' på nogenlunde samme måde som ordet 'prolet' bruges på dansk: Som en nedsættende betegnelse om noget, der er så usmageligt og mislykket, at det må komme fra arbejderklassen.

Owen Jones fik ideen til at skrive en bog om det, han kalder »dæmoniseringen af arbejderklassen«, efter han flere gange i venstreorienteret selskab havde hørt arbejderklassen omtalt som en samling uopdragne tabere, der selv havde fortjent deres latterlige liv. Det var så selvfølgeligt, at de andre i selskabet ikke engang bemærkede det.

Venstreintellektuelle har nok en abstrakt sympati for 'de svageste' og en vis historisk fascination for 'proletariatet', men de virkeligt eksisterende arbejdere mødes ifølge Owen med et stærkt ubehag. Moderne venstreintellektuelle er mere optaget af verdenssamfundet, menneskerettigheder og kampen mod racisme end de er af sociale klasser. Venstrefløjen har været langt mere engageret imod stigmatiseringen af seksuelle og etniske minoriteter end mod nedgørelsen af arbejderklassen.

Owen refererer en undersøgelse af visse ords forekomster i britisk kulturkritik fra 1991 til 2000: Ordet 'køn' optræder 4.539 gange, 'race' findes 1.862 gange”, der er 710 referencer til 'post-kolonialisme' og kun 136 gange figurerer ordet 'arbejderklassen'.

Man kan sige med Owen, at klassebevidstheden er forsvundet ud af den kritiske bevidsthed. De intellektuelle er mere bekymrede for diskrimination af transseksuelle og religiøse minoriteter end af de økonomiske strukturer og sociale klasser. Og i den kamp er arbejderne ikke nødvendigvis allierede med de akademiske venstreintellektuelle, som kun kender dem fra karikaturerne på tv og tabloid-historierne om teenageremødre, stofmisbrugere og fodboldbøller.

De moderne, hippe multikulturalistisk tolerante venstreintellektuelle er således ofte temmeligt overbeviste om, at arbejderne er mandschauvinister og racister og alarmerende ligeglade med sultkatastrofen på Afrikas Horn.

Thatchers sejr

Intellektuelt set har venstrefløjen ifølge Owen svigtet arbejderklassen: De borgerliges billede af de svageste som nogen, der selv er uden om det, er blevet det dominerende billede. Og politisk har det britiske arbejderparti, Labour, overtaget de konservatives politik og syn på samfundet. Som den gamle konservative leder Margareth Thatcher har sagt: »Tony Blair og New Labour. Vi tvang vores modstandere til at skifte synspunkter.«

Både de britiske konservative og arbejderparti har således ført klassekamp: De har ført middelklassens kamp mod arbejderklassen. De har forringet fagforeningernes vilkår, de har ikke gjort noget for at redde gamle industriarbejdspladser, og de har ikke skabt nye job i de arbejderområder, hvor miner og fabrikker er lukket. Der er blevet flere ledige, og de har fået dårlige økonomiske vilkår. De har mistet rettigheder, og de sociale boligbyggerier er blevet dårligere. Dem, der har haft råd, har fået mulighed for at købe deres lejebolig, og dem, der ikke fik råd, er blevet hængende i det, som ingen ville købe.

Nogen fra arbejderklassen har avanceret til middelklassen, mens andre fra den gamle arbejderklasse er blevet til decideret underklasse. Der var således under fem millioner fattige i England i 1979, da Margareth Thatcher kom til magten. Nu skulle mere end 13 millionere englændere leve under fattigdomslignende forhold. Det er mere end hver femte borger.

Det er ifølge Owen resultatet af, at de konservative førte kamp imod fagbevægelsen og arbejderklassen, og at arbejderpartiet troede, de blev nødt til at fortsætte denne kamp, hvis de skulle i regering. De har dyrket det dynamiske finanscentrum i London som samfundets ideal, og de har lovet middelklassen beskyttelse mod teenagemødrene, drukkenboltene og fodboldtaberne i arbejderklassen.

Det er Owens fortælling om de sidste 30 års politiske forfald og kulturelle forandringer i Storbritanien. Den er skrevet ensidigt som en pamflet imod dæmoniseringen af arbejdere, og den er tænkt som en skildring af en overklassekonspiration imod arbejderklassen. Bogen er ikke analytisk konsekvent, og som forklaring på en kompliceret udvikling er den ikke overbevisende. Men den er skrevet på en vrede over en sag, som kræver vrede, og det billede, den tegner af klassehadet, er træffende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Erik Blumensaat

Det er hadet der har gjort verden til et helvede og som truer jer med ødelægelse. Volden kan aldrig slukke det, kun medfølelse og kærlighed.
Regeringens svar : vold.

Liliane Morriello

Finder den nøjagtigt samme dæmonisering ikke ligeledes sted i Danmark, hvor regeringen og visse medier igennem årevis har forsøgt at dæmonisere samfundets svageste?

De arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne, de syge, førtidspensionisterne, ja sågar folkepensionisterne?

Og indenfor de sidste 2-3 år er man endda begyndt at dæmonisere visse grupper af den erhvervsaktive del af befolkningen.

Er overskrifter som denne, "Børn af lavtuddannede er de tykkeste", ikke med til at tegne dette dæmoniske billede, uanset hvor korrekte statistikkerne end måtte være. Og er man ikke ligeledes i Danmark, i visse brede grupper, kommet til den konklusion at det er disse udsatte gruppers egen skyld? Og at samfundet (de politikker der føres) er uden skyld?

Jeg er glad for at man ser på England og drager disse fordomme frem, hvis bare vi kan gribe i egen barm, og konstatere at vi netop er på vej til at begå samme fejl.

Mvh

Søren Blaabjerg

Der er for mig at se brug for en helt ny måde at tænke politisk på - lidt mere moralsk - lidt mindre partitaktisk.

For det vi har (eller er godt på vej ind) er nemlig en 2/3'dels kultur, hvor alt politisk drejer sig om at bejle til og tilfredsstille den relativt bedst stillede majoritet af befolkningen, mens det kan være ligemeget med restens behov for respekt og ordentlige levevilkår, fordi disse i tradtionel demokratisk forstand reelt er magtesløse (bortset fra kriminalitet, vold og selvtægt notabene).

Dæmonisering hhv. latterliggørelse og nedvurdering af underklassen er der ikke noget nyt i. Spøgefuglen Oscar Wilde fra victoriatidens England udtrykte det ironisk sådan: "arbejde er de drikkende klassers forbandelse".

Det nye i dag er, at proletariatet ikke længere i traditionel demokratisk forstand udgør nogen trusel/håb om en ny og mere retfærdig samfundsorden. Deraf desperationen på bunden af samfundspyramiden, der måske i dag efter formen rettere burde kaldes "samfundscigarem",

Søren Kristensen

:"De har ført middelklassens kamp mod arbejderklassen. De har forringet fagforeningernes vilkår, de har ikke gjort noget for at redde gamle industriarbejdspladser, og de har ikke skabt nye job i de arbejderområder, hvor miner og fabrikker er lukket."

Det´ en ommer!

Mon ikke vi skulle se at få omdøbt 'arbejderklassen' til 'arbejdsløshedklassen'?

Det er de britiske politikeres (højre og venstre) skyld, at der er arbejdsløshed i Storbritannien, påstås det ovenfor. 'De' har gjort, eller ikke gjort, dit og dat. Det kunne være, at Storbritannien, og vi andre, skulle indføre systemet fra Sovjetunionen og Østlandene? Eller er der måske andre forslag?

Brian Pietersen

Det er for mig helt uforståeligt for mig at læse.
Arbejdere, er dem som har knoklet for, at vi i Danmark, deres sønner og døtre, skulle få et trygt og godt sted at vokse op.
Det samme har været gældende i England i mine historiebøger.
--- --- ---
@Lilliane Moriello

Det gør den da.
Venstre og konservative har knoklet helt vildt igennem 80erne med at få folk (arbejdere) til at se sådan på hinanden.
Det lykkedes også fint.
Vores fagforeninger er også blevet meget svagere.

Ironisk nok er det også arbejderne selv der har været med til at gøre fagforeningerne og partierne (f.eks socialdemokratiet) svagere, folk bruger ikke noget tid på egne organisationer, de støtter ikke op om hinanden.

Samt at hvis folk nu kan få et arbejde uden at blive beskidte på den selvsamme arbejdsplads, er de pludseligt blevet meget finere og bedre mennesker osv. osv. og der starter en af ”klasseopdelingerne”.
---- ----- ---
Det er lykkedes for de borgerlige partier, at få befolkningen til at se ned på arbejdsløse, selvom der ikke er arbejdspladser nok, utroligt at folk ikke kan regne ud, at det ikke hænger sådan sammen, eller de vil måske ikke se det fordi de tror, at det er til (ens egen fordel)
--- ---- --- -
Syge behandler vi i dag værre end de fleste i dette land tror på, eller vil indrømme.
Jeg har set tilfælde, hvor den hjælp kommunen/regeringen påstår de giver til de syge, minder meget mere om "psykisk tortur".
Det er helt utroligt og uacceptabelt, at vi behandler syge mennesker på denne måde i vores/mit land.
Hvordan skal de blive raske??
De bliver mere syge af den såkaldte "hjælp" de får.
Første sted man starter her, er at fjerne ”kommunens lægekonsulent”
>>Og her troede man at kommunen var til for borgeren. Puha.<<

--- ---
Det skal nok lykkedes dem at få en del af befolkningen til at se ned på pensionister, trods de har arbejdet og betalt skat til det her land hele livet.
Politikere er meget dygtigere end andre til at planlægge og organisere, så, fortæl mig, hvor de skattepenge er henne, som folk har betalt , så de kan få deres folkepension uden, at skulle føle sig som kriminel???
Og la vær at gi andre politikere skylden.
-- ----- ----
Det er underligt at se en del af den danske befolkning, kæmpe mod alt det andre har brugt generationer på at opbygge, ødelægge alt omkring sig.
Hvem får noget ud af det???
Hvis de ikke har over 10 millioner stående på bankkontoen, så skal de da passe på de ikke skyder sig selv i foden.
Dem der tjener mere, har i høj grad råd til at betale skat. (det har de andre også, bare for at perspektivere).

------- ------- -----
Jeg ser alt for mange partier gå efter "rygere", hvis folk er "overvægtige" osv.
Desværre ser jeg også sociale partier have meget travlt inden for dette område, hvad der er mig helt uforståeligt.

Jeg kan acceptere det, hvis folk beder om hjælp, så hjælp dem.
Man kan oplyse folk om ting der kan forårsage problemer, men folk skal bestemme over deres eget liv.

Hvor blev vores forståelse, rummelighed og medmenneskelighed af??

Hvad kan vi gøre Lilliane??
Jeg er medlem af et parti der arbejder i positiv retning, for et socialt fungerende og fremadrettet samfund.
Jeg er medlem og støtter forskellige organisationer som støtter >>mennseker, miljø og natur<<.
"bortset fra dem der bare vil frede naturen for menneskelig aktivitet, (her tænker jeg f.eks. på, at man ikke må gå på jagt og fiskeri)."

men støt dem som du nu synes er værd at støtte, så er du på rette vej.

c¨,)

Lilliane, og som du rigtigt siger, det er godt at få det frem i lyset, frem til debat.

"Protesterne bliver slet ikke anerkendt som en politisk begivenhed. De bliver regnet for kriminalitet."

Hvis man protesterer ved en lovlig demonstration, så er det en politisk begivenhed.

Afbrænding af bygninger og biler, indebrænding af andre mennesker, og plyndringer af butikker er IKKE en politisk protest, men en (række af) kriminelle handlinger, og skal behandles som sådan. Det er IKKE en 'politisk begivenhed'.

'Det er samfundets skyld' er den sædvanlige venstreorienterede undskyldning når man ikke vil tage ansvar for sine egne gerninger.

Brian Pietersen

@Morten Lynge

"""Klagenævnet for politiet i England og Wales beklagede fredag, at det er kommet til at vildlede pressen om omstændighederne, der førte til, at politiet skød og dræbte den 29-årige Mark Duggan.""

Så skal de lave en fredelig demonstration.

Det er det du kalder for politisk korrekthed.

c¨,)

Liliane Morriello

@Brian Pedersen,

Tak for kommentaren, vi synes at være enige ;)

Ole Olsen skriver:

Det er de britiske politikeres (højre og venstre) skyld, at der er arbejdsløshed i Storbritannien, påstås det ovenfor. ‘De’ har gjort, eller ikke gjort, dit og dat.

Der tager du helt fejl. Det er 'de britiske kapitalister', der unationalt har forfulgt de kortsigtede profitter og investeret østpå, og dermed malket samfundet for arbejdspladser og kapital, skabt af den britiske arbejderklasse. Politikerne er kun lakajer. men ellers er jeg enig: Kapitalflugten bør stoppes øjeblikkeligt.

Morten Lynge siger:

'Det er samfundets skyld’

Ja, se ovenfor.

I øvrigt er oprøret ikke videre politisk det er desperat.

Må tilstå jeg ser rødt efterhånden, da de grupper ingen chance har for at forsvare sig. Det svarer til lærerne i klasserne sætter dagens mobbe-agenda, har de mennesker ingen skam i livet.

Det er en samfunds opgave, såvel, som sundhed generelt. Politikere skal stoppe med at stigmatisere, det er deres egen manglende resultater der er til skue. Hvad mon pressen får under bordet for at levere løgnen, ingen af dem kan vel gøre sig fri, af bevidstheden omkring det anslåede.

@Brian Pedersen

Så det at politiet begår en fejl, i det her tilfælde desværre en grov fejl, er undskyldning nok for mennesker, der ikke er involverede i episoden på nogen som helst måde, til afbrændinger, mordbrand og plyndringer?

Du har godt nok en noget aparte opfattelse af tingene...

Hvis du for eksempel kommer til at køre en gammel dame ned i bil, er det så nok undskyldning for mig til at jeg går ud og stikker ild på naboens hus? Det er den logik du bruger!

Brian Pietersen

@Morten Lynge

ingen kommentar. c¨,)

@ Bill Atkins:

Jeg citerede blot hvad der stod i artiklen. Som du åbenbart er uenig i.

Du skriver, 'den britiske arbejderklasse'. Faktum er, at den stort set ikke har eksisteret de sidste 30 år. Heller ikke her i Danmark.

Men måske skulle vi genindføre den? Og droppe al den billige import fra Kina, baseret på lønslaveri. Så et par cowboybukser kommer til at koste kr.2000,- og et par kondisko det samme. For min skyld ingen alarm.

@Ole Olsen

Faglærte og ufaglærte udgør 70% af de aktive på arbejdsmarkedet...

Kom nu ind i kampen...

Bjarne Hansen

Morten Lynge:

Du bliver nødt til at forstå, at når 13 mill. Englændere lever i fattigdom, så har man skabt to samfund, et hvor lov og myndighed fungerer, Politi, Ambulance og Brandvæsen kommer når du ringer.

Og et samfund hvor lov og myndighed ikke fungere, Politi, Ambulance og Brandvæsen kommer ikke når du ringer. Når et samfund funger sådan så griber man til selvtægt i selvforsvar.
For myndighederne kommer kun, hvis der sker noget der genere middel og overklassen, ikke hvis din far tæver din mor eller at en bande forfølger dit barn.
For det er der ikke ressourcer til, ressourcerne findes først frem når det er "pæne borgere" der har problemer.

Hvilket jo tydeligt viste sig under disse uroligheder, da kunne de pludseligt trylle 16000 politifolk frem, masser af Politifolk som er en mangelvare i Tottenham i det daglige.

@Ole Olsen

Naturligvis skal vi tage vores arbejdspladser tilbage - hvad det betyder i merudgift er inden for egne grænser og et spørgsmål om lønniveau.

Jeg hørt en CBS-professor udtale sig om hvorfor Polen klare sig super under krisen: Det er på grund af en traditionel stram styring af finansverdene og fordi der har været 'store lønstigninger' som har styrket forbruget.

Bjarne Hansen

Det var Thatchers mål at den Britiske Fagbevægelse og Arbejderklasse skulle få Imperiets magt at føle, hun erklærede at hun egenhændigt ville knække ryggen på fagforeningerne

Hun startede med at bygge A-kraft og med et pennestrøg lukke samtlige kulminer og derved sætte mere end en kvart million Minearbejdere på gaden.Derefter var det Havnearbejdernes tur.

Hun korrumperede og Kriminaliserede stort set hele Fagbevægelsen med MI5´s hjælp.
Og det er den Engelske Fagbevægelse aldrig siden kommet sig over, den er kun en skygge af sig selv.

Det lykkedes, Maggie vandt.
Og Labour blev infiltreret af Overklassen.
Og tilbage står Børnebørnene af Kulminekonflikten og har hverken Fagbevægelse eller et Parti, de kan have tillid til.

Lige så snart den klasse som har magten begynder at udpege de dele af befolkningen som er "andet" end dem selv som ikke-værdige- mindre mennesker end dem selv, opstår en grund til had og borgerkrig.

Ikke engang et pengeløst samfund kan rette op på dette, men det pengeløse samfund ville muligvis være en hjælp til at indse at mennesket IKKE kan deles op i "rige og veluddanede" kontra "fattige og uudannede".

Dette vil dog kræve en verdensomvæltning, da det vil involvere samtlige etablerede økonomier samt en fuldstændig anden måde at anskue livet på.

;)

Allerede de romerske kejsere vidste at der var grænser for hvor brutalt og asocialt man kunne behandle plebejerne, underklassen i Rom. Ellers ville der opstår optøjer. Det var en naturlig reaktion som man forventede.

.Hvorvidt om disse optøjer skulle forstås "politisk" eller som "kriminielle handlinger" var ikke noget man diskuterede. For uanset hvad de dybere motiver måtte være, så var kejserne naturligvis klar over at der var en logisk sammenhæng imellem en for hård behandling af underklassen og dette at den gik amok.

Naturligvis er det juridisk set kriminielt og forkert at brænde huse ned og stjæle og plyndre og det er noget som skal undgåes. De romerske kejsere drøftede ikke den slags banaliteter i forhold til omfattende optøjer fra plebejernes side, men forstod baggrunden for disse kriminelle handlinger og tog deres forholdsregler.
Det gik ofte galt, hvis man satte soldater ind, i stedet var det fornutigste og det mest retfærdige simpelthen at behandle underklassen mindre barsk.

Der er ingen tvivl om at optøjerne i England ikke var sket uden at den skrappe og for sin sag ret så dygtige Margereth Thatcher igangsatte et dødsridt til højre for samtlige partier.

Dette skete også i Danmark, f.eks dengang i 1991 da socialdemokraten Nyrup Rasmussen satte en tidsbegrænsning op for arbejdsløse, således at kontanthjælpen og dermed en yderligere forarmelse af den ledige blev den endelige straf for ikke at finde arbejde.

Ansvaret for at få et arbejde blev den enkeltes, ikke samfundets.....

Thatcher har ikke levet forgæves. Hun må være en af de største helte for de ekstreme højreradikale, hun har på mange måder sejret igennem sine såkaldte "modstandere". Det er lykkedes så godt for hende, at hendes ideologi har kunnet trænge dybt ind i Sf herhjemme.

Og naturligvis banet vejen for at en ultraliberalistisk , nationalkonservativ og brutal regering har kunnet sidde ved magten i over 10 år!!

Thatcher er dygtig, men også meget farlig. For det er en meget farlig kurs man er inde på . De gamle romerske kejsere har igennem den romerske historie måttet sande det og det kommer vi også, hvis kursen ikke bliver ændret. Det ulmer og syder blandt arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere i disse år. Hvor længe opfører man sig lovlydigt? Hvornår bliver de fine villaer på strandvejen afbrændt og butikkerne i den indre by plyndret?

Jeg håber aldrig at det må ske, men at danske politikere igen etablerer et Danmark, som vi kan være bekendt.

Det eneste jeg og andre egentligt argumenterer for det er altså at man igen behandler svagere borgere anstændigt og værdigt og med medfølelse.
Det er for mig at se altid et smukt og etisk rigtigt mål i et civiliceret samfund.

Det er ud fra dette at man må sætte sit kryds ved valget.

Der er desværre ikke mange partier, som understreger dette, det handler tilsyneladende mere om at tilfredsstille finansmarkedernes griskhed..

Jeg ser kun Enhedslisten som et alternativ.

Ærgerligt at der ikke er flere.....

Marianne Mandoe

@ Jesper Wendt

Det svarer til lærerne i klasserne sætter dagens mobbe-agenda, har de mennesker ingen skam i livet.

Det sker allerede.
Jeg har en god veninde hvis ældste søn (9) en dag lige før sommerferien var kommet hjem i tårer.
Læreren havde spurgt "Hvilke spændende steder skal I hen i sommerferien?".
Alle som en svarede de, og da turen kom til venindens søn svarede han ganske sandfærdigt "Vi skal til vadehavet og bo i Mariannes hus lige så længe vi har lyst til."
Hvorefter adskillige i klassen havde vendt sig mod ham og udbrudt "Nøøøj hvor må I være fattige."
Noget læreren ikke stoppede, og som fik lov til at fortsætte hele resten af dagen.

At knægten så sikkert har oplevet mere en de andre tilsammen, på 10 dage tilbragt i mit hus, er så i den sammenhæng ligegyldigt.

De ER fattige. De HAR ingen penge. Mit hus var deres eneste mulighed for noget der ligner en ferie det næste år.

Men knægten blev latterliggjort. Familien er kørt ud på et sidespor. Min veninde er kronisk syg af stress, knægten har astma som han kun har fået konstateret, hvorefter han fik udleveret en spray and blev losset ud af sundhedssystemet igen (mor og far har ikke overskud til at kæmpe), min venindes mand har en god uddannelse, men lige netop HANS uddannelse har ikke været efterspurgt de sidste par år.

Det har været svært de sidste 5 år at se deres deroute. Men det der er sværest af alt er at se hvordan samfundet behandler en familie hvor begge forældre er veluddannede, men hvor den ene er blevet nedslidt af stress, og den andens uddannelse ikke er det papir værd eksamensbeviset er skrevet på.

Deres venner er forsvundet næsten allesammen, for hvem gider være sammen med nogen der ikke har råd til dyre middage med dyr vin?

Gorm Petersen

I Danmark læser vi BT og Ekstrabladet som fortæller os, at DF er det sande Socialdemokrati (Socialdemokratiet "classic" som Ekstrabladets Bent Falbert kaldte det).

Vi vil gerne både ryge (fy fy) og drikke (fy fy) og bladre i Ekstrabladets massageannoncer (fy fy fy).

Vi hader kvindelige sagsbehandlere - mest af alle dem med rullekrave, der ligner Margrethe Vestager.

Hvis VKO genvinder magten, er det fordi det er lykkedes at overbevise arbejderen om, at Pia K er en bedre forhandler end Helle T. i forhold til det vigtigste af alt:

At holde Margrethe Vestager uden for indflydelse !!!

Hun lægger ikke skjul på sin foragt for arbejderen - og jo - det bemærkes skam.

Bjarne Hansen

Marianne Mandoe:

Hvor har jeg set det du beskriver mange gange, og det gør ondt.

Bjarne Hansen

Skolelæreren til klassen på Nørrebro.

"Jubbii! Nu er det snart sommerferie, jeg og mine børn vi tager på en måneds trekking i Andesbjergene, hvor skal i hen? Vi starter med Brian."

Sådan!!

Læreren stemmer Radikalt.

Marie Sanne Caroline Malmros

Jeg kommer til at tænke på motoet: "Del og hersk".
Med det mener jeg, at man fokuserer på folk som har det værrer end arbejder og underklassen nemlig sultende i u-landende, som en inddirekte måde at sige, at de andre skulle skamme sig over at være utilfredse med deres vilkår for der er nogen, som har det endnu værrer.

Man ser det tit i den danske overklasssen og også tror jeg i stigende grad i middelklassen.

Men at sammenligne har ingen gang på jorden for selvfølgelig har også den danske arbejdsklasse og underklasse det ganske svært med globalisering og nedskærringer.Det er lidt som at sammenligne pest og kolera under forudsætning om at den ene er værre end den anden.

De næst dårligste har ingen bæreevne bør ikke finansierer de dårligste. De bredeste skuldre bør bærer det tungeste læs.

Bjarne Hansen

De Radikale angler altid op efter Overklassen og foragter Arbejderklassen, fordi de er sig selv pinligt bevidste om, at der skal så ganske lidt til, at de selv sidde solidt plantet, blandt de som de foragter så højt.
For hvad er en Arbejdsløs Intellektuel Radikal, ud over at være Arbejdsløs???

Jeg har såmænd større respekt for Lars Barfoed end for Marianne Vestager.
(Nå nej! Margrethe hedder hun, hun er mig så ligegyldig, at jeg lige havde glemt hvad hun hedder)

Man finder også ofte større forståelse for de fattige, hos de virkeligt rige, end hos Middelklassen. Det er i hvert fald min erfaring.

Gorm Petersen

BH:
Man finder også ofte større forståelse for de fattige, hos de virkeligt rige, end hos Middelklassen. Det er i hvert fald min erfaring.

GP:
Også min erfaring. Hvad er der med den middelklasse - en slags kuvøsebørn ?
(hvis folket ikke kan få brød, kan det vel bare spise kage).

Det er trist, at man er nødt til at sætte overklassen på plads gang på gang. Det gik så godt, men den kunne ikke lige holde sig tilbage fra at genindføre tilstande, vi ellers forlængst har forladt og burde være alt for rige til at behøve at overveje igen. Desværre kommer kampen til at stå igen - og da de midler, som muliggjorde en ikke-voldelig kamp, er blevet taget fra de udsatte, bliver det London-modellen, der breder sig. Og jeg forstår det simpetlhen ikke! Hvad vil overklassen dog med al den distance? Den gør det alt for let for andre klasser at behandle den uden barmhjertighed, når slaget står. Men vi er trætte af, at de laveste drifter og instinkter skal styre politikken.

Bjarne Hansen

"Hvis folket ikke kan få brød, kan det vel bare spise kage". (Citat: Margrethe Antoinette Vestager)

Den lå lige til venstrebenet ;-)

Brian Pietersen

@Peter Hansen

Det er simpelthen lige præcis det jeg mener.

c¨,)

Det skræmmer mig lidt, at jeg knapt er gået i gang med at læse en bog, før dens sandheder åbenbares i helt forrykt omfang.
Men liberalister har altid været revanchister - blot tænk på Christiania og Ungdomshuset, som ikke burde have generet nogen, men som var nederlag, VKO ikke kunne leve med.

Bjarne Hansen

Den tunge sværindustri er på det nærmeste afskaffet og flyttet til det fjerne Østen.

Værfterne, Stålvalseværkene og al følgeindustrien som skabte sammenhængskraften og solidariteten i Arbejderklassen er væk.

Det er Kapitalistisk godt tænkt, for på den måde fik de lammet en Europæisk Arbejderbevægelse der var ved at blive Storkapitalen for stærk.
Til gengæld er det ved, totalt at underminere hele Europas økonomi grundet manglende produktion og alt for megen import.(af dårlig kvalitet i øvrigt)

Steen Erik Blumensaat

Politikeren som tjener.
En Herre der ansætter en tjener, bliver slave af tjeneren, og det ved politikeren.

Jo, Rune Lykkeberg, Owen Jones beskriver situationen lammende godt. Men læs du nu Losurdos nyeste og giv os en anmeldelse af den.

Steen Erik Blumensaat

Merværdigen, overskudet, bruges af besiderne til at opkøbe infrastruturen, markedet.
Efter at have opkøbt landet investeres merværdien i det næste land og det næste.
I dag står alle med overskudet merværdien i hånden og der er ikke fler lande at overføre merværdien til, hvad gør man så, deler den ud så alle får en øget købekraft, i Danmark har regeringen frataget pensionister 5.500kr om året, ledige på understøttelse er frataget 8.500kr årligt og andre ligeså.
Hvad gør de så med den?
Destruerer den kaster den i havet bruger den på krig, dele den får I dem aldrig til.

Basalt set opfatter jeg slet ikke "de såkaldt rige" eller overklassen som specielt bedre fungerende medmennesker eller som om de skulle have både flere evner eller være lykkeligere end arbejderen og "de såkaldt fattige".

At overklassen nu vil til a´la missionærende hattedamer at "være gode" mod de fattige og forarmede er ÆVL I HORNLYGTER og retter aldrig op på noget som helst.

Se nu f.eks. situationen i mange af verdens fattige lande, der altid skal have almisser tilsendt. Det retter ikke op på menneskers selvværd at blive ved med at blive holdt nede i generationer.

Det handler ganske enkelt om at de forarmede skal se deres ligeværdighedværdi og de herskende klasser skal ikke tro de er en dyt mere værd en slumborgeren eller manden i papkassen.

Af al elendighed er den værste den der foregår i forsikrede strandvejsvillaer.

Den oprindelige arbejderklasse i Danmark er blevet en del af middelklassen. Arbejderklassen er sammen med middelklassen inde på arbejdsmarkedet. Danmark har i stedet fået en meget stor klasse af folk udenfor arbejdsmarkedet , og har ikke nogen partier eller fagforeninger der taler deres sag. Fagforeningerne har sikret deres medlemmer særlige fordele via arbejdsløshedskasser, hvor de kan få arbejdsløshedsunderstøttelse og efterløn. Fagforeninger er kun for deres egne medlemmer, og kæmper ikke for en mere general omfordeling i samfundet. Der er en meget stor gruppe af folk der er på kontanthjælp, førtidspension mm, der ikke rigtig har rettigheder og slet ikke nogen der taler deres sag. Jeg synes faktisk det er usmageligt, hvis arbejderklassen forsøger at gå i offerrollen, og påstå de er blevet stigmatiseret, når arbejderklassen ikke selv viser solidaritet med de udstødte uden for arbejdsmarkedet.

Brian Pietersen

@Per Langholz

Det passer ikke at den er ligeglad.
men, eftersom de borgerlige har lavet fri fagforening på arbejdspladserne, er det blevet en kamp for fagforeningerne at overleve mellem hverandre.
Det har gjort nogle negative ting, og kræfterne blevet brugt til andre formål.

Nu er der stadig fagforeninger og et enkelt dagblad "Arbejderen", som er ret vågen hvad det angår.

Det kan klart blive bedre, men det kræver måske at den danske befolkning vågner lidt op og støtter generelt, og støtter fagforeninger og foreningsliv mere end de har gjort i mange år.

Det er tidskrævende for få mennesker.

Tak for dem der bruger deres tid på andre mennesker, som virkeligt har brug for hjælp og støtte.

c¨,)

Claus Piculell

UK og US opererer med lidt andre klasseopdelinger, når Obama vil hjælpe "the middle class" og Miliband "the lower middle class" mener de den faglærte arbejder. Klassen omtalt i Lykkebergs fantastiske klumme ville på dansk nok snarere hedde "underklassen", men klummen er stadig lige i øjet!

Bjarne Hansen

Underklassen er arbejdskraft-reserven, den som man kan benytte når der ikke er underbetalte illegale Migrantarbejdere nok.

Vibeke Binderup Dyrst

........."Og politisk har det britiske arbejderparti, Labour, overtaget de konservatives politik og syn på samfundet. Som den gamle konservative leder Margareth Thatcher har sagt: »Tony Blair og New Labour. Vi tvang vores modstandere til at skifte synspunkter.«"
-Er det ikke nogenlunde det samme der er sket for SF & S, herhjemme?

Arbejdere er rygende, racistiske, usunde, mandschauvinistiske og uopdragne tabere... og der bør i respekt for denne ædle klasse tilføjes:

...og kampduelige.

Stadige er de der har en enig målrettet arbejderklasse som frontkæmpere sikre vindere - demokrati eller diktatur.

...overklasseløg - uanset hvor i samfundet de kommer fra - lever på samfundets beskyttelse og nåde.

Lis K. H. Montes

Historisk Amnesi: fra en den anden side af dammen:

http://networkedblogs.com/lEiOY

Det kapitalistiske system kan ikke fungere uden arbejdsløshed, da lønloftet ville eksplodere.

Det er helt på sin plads at fællesskabet støtter denne hjørnesten i kapitalismen, alt andet er usolidarisk.

Kirsten Hofset

Stigmatiseringen er godt igang i DK. Hvis I formaster Jer til at læse pamfletten Ekstrabladet der har en kommentarskare der hedder nationen (gudskelov afspejler denne flok inhumane, fordømmende og selvglade individer ikke den danske nation).

Nåmen, bringes en artikel om f.eks. en enlig mor på starthjælp eller førtidspension skal i høre hylekoret: "Hun kan da ikke mangle noget med det korpus" (fedme og fattigdom følges ofte ad. Skimter nationionen et askebæger på et billede bliver tonen endnu mere skinger !!!! "Ja smøger har hun råd til " ! Og hvad skal hun med computer og internetopkobling - og,og,og !!!

Jo, de fattige skal se fattige ud og hutle sig igennem uden brok.

Og næste år når tusinder falder ud af dagpengesystemet og må gå fra hus og hjem bliver det endnu værre - vi mangler jo arbejdskraft siger politikerne - men hvor dælen er jobbene !!!! Disse udtalelser om at vi "mangler hænder" er netop beregnet på at få de arbejdsløse skal føle, at det er deres egen skyld.

En lavine af tvangsaktioner, skilsmisser, psykiatriske indlæggelser, selvmord og kæmpeudgifter for kommunerne vil næste år skylle ind over Danmark - er det det vi vil ?????? Eller vil vi sætte et kryds på et parti der med næb og klør vi kæmpe for at rette op på alt hvad der allerede er ødelagt !!!!

M.h.t. til uroen i England - jo politiske aktioner kan man ikke kalde det, men man kan drive et folk så langt ud, at selv anstændigheden ryger sig en tur !!!

Kisser

Hanne Christensen

” Venstreintellektuelle har nok en abstrakt sympati for ‘de svageste’ og en vis historisk fascination for ‘proletariatet’, men de virkeligt eksisterende arbejdere mødes ifølge Owen med et stærkt ubehag. Moderne venstreintellektuelle er mere optaget af verdenssamfundet, menneskerettigheder og kampen mod racisme end de er af sociale klasser. Venstrefløjen har været langt mere engageret imod stigmatiseringen af seksuelle og etniske minoriteter end mod nedgørelsen af arbejderklassen.”

….skrevet om forholdene i England. Men kunne lige så godt passe på danske forhold.

Det rammer mig meget at se, hvordan flere kommentatorer går til angreb mod De Radikale. Det kommer voldsomt bag på mig det underliggende had, jeg oplever. Jeg håber, De Radikale læser med.

For jeg er enig i kritikken. Netop denne kritik, der gør, at jeg vægrer mig mod at stemme på partiet, selv om jeg på flere punkter er enige med dem.

Men De Radikale er båret frem af et hyklerisk intellektuelt snob. De vil jo gerne være humane. Det signalerer jo overskud. Men deres primære humane indfaldsvinkel er at fjerne 24-års grænser og give asylansøgere mulighed for at arbejde. That’s it! En gratis omgang.

Til gengæld har De Radikale stemt for samtlige nedskæringer på det sociale område. Ordet ”social” eksisterer nærmest ikke i deres bevidsthed. For nogle år tilbage debatterede jeg på De Radikales eget debatforum. Jeg overvejede nemlig at melde mig ind i partiet, men ville lige sondere holdningerne. Her figurerede samtlige partimedlemmer og ikke nok med det, ja, så kunne man også se, hvad deres primære interesseområder var. Var det økonomi, uddannelse, miljø, sociale forhold m.m.

Det, der sprang i øjnene var, at ingen, ja ingen viste interesse for sociale forhold. Selv partiet socialordfører, Marianne Jelved, havde ikke sat sit kryds her.

De Radikale vil gerne fremstå som et humant og socialt engageret parti. Men deres realpolitik handler om almisser. Lidt almisse til underklassen (særligt til dem af fremmed herkomst) . Til gengæld for denne enormt humane (?) tankegang skal de selvfølgelig have skattelettelser til deres primære overklassemedlemmer. Helst en flad skat på 40 %. De Radikales ”humane” politik synes at dække over en ekstrem navlebeskuende jeg-kan-ikke-få-nok politik.

De Radikale interesserer sig simpelthen ikke for sociale forhold. Desværre ser man en afsmittende effekt i venstrefløjen. Ser man på SFs hjemmeside har SF fokus på mindre bureaukrati og mere velfærd. Klikker man ind på SFs ”politik” (link: http://www.sf.dk/politik) ja, så fremgår sociale forhold ikke engang her. (Det gjorde det tidligere, så nu har SF altså bevidst barberet det væk!) Man skal faktisk klikke ind under ”øvrige forhold”, før man finder ordet ”social”, som det 23. punkt under ”øvrige forhold”.

Også SFs socialpolitik er nu barberet ind til benene. For bare nogle måneder siden var der dog lidt ”kød” på stoffet her. Nu er alene 4 punkter nævnt: 1) Starthjælp og kontanthjælpsloft afskaffes, 2) fastsættelse af fattigdomsgrænse (tidligere fremgik at dette skulle i udvalg, altså til syltning, skal det stadig det?), 3) Fixerrum til narkomaner, og 4) Tidligere indsats for udsatte børn.

SF har barberet deres socialpolitik til den rene overskriftspolitik.

Ordet ”velfærd” er blevet det centrale nye ord, der er indsneget sig de sidste 10 år som erstatning for ”sociale forhold”. Imidlertid er der meget stor forskel på de to begreber. ”Velfærd” dækker ikke over sociale ydelser, men over sundhed, uddannelse, børnepasning og ældrepleje til middelklassen. Ordet ”velfærd” ekskluderer de sociale ydelser, og dermed også den sociale anstændighed.

Tilbage står en pauver socialpolitik, der reelt består af rene almisser med krav om, at pengene skal arbejdes af. Tvangsarbejdet er indført, og snart vil vi se det ske i endnu mere organiseret form ved sofistikerede arbejdsanstalter, hvor ledige sendes på ”produktionsskoler” eller i endnu større grad tvinges til at gøre rent, sætte bøger på plads, lave kaffe til de kommunalt ansatte eller samle skidt op på gader og stræder. Vi er ikke langt fra det, man fx kan læse om på følgende link (http://www.dengang.dk/readarticle.php?article_id=323), hvordan fattigdomshjælp blev indført for flere hundrede år siden. I dag arbejder over 100.000 i gratisindustrien et tal, der forventes at stige med 25 % det næste år.

I en sofistikeret form er vi ved at vende tilbage til de almisseforhold, man havde for flere hundrede år siden. Det sker uden pressens bevågenhed, for journalisterne er vel ved at drikke sig en cafe latte med det finere borgerskab, som nok har ”pæne” hensigter og en human tankegang, men samtidig beskærer de sociale ydelser til det rene almisseniveau ved brug af en retorik, der ellers alene burde ses på den mest højreradikale fløj.

Det eneste journalisterne i deres cafe-latte-rus kan mande sig op til er blot at benævne det politiske oprør, der selvfølgelig vil rejse sig, som en flok ballademagere, bølleoptøjer, en flok kriminelle osv.

Men mens spidsborgerne er ved at sove deres forbrugsrus ud, ja, så ulmer optøjerne, og den ene finanskrise sætter ind efter den næste. Finanskriser, som spidsborgernes repræsentanter står magteløse og ja, nærmest målløse og mundlamme overfor. Øjnene rettes stift mod aktierkurser og pensionsopsparinger, bankers overlevelsesevne osv.

Men fortsat mangler vi at se, at øjnene rettes mod den højreradikale skandaløse politik, som har ført Europa og herunder også Danmark ud i en katastrofal økonomisk situation. Vi mangler at se, at politikerne tager ansvar for en helt, helt gal politik. Som Helle Thorning siger, ja, så findes ingen lette løsninger længere. VKO har på 10 år formøbet den gode økonomi, de overtog i år 2001.

Nu kan man kun håbe på, at den næste Regering (S-SF og evt. Rad.) vil håndtere situationen med en social anstændighed. For ellers tror jeg, at oprørets time også vil være nært forestående i Danmark. Vi vil se Europa brænde, og hvis politikken ikke ændres, ja, så vil myndighedernes reaktion være som i London. Der vil blive brugt milliarder på politi og militær, fremfor at pengene bruges på at skabe social stabilitet og i sidste ende også økonomisk stabilitet. Politikerne skal i arbejdstøjet, og spørgsmålet er, om de er rede hertil. Jeg er desværre tvivlende. Retorikken i S-SF-Rad. tyder ikke på det.

Der ligger bag det hele en ikke forladt 'kristen' forståelse af, at det er folk egen skyld, at de er fattige, fordi de ikke er gudsfrygtige nok. Det er den eneste lille logik, der holder kapitalismen oppe og fungerer som argument imod social lighed. Alene ideologi, der favoriserer de i forvejen rige, står bag kapitalismen.

Bjarne Hansen

Hanne, flot indlæg.
Jeg kan anbefale Enhedslisten;-)

Hanne Christensen

P1Debat har her kl. 12.30 inviteret 3 debattører til diskussion af den økonomiske politik. Den ene kom fra Børsen, den anden er medlem af LA og den tredje er en ukendt forfatter, som heller ikke sagde noget.

Statsmediet - DR - er ved at udvikle sig til en propagandamaskine for VKO. Det blev et så grelt personligt angteb mod Helle Thorning, af journalisten blev nødt til at afbryde - dog først da angrebet havde fået lov til at løbe. Men DR har jo del i denne propaganda ved alene at invitere folk fra højrefløjen til debat i bedste sendetid.

I "Mennesker og Tro" fik Sørine Godfredsen en hel time gratis sendetid i morges. Journalisten betegnede hende som en "ildsjæl". Igen ren propaganda for det ultra højres synspunkter.

Jeg er harm over, at jeg tvinges til at betale til VKOs propagandamedie, jeg er endnu mere harm over det angreb det samtidig er på vores demokratiske principper.

Når jeg skriver dette i denne debat, kan det linkes til, at vores presse er døv for, hvad der reelt foregår ude blandt folk; pressen går magthavernes veje og fungerer som et ensidigt propagandaapparat for de yderste højreliberalisters synspunkter.

Præcis som man vel ser i England.

Det er simpelthen ikke vejen frem, hverken økonomisk eller som at leve i fredelig sameksistens, at pressen er så ensidig i sin dækning.

Bjarne Hansen

Sidder faktisk og lytter til samme.

Sider