Læsetid: 4 min.

Beværtet: Kroenunderbroen

Bespist, bedrukket og beværtet. Under Knippelsbro er der igen i år en hemmelig kro, hvor maden og vinen flyder i rigelige mængder
Kroenunderbroen. Med en del af Københavns tunge trafik buldrende hen over broen er det atter i år lykkedes at skabe et sommerspisested med dejlig mad og unik stemning.

Kroenunderbroen. Med en del af Københavns tunge trafik buldrende hen over broen er det atter i år lykkedes at skabe et sommerspisested med dejlig mad og unik stemning.

Sofie Amalie Klougart

20. august 2011

Det bedste ved Kroenunderbroen er følelsen af at være på afveje. Man skal en vej, man slet ikke skal normalt. Enten kan man spore sig af Knippelsbro ved at tage de trin, der på Harry Potter-vis springer frem af trappen ved Udenrigsministeriet og fører én omvendt ned ad broen, eller man kan tage den vejsom ellers kun er for bankfolk, der skal parkere deres Audi bag Nordea-bygningen, den anden vej rundt og ned under Knippelsbro. Så kommer man ned til Kroenunderbroen og kan sidde og godte sig med de andre gæster, der er lige så glade over deres egen og stedets originalitet, som man selv er.

Friluftsrestauranten Kroenunderbroen lever et sommerliv og har kun åbent denne august måned. Til daglig ligger Rosforth og Rosforths vinlager her, hvorfra de sælger vin til de mange restauranter, der efterhånden er med på den biodynamiske naturvinsbølge. Ikke mindst Noma og den slags. At gå på Kroenunderbroen er så at sige at lægge hovedet under kilden til én af Københavns bedste vinforsyninger. I år er det Madkastellet, der står for maden og menuen er grill, fisk og skaldyr tilberedt i en festival-madvogn og på en udrangeret brændekomfursinstallation. Konceptet minder om en flyvetur i god gammel Spies-stil, hvor man skal forkæles og kommer hinanden ved. Man tjekker ind kl. 18.30 og sætter sig lidt rundt omkring i den interimistiske vinbar, der indbefatter stole og borde og bænke i læ under broen eller tættere på vandet. Man nikker lidt til hinanden og til de ansigter, man kender og ikke kender, og der bliver udvekslet replikker som »er det også jeres første aften her?«

I læ under broen

I vores tilfælde var det ugens værste regnvejrsaften, så vi klinede os til brændekomfuret , hvor vi beskæftigede os med hvide bobler, nødder, der var vendt i noget, der smagte af lakrids, oliven i den helt rigtige rigelige mængde og sprød fennikel, man kunne dyppe i en slags aioli-dip. Udover at snacken var smagfuld og rigelig, var det en respektabel aperitif: dugfriske, uregerlige bobler, nænsomt opfostret af Guy Bossard.

Dresscoden var i nærheden af naturoverlevelsesudstyret med trøjer og vindjakker, der gradvist blev snøret mere og mere tæt. Et par varmelamper kunne have løst en smule op for overlevelsesstemningen. Men ellers fungerede det fint at putte sig i Knippelsbros læ. Vi blev bænket tæt ved langbordet i en gradvis forrykkelse af de konstellationer, vi var ankommet i. »Jeg må lige præsentere dig for, at jeg er kejthåndet,« sagde den ene, og »jeg er døv på det øre, du taler til,« svarede den anden, og sådan fik man præsenteret sig og gjort sig klar til de næste timers fælles spiseoplevelse. Jeg selv var flankeret af en psykoanalytiker og en vinimportør, sådan som jeg altid har forestillet mig mine skytsengle. En svensk kok med en armlang grydeske vendte urter på brændekomfuret, mens en mand i blåt Tenson præsenterede aftenens menu nonchalant og bredt formuleret: moules marinieres, i hvert fald til at starte med, og en fransk enkeltmarkshvidvin. Muslingerne blev vendt i urterne på brændeovnskomfuret og var fremragende med smag af fennikel og hvidvin skærpet med en smule chili. Hvidvinen, en Macon-Village fra Guillemot-Michel, Quintaine 2009, var usædvanligt god og med sin smag af lim og mandler og æbler perfekt til muslingedyrets rigdom af muskler og tarme og fordøjet saltvand. Man delte pænt fællesserveringen, og jeg blev opmærksomt opvartet af min sidedame, mens hvidvinen rakte til flere glas.

Rigelighed

Hovedretten var grillet fisk. Rødfisk, fik vi i vores afdeling, og forel skulle der vist også have været et sted. Der var rigeligt. Tilbehøret var mere seriøst end delikat, bearnaisekartoffelmos lavet på bagte kartofler med skræl og med estragon og fed cremefraiche, ligeledes fed spidskålssalat med langtidsbagte tomater og en rødbedeanretning med røget ricotta. De fede salater var gode til den grillede fisk og man skød højt og serverede spansk rødvin til. Den kunne jeg nu ikke helt få til at passe med noget, så den røg ned som en almindelig bordvin, drukket og glemt, bortset fra etiketten, der havde en sød haremis på, Torre del Moro fra Conca de Barberà.

Nu blev det til gengæld mærkeligt. Et osteindskud bestående af en stav blå kornblomst med en gul klat og en brun streg. Nogle sagde, at det gule skulle være hindbær, men det var gult og smagte af syrlig ravigottesauce. Det brune bremsespor var vel en balsamicoglacé og alt i alt, når man rullede kornblomsten i brunt og gult smagte det af molekylær kogefejl eller M&M's med blåskimmelsmag. Så hurtigt videre til desserten, der var en dejlig ovnbagt æblekage med vanillesauce og endnu engang rigelige mængder dessertvin, sød Chenin fra Chateau de Passavant.

Dette traktement af mad og vin betaler man 600 kroner per mand for inklusive kaffe. Det er højst rimeligt, da det kunne have været prisen for vinmenuen i sig selv i betragtning af, at vinen er tæt på ad libitum. Ikke én aften kan ligne den anden. Menu og gæster skifter hver dag, ligesom vejret. Denne aftens mad havde været fin uden at være uforglemmelig, vinen dejlig, vejret absolut bunden, men selskabet til gengæld udsøgt. Man bliver i sandhed bespist og bedrukket, og det er godt for det naturlige grådighedsinstinkt, at der er så rigeligt af alting. Andagtsfølelse er der til gengæld ikke meget af. Ingen 'skal vi lige smage på druen-fornemmelser', og det er selvfølgelig herligt befriende, selv om jeg personligt også godt kunne forestille mig en anden version, hvor man i højere grad koncentrerede sig om at udforske det herlige vinlager og bespisningen fyldte mindre. Når nu man er ved kilden.

Man kan nå det endnu. Kroenunderbroen har åbent til den 27. august. Tilmelding, som man må kalde det snarere end bordreservation, sker på mail, og er man en gruppe over 10, kan man også bestille frokost til den halve pris.

Kroenunderbroen

Knippelsbrogade 10, København K

kroenunderbroen@rosforth.dk

Dagligt frem til 27. august

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu