Læsetid: 3 min.

Da Harlekin kom til magten

Lederen af Lega Nord, Umberto Bossi, har skaffet idioterne en hovedrolle på den politiske scene i Italien, mener antropologen Lynda Dematteo
27. august 2011

En enkelt kendsgerning er nok til at illustrere, hvor underlig en situation Italien er havnet i: Indenrigsminister Roberto Maroni har en dom for at have bidt en politimand i hånden. Da politiet i september 1996 var i færd med at ransage Lega Nords hovedkvarter i Milano for at undersøge, om norditalienske separatisters 'nationalgarde' var en paramilitær organisation, hævdede ordensmagtens nuværende øverstbefalende at være offer for politisk forfølgelse og gjorde modstand.

Den franske antropolog Lynda Dematteo har på baggrund af halvandet års feltarbejde i Milano og Bergamo skrevet en fremragende bog om, hvordan Lega Nord har forvandlet italiensk politik til et postmoderne karneval: »Ligaens skuespil om selvstændighed er i virkeligheden en meget usmagelig, subversiv spøg, en farce om en afmægtighedsfølelse, der genfortolkes som en revanche på det symbolske plan. Resultatet er idioti,« skriver Dematteo i L'Idiota in politica (Idioten i politik), som er en opdateret og bearbejdet oversættelse af hendes doktorafhandling fra 2007.

Politisk maskespil

Harlekin-figuren er en af den italienske commedia dell'artes »regionale masker«. Harlekin repræsenterer idioten fra Norditalien, der taler en uforståelig bjergdialekt: »Tjeneren, der på én gang er grov og snu, fej og skrydende,« skriver Dematteo om den tvetydige figur, der tager stigmatiseringen på sig og samtidig parodierer den sociale orden. Ifølge Dematteo bruger Lega Nords leder, Umberto Bossi, karnevalstraditionen til at vende tingene på hovedet i italiensk politik, hvor han spiller rollen som antihelt:

»Bossi har forvandlet bjergbøndernes traditionelle tilbageståenhed i politiske spørgsmål til en kulturel modstandskamp og dermed ændret præmisserne for konflikten mellem centrum og periferi til deres fordel.«

Umberto Bossi går klædt og taler som en idiot, men det er en bevidst strategi for at udstille arrogancen hos den politiske elite:

»I et land, som er ramt af en dyb affortryllelse, er det den mest opblæste og opportunistiske leder, som fører an i den folkelige opstand. Bossi undergraver det politiske liv ved at føre det som en grotesk deformation, hvor han repræsenterer syntesen af alle de italienske politikeres defekter,« skriver Dematteo: »Med ham mister den politiske praksis enhver betydning og reduceres til en række effekter produceret af udtalelser, trusler, grovheder samt forbløffende og urealiserbare løfter: Det drejer sig grundlæggende om teater.«

Lega Nord har spillet en nøglerolle under overgangen fra den første til den anden republik, da Silvio Berlusconi i 1994 gik ind i politik: »I den italienske tradition er det sproget, der definerer masken: Hver maske har bestemte sproglige konnotationer, som gør dem umiddelbart aflæselige. Umberto Bossis optrædener er bedrøvelige, latterlige og skandaløse. For de fleste italienere er han 'den typiske italiot' (italienske idiot, red.) på den politiske scene. Han er igangsætteren af en sand sproglig revolution, som har ødelagt politikernes indforståede sprog og kendetegnet overgangen fra den første til den anden republik,« skriver Lynda Dematteo.

Sproglig revolution

I begyndelsen havde Bossi kun opbakning i området fra Alperne til Po-floden, det såkaldte Padania. Lega Nords ideologi gik ud på at give arrogante syditalienere skylden for statens manglende effektivitet, men efterhånden har partiet også vundet indflydelse syd for Po ved at gøre kritikken af indvandring til det dominerende tema. Lega Nord »udnytter spændinger, som uundgåeligt opstår mellem de mest udsatte og de senest ankomne«, men ser samtidig sig selv som ofre for en intolerant elite:

»Racismen er på fremmarch, men bag en maske af forskellighedens forkæmpere,« skriver Lynda Dematteo. Den verbale vold mod indvandrere, der f.eks. betegnes som »bingo bongo'er«, bagatelliseres som spøgefuldheder: »Ligaens repræsentanter afmonterer moralske reaktioner ved at fremstille deres uhyrlige udtalelser som vittigheder. Teknikken er grov, men fungerer ganske paradoksalt bedre af netop den grund.« Umberto Bossi fremstår som en overgangsfigur, der har banet vejen for Berlusconi: »Lega Nord nyder godt af det grasserende anarki i det italienske samfund,« skriver Dematteo: »Maskerne fungerer som et flag, man kan vifte med for at markere sin særegenhed. Men disse symbolers tilbagevenden er et tegn på, at identiteten som følge af globaliseringen ikke længere er knyttet til territoriet.«

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu