Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Verdens bedste øl?

Endelig lykkedes det at få fat på et eksemplar af den mytiske trappistøl 'Westvleteren 12'
Moderne Tider
27. august 2011

Verdens bedste øl?

For de fleste bryggere ville det være den rene svir at få udnævnt et af sine produkter til 'verdens bedste øl' intet mindre af nettets førende ølelsker-communities. Denne suveræne position (og dermed tusindvis af øleksperters konsensus) har været urokket i en årrække med eksploderende efterspørgsel som resultat. Ikke desto mindre er ophavsmændene aldeles uanfægtede. Såvel af panegyrikken som af udsigterne til pekuniær berigelse.

For cisterciensermunkene i Westvleteren, en lille flække på det dybe, flamske bøhland i Belgiens vestlige hjørne, har viet deres liv til tavs tilbedelse, indadvendt afsondrethed og manuelt arbejde det sidste med fokus på fremstillingen af himmelsk klosterbryg. Deres horisonter ligger andre steder. Salget af øl skal alene gå til at finansiere klosterets drift og så måske til lidt velgørenhed. Paradokset er selvfølgelig, at denne ikkemarkedsføring er verdens mest effektive markedsføring, for faktum er, at ingen anden øl har et ry som Westvleterens.

»Munkene nægter at brygge mere øl,« melder ejeren af den lokale kro og besøgscenter In de Vrede ('vrede' betyder 'fred', red.). Og nok er slig antikommercialisme lige så sympatisk, som den er sjælden. Men frustrerende er den guddødeme også.

En plads i køen

For konsekvensen er snæver adgangsbegrænsning for at opleve de sky brødres vidundere, af hvilke der produceres præcis 4.750 hektoliter årligt. Munkene sælger kun til private, så man er nødt til selv at valfarte til alkymiens arnested på en af de udvalgte dage, hvor partier sættes til salg (disse skal forudbestilles på 'telefonsvarer'). Så er det bare at tage plads i køen ved salgslugen og hente sit rationerede kvantum (en kasse med 24 flaskeaftapninger). Prisen er fair. Den grønkapslede 'Blonde' koster 30 euro per kasse, den blåkapslede '8' koster 34 euro per kasse og '12' (verdens bedste øl) 39 euro per kasse. Hos mellemhandlere kan de snildt koste det tidobbelte, og disse træske spekulanter kommer helt sikkert ikke i himlen, for købere afkræves et højtideligt løfte om ikke at sælge øllet videre. En anden mulighed er at gøre som min betroede kurer (tak, tak, oh tak, kære Rune) og købe en såkaldt Degustatie-box ('smagsæske') hos In de Vrede med tre flasker og et ægte Westvleteren-glas til 20 euro.

Der er noget om snakken

Westvleteren 12 har været verdens bedste øl, siden den første gang blev brygget i 1940. Fuld af bævende andagt skænker jeg den mytiske quadruppel op i det smukke pokalglas og sætter lidt gregoriansk kirkesang på stereoen. Nu skal himmeriges port slås op, og Helligånden lukkes ud. En brunlig-rubinrød gestalt tager bo bag krystallen og afsætter et pænt, varigt beigefarvet hoved med yndefulde skumkniplinger. En smule sedimentaflejringer og gærrester ses i bunden. Et ekstremt komplekst og floralt aromaorkester intonerer i noter af blommer, mørk chokolade, flødekaramel, vanilje, espresso og rosin. Malten er gennemtrængende i smagsbilledet, der begynder i den søde ende for at glide over i et frugtigt, gærfrisk, tørt og figenagtigt præg og sågar et strejf af ædel cigar. Alt er harmoni og balance, den høje alkoholholdighed er uden brutalitet, mundfølelsen blød og rund og humleprofilen diskret, men præsent. Eftersmagen er lang og fuldtonende som et messende munkekor, der slet ikke kan holde op med at anprise Herren. Halleluja og amen! Verdens bedste øl? Jeg ved ikke, om ranglister overhovedet er meningsfulde, når vi taler smagsæstetik, men ét vil jeg gerne skrive under på: Westvleteren 12 er i en kategori helt for sig selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her