Læsetid: 5 min.

Beværtet: Mad der gør glad

Selv om Torvehallerne ikke er ment som et egentligt spisested, er det alligevel ét af de bedre steder at spise-her i stedet for at tage med hjem
Stemning. Tapas del Toro var helt klart det sted, der havde smadret flest glas på granitgulvet, mens vi havde været der, så det lød indbydende af et muntert køkken.

Stemning. Tapas del Toro var helt klart det sted, der havde smadret flest glas på granitgulvet, mens vi havde været der, så det lød indbydende af et muntert køkken.

Jakob Dall

24. september 2011

Torvehallerne er ikke lavet for at opvarte turisterne eller beværte københavnerne. Det er der åbenbart ikke nok forretning i, forklarede manden i tapas-stadet mig. Så selv om der er masser af mad, er der ikke så mange siddepladser, og åbningstiderne lægger heller ikke op til en aften i byen, sådan som man ellers kan nyde det i andre storbyer. Torvehallerne er ment som et takeaway-sted, hvor man dog godt kan tanke lidt op og forherlige sin indkøbstur med et glas og en tapas eller en kage og en kaffe eller stille en småsult med en gang fish'n'chips. Er man tidligt ude og kan arrangere sig selv, er der dog alligevel basis for at trodse investorernes påbud og give sig selv en god gang 'Beværtet'.

Med flaske og jumbobog

Min kæreste og jeg nød en komprimeret fredagsstemning i Torvehallerne sammen med min syv-årige dreng, der mødte flere, han kendte, end jeg gjorde. Måske er det noget med klientellet. Han går også på skole i 2900 Hellerup. Og folk på markedet, må man indrømme, var pæne mennesker. Men det er et herligt sted at ramme med alle sine dagsrester og bare smide både computertasker og skoletaske på fliserne og sætte sig træt på en høj stol og få et glas hvidvin og en rugbrødsbolle, mens man ser folk i gang med at designe deres personlige fredagsmåltid.

Det allerherligste ved gourmetræset er næsten at stå af det. Ikke at det var det, vi var her for. Men man kan godt blive helt forpustet af at se så mange poser fintindpakkede cupcakes.

Vi var havnet i hjørnet i Hal 1 hos et stade, der hed Fougaz. Et brødudsalg med vin og andre ting. Hvis der var nogen, der var trætte efter en lang og intens uge, var det vist personalet her i hallerne. Jeg bestilte to glas Grüner Veltliner af en flaske med skruelåg, som en ung kvinde forsøgte at åbne med en proptrækker. Alle vine koster en halvtredser glasset. Det er meget sympatisk, men vinen var halvlunken og egentlig ikke til nogen fornøjelse. De to pinxtos, vi tog med, var alt for dyre og på alt for lækkert brød i forhold til at være afslappet mad. Jeg ville bare have haft et lille skud klipfisk, men det her var både mættende og seriøst med cherrytomatbåd og dild og den anden med saltet ansjos og boqueron ligeledes alt for kongelig til de beskedne fisk, selvom en lille blomkålsbuket var en sød og rustik idé. For 35 kr. stykket kan man jo næsten få en hel frokostsandwich også. Rugbrødsbollen til gengæld fik min drengs sympati og i det hele taget var der usædvanlige brød i både formbagte og flettede udgaver, der alle så ud til at være interessante i sig selv.

Min kæreste havde smagt sushi fra Sushilovers og det var det stade, han ville vise mig. Ikke mindst på grund af deres vinkort, men også fordi det i følge ham var noget af det bedste sushi, han har smagt herhjemme. Så hvis der var noget sted, man skulle slå sig ned med en flaske vin og en jumbobog, skulle det være her. Vi bestilte en flaske hvidvin fra Phillipe Bornard i Jura på den specielle drue Melon á Queue Rouge til 345 kr. Det er der ikke meget avance på, og denne slags vin er uden for nummer. Det er rene dråber, der får dig til at føle dig snydt over al anden slags vin. Sanseåbnende og ligetil og så ærlig, at den passer perfekt til sushiens rå smagsindtryk. Vi bad om en isspand til vinen og fik en to liters gennemsigtig tupperware-beholder med isvand og bestilte 12 styk gourmetsushi til deling til 199 kr. og en kyllingekokossuppe til min dreng. Noi, der lavede sushien, er fra Thailand og har 10 års uddannelse i at lave sushi. Alle sushistykkerne havde små detaljer: marinerede løg på tunen, en skråtskåret forårsløgtop og hvid dressing på hellefisken, kaviar i laksesalaten, koriander i tunsalaten. Den tilhørende marinerede ingefær var rund og sød, men stadig frisk og havde et sjovt møde med hvidvinen, der normalt ville været uddebatteret her, men i stedet smøg sig helt nye steder rundt i ganen. Allerlækrest var risen, der var smagfuld i sig selv og smagte af korn og kerne og mindre af sukker og eddike. Noi er også særligt stolt af risen og laver en rund bevægelse om munden, når han snakker om dens kvaliteter. Kyllingesuppen var stor og mild og god til 45 kroner. Nogen bestilte en Sushilovers roll, der var en slags sushilandgangsbrød, altså en lang pølse ris med forskelligt farverigt pålæg: laks, avokado, tun, skiftevis og lige kørt over med en gasflamme og pyntet med to forskellige dressinger og skåret i skiver. Sådan én bestilte vi også til 135 kr. Så så nogen vores og bestilte også sådan én og sådan gik den vist på tur i al sin skønhed.

Forkælelsestur

Man bliver jo voldsomt stimuleret af den slags mad og smagsindtryk, så for os var dagen ikke slut endnu, men vi skiftede højstole og satte os ved stadet overfor. Tapas del Toro var helt klart det sted, der havde smadret flest glas på granitgulvet, mens vi havde været der, så det lød indbydende af et muntert køkken. Her skænker de San Miguel fadøl, 30 kr. for en lille og 40 kr. for en stor. Vinen koster 35 kr. glasset og er enten et ordenligt fuldt glas cava eller en ren aftapning af deres udsøgte cru: bag-in-box-Rioja hældt på en lille tønde, hvor den bliver vel tempereret og er blød og rund. Se her kunne man få montaditos til en 10'er stykket med pølse, paprika, skinke eller oliventapenade eller varme tapasretter som blæksprutte, rejer eller chorizos til en enhedspris af 45 for en platita! Vi fik ost og rødvin til dessert, mens min dreng indtog en is med vingummibamser, krymmel og smarties fra et andet stade. Og så var det vist den fredag.

Det kan bestemt anbefales at sætte sig ned og lade den lille indkøbsforherligelse, som serveringsboderne er tænkt som, tippe over til en større forkælelsestur. Stemningen i de ny haller er euforisk og bliver ikke dårligere mod lukketid, når indkøbsentusiasterne er gået hjem, og der kun er os på højstolene tilbage, og snakken går, og man ender med at kunne kalde sig rigtig godt beværtet, uanset hvad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu