Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Gud bor i detaljen

En blanding af jazz, vin, servering, og butik. Så sympatisk, at det giver lyst til at kigge forbi igen og måske nøjes med et glas og en chacutterietallerken i baren
Nyt. Stedet er så nyt, at der mangler lidt fedtpletter på bordene, ligesom stemningen fra gæsterne ikke rigtigt har fået sat sig i væggene. Men ellers er der ikke mange steder at sætte en finger.

Nyt. Stedet er så nyt, at der mangler lidt fedtpletter på bordene, ligesom stemningen fra gæsterne ikke rigtigt har fået sat sig i væggene. Men ellers er der ikke mange steder at sætte en finger.

Jakob Dall

Moderne Tider
1. oktober 2011

Du skal lukke øjnene, og så tæller jeg ned fra 10! 10, 9 ... En duft nærmer sig din næse. 8. Du kan høre en svag summen. En doven bi flyver forbi. 7, 6. Hvad er det for en duft? Dufter det lidt af en slags lyng? Er der måske nogle pinjetræer i nærheden? Hov der! Der står vinstokkene jo, gamle krøllede vinstokke. 5, 4. Her er varmt. Der er noget, der pusler, en lille gren, der knækker. Det er en mand med krøllet hår, der kommer gående. Han stopper op. Han tager en drue, kommer den i munden, han kniber øjnene sammen og tygger. 3. Han smager på druen, den er ikke helt moden endnu, men han kan smage undergrunden i den. Han kan smage noget skifer, han kan smage noget sten, han kan smage en let metallisk smag fra den righoldige okkerjord. 2,1, nul. Nu må du åbne øjnene igen. Nu sidder du på en bistro i Classensgade, den hedder Gustavs Bistro og Butik, og du har lige drukket et glas biodynamisk vin. Det er lørdag aften.

Fra kortet

Der mangler måske lidt fedtpletter på bordene, og at stemningen fra gæsterne rigtigt får sat sig i væggene. Men her har også kun lige været åbent i en god uges tid, så det skal nok nå at komme. Musikken fejler ikke noget, det er jazz — hvad skal vi sige? Wes Montgomery & The Winton Kelly- trio? Herligt! God stemning.

Vi begyndte med en glas rosé sec og et glas champagne. Begge dejligt friske på den indian summer-aften i starten af september, hvor vi kom som nogen af de første — klokken halv syv.

Man træder ind i butikken hvor der sælges lækkerier fra køkkenet, krydderurter, æbler, kasseroller, vin og bøger og det er jo fantastisk hyggeligt. Vi får et bord ved vinduet i restaurant-afdelingen, der rummer ca. 50 siddepladser og en bar, hvor man kan komme uanmeldt, og være heldig at der er plads. Der er et menukort, der skifter jævnligt og følger sæsonen samt yderligere en dagsmenu på tre retter at vælge imellem.

Vi valgte à la carte. Jeg fik sort hummer med svampe, primært tragtsvampe, morkler, som lå i en god bunke oven på den halve flækkede hummer, der strittede ud over kanten af tallerknen. Der var pyntet med lidt fingerpersille og peberkværnen var blevet vredet godt og grundigt over retten. Det så ret så indbydende ud. Lækker smag af skov og muld, der passede fint til den saftige hummer og den skarpe smag af peber.

Et skud peber

Tone fik torske-brandade, der er kartoffelmos rørt op med kogt torsk. Med groft skåret fennikel til, der også havde fået persille som pynt. Det så måske nok lidt mere ferskt ud. Det hjalp med et skud peber. Jeg ville nok have kommet noget rød chili i, og måske presset en smule appelsinsaft over. For lige at jazze det hele lidt op.

Gustav har en righoldig vinkælder, hvor hovedparten af vinene er biodynamiske.

Biodynamisk vin er naturligt gæret og ikke tilsat svovl, en langsom fremstillingsproces der er med til at give vinen personlighed. Alle nuancer fra druerne bevares på den måde. Man kan simpelthen smage, hvilken farve underdrenge vinbonden havde på den dag, han høstede druerne. Karaktertræk, der i konventionelle vine ellers er udviskede.

Vi fik en flaske Monthélie 1st cru Clos Gauthey, som ham vinbonden med det krøllede hår, Phillippe Pacalet, havde lavet. Gud findes i detaljen, og her er alle detaljerne med, hvilket er det, der gør vinen guddommelig. Min yndlings-september-plade er John Coltranes A Love Supremesom lyder præcis, som vinen der smagte.

Til hovedret fik jeg stegt kyllingebryst med ratatouille (tomat, courgette, løg, kartofler og hmmm ... lidt vin var der nok også i). Den ville nok ikke få Pixars Anton Ego til at fortabe sig i sine barndoms minder, men så absolut velsmagende, selv om jeg skulle justere smagen til med salt.

Tone havde lidt svært ved at vælge mellem de få retter på menukortet og spurgte, om køkkenet kunne fremtrylle en vegetarret. Det kunne køkkenet godt, og hun fik en flot tallerken serveret: Tre slags beder lå flot anrettet og pyntet med skovurter og grillede tynde skiver sellerirod. Men den manglede noget. Proteiner! Måske noget gedeost? Beder smager meget ens, så selv om de så flotte ud, var det en meget ensartet smag og konsistens. Hun bestilte en tallerken ost for at få noget variation i munden, men på den måde kom hendes hovedret op på 250 kroner — hvilket var for meget, da hovedretterne ellers lå omkring de 160. Men de oste sparkede røv, så de kan almindeligvis godt anbefales til efter maden.

Møgsympatisk

Efter hovedretterne måtte vi lige sidde lidt og slappe af, jeg spurgte, om de havde en Armagnac. Det havde de ikke. Tjeneren foreslog i stedet en Schumacher-valnøddebrændevin, og hold kæft, hvor smagte den godt. Overjordisk smag af valnød og tør sherry

Til dessert fik jeg en blomme-clafoutis som var let og havde en korrekt svampet konsistens. Tone fik en chokoladefondant, der havde en fin bitter smag af chokolade og var helt flydende, tung og cremet indeni. Men den manglede noget salt og noget sødme, og hvis den alligevel skulle være helt anderledes, kunne man jo også rive noget citron- eller appelsinskal i.

Jeg skulle da have noget mere vin, og vores tjener foreslog en Loire-vin. Bablut Coteaux l'Aubnange 2005. Godt med vådt hø i smagen og den slags vin, man får gul urin af dagen efter. Flasken blev stående på bordet, da der kun lige var et halv glas tilbage af den, da jeg havde fået mit skænket. C'est si bon, som Eartha Kitt engang sang.

Her serveres guddommelige vine og noget mere jordnære retter mad. Jazz har sine standarder, der improviseres over. Her serveres også standarder af høj kvalitet, men jeg savnede lidt variation over temaerne. En asynkron trommerytme, der sætter resten af melodien i relief eller en improviseret trompetsolo midt i den velkendte melodi. Men altså det er møgsympatisk det hele, og jeg kunne godt tænke mig at droppe forbi igen til et glas vin og en charcutterietallerken i baren en anden dag.

Prisen endte for to på 1.655 kr., inklusive kaffen. Men vi kunne have spist to gange tre retter for 300 kr. pr. kuvert og valgt en vin til 300, i stedet for vores til 650, eller have nøjedes med mindre endnu.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her