Læsetid: 3 min.

Hvad er der med italienerne?

Til udlandets store forundring og bekymring har italienerne gennem 17 år været ude af stand til at gøre op med en leder, som truer deres frihed. Han er blevet for mægtig, mener politologen Maurizio Viroli
29. oktober 2011

Politikernes ansvar i forhold til moralprincipper som integritet, loyalitet, ærlighed og retfærdighed er et universelt problem: »Er italienerne ikke bare for dumme, når de stemmer på Berlusconi?« spurgte Christiansborg-medarbejderen en sommerdag på Informations balkon i Sankt Annæ Passage. Selv om jeg er bosat i Italien, havde jeg intet overbevisende svar. Det har politologen Maurizio Viroli. I bogen La libertà dei servi(Tyendets frihed), som netop er udkommet på engelsk ( The Liberty of Servants, Princeton University Press 2011), forklarer Viroli, hvorfor italienerne ikke kan betragtes som frie borgere i et frit samfund:

»Hvis det at være borgere vil sige, at man ikke er underkastet en enorm magt og kan opfylde sine borgerpligter, er det indlysende, at italienerne ikke kan hævde at være frie. Eller rettere: Jo, de er frie, men en frihed forstået som undersåtternes eller tyendets frihed.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

"renæssancefilosoffen Niccolò Machiavelli, der er bedst kendt som den politiske kynismes ypperstepræst"

Et helt igennem ufortjent eftermæle, at hævde at Machiavelli var eksponent for politisk kynisme. Tværtimod.

Til gengæld er det ikke helt sandt, at kalde ham filosof. Han var måske mest af alt empiriker og analytiker, der med grundighed betragtede og analysere historiens gang? Sigtet var dog filosoffens -- dog med den tilføjelser, at hans betragtninger var underbyggede med observationer.

Jakob Schmidt-Rasmussen

De progressive italienere blev vel desillusioneret over den yderste venstrefløjs mord på kristdemokraten Aldo Moro, der ville danne regering med de italienske kommunister.

Det italienske kommunistparti var et udogmatisk parti, der burde være blevet styrket af murens fald; men partiet gik alligevel i oplsning.

De italienske socialister var i lommen på mafiaen.

Hvem undrer sig over nihilismen?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Berlusconi havde åbenbart tætte forbindelser til Socialist-partiets leder, Bettino Craxi, før han dannede Forza Italia, hvilket åbenbart skyldtes, at hverken Kristdemokraterne eller Socialist-partiet kunne beskytte mafiaen længere...

Uddrag fra artiklen "History of Italy with mafia and politics" af Francesco Defferrari:

"We know that at least until 1980 the Christian Democratic party was the main political reference of the mafia.

We know this because Giulio Andreotti in 2003 was sentenced for external collusion with the Mafia, "concretely apparent until the spring of 1980..."

"We can reasonably assume that over the 80s the Christian Democrats, also because of severe events like the murders of Pio La Torre and Carlo Alberto Dalla Chiesa, were forced to do something to fight the Corleonesi mafia of Riina, bloody and involved in international drug trafficking.

The Mafia therefore tried to contact other political parties, especially the socialists, and in that period Silvio Berlusconi was just a businessman close to the Socialist leader Bettino Craxi. (SIC!)

On the money with which Berlusconi has made his fortune in fact there are serious suspicions of mafia origin.

The socialists in the end turned out to be bad allies to the Mafia and were destroyed by the investigations of Clean Hands, and so the criminal organization needed other allies, and went to the nascent political party Forza Italia."