Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Nøglen til det perfekte ægteskab

Sex, udholdenhed og en vis distance i det daglige er hovedkomponenterne i et holdbart ægteskab, hvis man skal tro en af USA’s kendteste eksperter. Især udholdenheden er nok den største udfordring for iPad-generationen, der har lært at forvente hurtige løsninger på alt – også livet
Moderne Tider
8. oktober 2011
De er gennemsnitligt mere lykkelige og lever længere end deres fraskilte eller enlige jævnaldrende. Det gælder især for mændene. Men hvordan man får ægteskabet til at fungere, er der i følge forfatteren ingen simple svar på.

De er gennemsnitligt mere lykkelige og lever længere end deres fraskilte eller enlige jævnaldrende. Det gælder især for mændene. Men hvordan man får ægteskabet til at fungere, er der i følge forfatteren ingen simple svar på.

Søren Svendsen

Hvorfor holder nogle ægteskaber længere end andre, ja, hele livet — og andre ikke?

Det er et spørgsmål, som Iris Krasnow — en af USA's kendteste journalister, forfattere, der i de sidste mange år har specialiseret sig i bøger særligt henvendt til kvinder — er den første til at advare mod et enkelt svar på:

»Der er mange veje til et langt og lykkeligt ægteskab og det er op til hvert enkelt par at finde den opskrift, der passer til dem,« skriver hun i starten af sin nye bog, The Secret Lives of Wives: Women Share What It Really Takes To Stay Married.

Men Krasnow, der er noget af det tætteste, USA kommer til en fornuftsbaseret (det vil sige sociologisk orienteret og ikke religiøs) guru udi moderskab, forældre-børn forhold og parforhold, ville ikke have skrevet bogen, der er baseret på både forskning og grundige kvalitative interviews og samtaler med over 200 kvinder (og nogle få mænd), hvis ikke hun mente, at man alligevel kunne uddrage visse læresætninger af lange og, som hun skriver det, »nogenlunde lykkelige« parforhold.

Så tynd som en æggeskal

Så det gør hun. I den underholdende og letlæste bog giver Krasnow — som ud over at skrive bøger også er fastansat professor ved og direktør for American Universitys Washingtons Center for Journalistik, og mor til fire — en række bud på hvordan man ender på den rigtige side af den »ofte æggeskals-tynde grænse« mellem kærlighed og had. Som hun skriver, så ved hun, der selv har været gift i 24 år med den samme mand, en hel del om, »hvad det vil sige at sige 'jeg elsker dig' ved morgenmadsbordet og senere mumle 'jeg kan ikke holde dig ud' ved aftensmaden«. Og hun kender også alt til »rasende skænderier, flyvende vaser, tårevædede hovedpuder og desperate e-mails til gamle ungdomskærester klokken tre om morgenen«.

I USA er kønsrollemønstret fortsat langt mere traditionelt end i Danmark. Og selv om flere og flere unge kvinder tjener mere end deres mænd og nu overgår det modsatte køn i antallet af gennemførte universitetsuddannelser, er der et flertal af unge kvinder, der tager en pause på arbejdsmarkedet, når de får børn, alene fordi der ikke findes en offentlig barselsorlov. Alene af den grund kan man som Krasnow selv ende med at have været en højt betalt stjernejournalist for blot få år senere at stå med fire hylende småbørn, bleer en masse, gylp på morgenkåben og hade sin nybadede mand så inderligt, som han svæver ud af døren for at tage ind på sit børnefri arbejde, mens man selv er spærret inde derhjemme. Det kan få ethvert ægteskab til at knage i fugerne.

Men hvorfor overhovedet hylde ægteskabet som institution? Det er der mange grunde til. Talrige undersøgelser — en af de seneste, der er med i bogen — viser, at par, som bliver sammen, ender i bedre job, har bedre økonomi, giver deres børn mere stabile opvækstbetingelser og har bedre helbred.

De er også gennemsnitligt mere lykkelige og lever sågar længere end deres fraskilte eller enlige jævnaldrende. Det gælder især for mændene, som fortsat bliver mere vartet op — i hvert fald i USA — end deres hustruer. Dertil kommer, at over 85 procent af alle amerikanere gifter sig på et tidspunkt i løbet af deres liv, så det statistiske materiale er rigeligt.

Sex og adskillelse

Er der så en hemmelig opskrift eller i det mindste nogle fællestræk ved de over 200 kvinder, som Krasnow har talt med, og hvis mange livshistorier læseren af bogen får et indblik i. Ja — ud over det forudsigelige (bliv med at have sex!) er der adskillelse. Ikke forstået som adskilte liv, men som både fysisk adskillelse — Krasnow og hendes mand holder hvert år en måneds sommerferie hver for sig — og dyrkelsen af vigtige venskaber og separate fritidsinteresser og/eller job. Det er tilsyneladende en af de allervigtigste ingredienser i et godt parforhold.

Men bortset fra det er der mange forskellige strategier, der synes at virke. Krasnow selv anbefaler troskab/monogami. Hun siger, at »den vilde følelse af seksuel tiltrækning, man kan føle over for 'den frække fyr', er ikke en, du kan bygge dit liv på«, men flere af hendes interview-personer har faste affærer, selv om de ikke kunne drømme om at forlade deres mænd. I flere tilfælde skyldes det mangel på sex, i nogle mangel på venskab eller samtale.

Det, som chokerede hende mest under arbejdet med bogen var, hvor mange kvinder, der jævnligt tænkte på at blive skilt. 'Jævnligt' forstået som ugentligt eller månedligt. Men som alligevel ikke går. Det er ikke kvinder i voldelige ægteskaber, men alligevel kvinder, som man skulle tro havde grund til at skride. F.eks. Shauna, hvis lægemand har nægtet at have sex med hende i 30 år. Hun er blevet sammen med ham, men har indrettet sig med en affære, nu på 10. år, med sin landskabsgartner.

Hold ud!

Så den anden komponent, Krasnow har uddestilleret, er ikke overraskende, 'vedholdenhed' eller 'udholdenhed' — det engelske ord endurancedækker begge. Vi taler om kvinder, der har besluttet sig for at forblive gift, fordi de er overbevist om, at den kedsomhed og de evige gentagelser, som med mellemrum kan drive alle ægtefolk til vanvid, simpelt hen ville gentage sig med en ny. At de med Krasnows ord godt ved, at »græsset kun er grønnere på den anden side i et kort stykke tid« og at de »holder mere af deres ægteskaber end de afskyer dem, også selv om procentfordelingen en hel del af tiden er 51-49.«

Krasnow skriver afslutningsvis, at der selvfølgelig er et hav af forskellige overlevelsesstrategier i spil — fra swingerklubber, vilde pigeaftener, gode mandlige venner og så de relativt sjældne ægteskaber, der rent faktisk næres af en livslang kærlighed og respekt, men at den faste beslutning om at få det til at fungere uanset hvad, nok er den komponent, der er mest fremmed for den yngre generation. Den er vant til og forventer at nyde hele tiden og forventer at problemer forsvinder, hvis man finder det rigtige sociale medie eller den rigtige app på sin smartphone. Den pointe kan godt svide lidt, også selv om den resolutte sværgen til ægteskabet nok er mere amerikansk end dansk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Pietersen

kan mennesker ikke fungere mere uden at en expert skal fortælle dem hvordan man skal leve og handle????

kan man se tendensen i vores samfund ??

c¨,)

Majbritt Nielsen

Brian
Vi har vist ikke læst den samme artikel. LOL

Det er en person der har spurgt adskillige kvinder, hvad de mener om deres ægteskab. Hvorfor det holder og ikke holder.

Og hun har så foretaget en konklusion.

Det er måske ikke den perfekte måde at leve med. Men i det mindste har hun spurgt levende mennsker hvad de gør.

;)
Jeg synes sætningen med at - Græsset kun er grønnere på den anden side i en hvis tid efter.
Så står man i den samme hverdagstrummererum igen.