Læsetid: 5 min.

Eksotisk mad fra H.C. Ørstedsvej

Her er thaimad ikke bare thaimad, som den berejste kan nikke genkendende til, men et lækkert bud på et nyskabende køkken
Her er thaimad ikke bare thaimad, som den berejste kan nikke genkendende til, men et lækkert  bud på et nyskabende køkken
19. november 2011

Lanceret på AOK’s hjemmesider under overskriften ’Et råb om frihed’ og med løfter om en sexet indretning, blev jeg fristet hen til Kiin-Kiin-dynastiets nye filial på H.C. Ørstedsvej. H.C. Ørstedsvej står ellers for mig først og fremmest som en gråvejrsvej uden cykelsti med ualmindeligt mange lyskryds, farvehandlere og jagt- og fiskeributikker, Køle-Møller, kristelig kage-café, gammeldags værtshuse og ortopædiske sko. Vi kan også bare sige: meget langt fra Bangkok.

Men der er ikke noget som en gennemtænkt, pengestærk indretning ikke kan pynte på. Allerede fra gaden kan man se, at der er noget anderledes i gære på hjørnet i det skæve kryds ved Thorvaldsensvej, hvor den tidligere restaurant Sapor lå.

Mændene bag Chai Wong er den veletablerede duo Henrik Yde Andersen og Lertchai Treetawatchaiwong, som restauranten er opkaldt efter. Sammen har de også Kiin Kiin på Nørrebro, der som bekendt er noget så sjældent som en thailandsk restaurant med en Michelinstjerne, og fire andre mere folkeligt tilgængelige aflæggere rundt omkring i byen fra dim sum til burgerbar.

Sort og hyggeligt

Den nye sort er ganske enkelt sort. Sorte lamper, sorte borde. Sort med lys på eller sort med lys i gør sort til en ganske varm farve. I hvert fald er indretningen som lovet sexet og intim i sit mørke. Det er ikke meget mere end et klædeskab, man træder ind i, men et gennemtænkt ét med plads til 40 gæster. Et sort gitterværk i kinesisk mønster i vinduerne skærmer yderligere for virkeligheden. Min ledsager og jeg fik en plads i et hjørne og var glade for den. Der er mange to-mands-borde til par og også et rundt ét, hvis man er flere. Altså i indretningen er der sørget for, at den enkelte konstellation har sin sociale eller isolerede stemning, så der er lagt op til både at drikke cocktails med vennerne eller udfordre kæresten med påtrængende nærvær.

Kælen for miskmask

Vi fik nogle våde håndklæder at tørre hænder i som i Asien. Altid en god begyndelse. Maden på Chai Wong er indokinesisk eller som ejeren Henrik Yde Andersen meget sympatisk kalder det: personalemad, fordi hans kokke kommer fra mange forskellige asiatiske lande. Det er her ’et råb om frihed’ kommer ind i billedet, fordi Henrik Yde Andersens ønske med Chai Wong er at blande de forskellige sydøstasiatiske køkkener. Et råb om frihed er i mine ører så meget sagt. Den menige dansker har nok overgået ham i miskmask med friheder, når man tænker på, hvad folk har stående på hylderne derhjemme af kantonesisk karry, japansk soyasauce, indonesisk ketjap manis og vietnamesisk fiskesauce, som altsammen ryger i forårsrullerne fra Daloon — eller på min svigermors kokos-kødsovs.

Det nye er den gastronomiske kælen for miskmask. Mens de franske bistroer herhjemme konkurrerer om at være de mest franske, så har vi altså her en bevægelse væk fra madturismen, så thai ikke bare er thai som på charterferien, men herboende asiaters bud på et nyskabende køkken. Eksotisk mad fra H.C. Ørstedvej.

Lyserød og syndig

Vi startede med et glas champagne til min ledsager og en Gewürztraminersangria til mig. Sangriaen rummede udover hvidvinen appelsin og litchi og en stilk citrongræs til pynt, der ligner sugerør, men ikke fungerer som sugerør. Det så man generelt alle, der bestilte denne drink, erfare efter et godt sug. Som appetizer bestilte vi grøntsager med sataysauce og rejechips. Grøntsagerne var minimeret til noget, man næsten kunne kalde papirklip: ultratynd blomkålsstok, radiseskiver, agurkefileter og fennikelstumper med korianderblade og til at dyppe i en let sataysauce. Rejechipsene var ikke bare gode chips, men serveret med en fluffy, lyserød chilimayonnaise med æggehvidepondus. »Du skal kalde den syndig,« sagde min ledsager med en sjælden oprigtighed i stemmen og et påvirket blik.

Oven på dette rensede jeg mig med en misosuppe, mens min ledsager valgte kyllingesuppen. Kyllingesuppen var krydret til det perfekte, dér hvor surt og sødt og salt synes at gå lige i hypofysen, mens misosuppen smagte noget så sjældent som godt og blev serveret med små stykker laks, der klædte den. Herefter fulgte dybtstegte kammuslinger i friturefuglereder, endnu engang med chilimayo. Der var noget lidt pinligt over at møde den en gang til, denne vor tids Thousand Island, men ellers lækkert. Sommerruller med confit de canard og sprøde, friske urter smagte fremragende, og så var vi nået til hovedretterne. En traditionel og god Pad Thai til min ledsager og rejer bagt med nudler til mig. Store flotte rejer bagt oven på et lag tynde glasnudler i en lille kasserolle med flæsk i bunden og krydret med anis, løvstikke, oysterssauce og soya. En virkelig dejlig, fed, velkrydret og velsmagende ret.

Vinmæssigt havde vi rodet os ud i en Spätburgunder fra Pfalz, der ikke var noget videre behageligt selskab, men da de vine, jeg kendte, generelt var en del dyrere end andre steder, valgte jeg én, jeg ikke kendte. En dårlig logik med en dårlig løsning. Nu er Henrik Yde Andersens vinkælder jo nok ganske stor og ikke sådan at drikke op, men det kan alligevel ærgre, at han ikke ligesom visse andre asiatiske restauranter har fundet kærligheden mellem naturvin og asiatisk mad og baserer sit kort på det.

Fra vores nabobord havde jeg erfaret, at man skulle smage Earl Grey-isen med anis crumble. Det kan godt være, at belysningen med spot på det enkelte bord skaber en illusion om intimitet, men akustisk set er man stadig meget tæt på de andre, så det ikke undslap min opmærksomhed, da damen ved siden af mig, der var fra Falster og gik til svømning om mandagen med én fra Sønderjylland og havde fået frikadeller til aftensmad den anden dag, og hvad man ellers fik med, tømte dessertglasset, så tungen havde været næste redskab. Og den smagte virkelig også godt.

Bliver det en lang vinter, og det bliver det, så er der råd at hente i kælderen på hjørnet af Thorvaldsensvej og H.C. Ørstedsvej, der hermed kan anbefales. Det koster cirka en tiendedel af en flybillet til Bangkok per mand at spise sig glad og mæt. Ikke billigt og måske endda lige i overkanten, men lad os håbe det går til det venlige personale så. Vores regning rundede næsten de 1.600 kr. inklusive ledsagerens dessertbobler.

 

Restaurant Chai Wong

Thorvaldsensvej 2, Frederiksberg

Man-lør 17 — 24.

Bordbestilling: 27 52 35 65

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu