Læsetid: 4 min.

I hippe rammer

De garvede herrer bag Rødder serverer god og ærlig mad og skønne vine til fine priser. Så pyt med, at vi bliver snydt for meningen med ’mineralsk kød’
Godt selskab. Rødder er et godt sted at fordrive novembers tristhed. Restauranten er ved at have tableret sig som tilbagevendende begivenhed i København.

Godt selskab. Rødder er et godt sted at fordrive novembers tristhed. Restauranten er ved at have tableret sig som tilbagevendende begivenhed i København.

Uffe Weng

26. november 2011

Vi finder frem til pakhuset på Bryggen klokken lidt over fem en lørdag aften i november. Her venter Solfinn Danielsen, Esben Grundtvig og Marko Hansen, der klædt i rødternede skjorter, sorte forklæder og moderigtige skæg byder velkommen til Rødder. Man føler sig straks hjemme i det lille lokale med plads til omtrent 40 gæster. Langbordene står klar med levende lys, og bestik og servietter venter uhøjtideligt i krukker.

De tre unge værter er erfarne pop-up-restauratører med adskillige lokaliteter bag sig bl.a. i Kødbyen, i en kolonihave og i lejligheder rundt omkring i København. En pop-up restaurant er en midlertidig restaurant, der dukker op i en begrænset periode og typisk udfordrer restaurantoplevelsen, som vi kender den. Nogle som politiske erklæringer, happenings eller konstellationer til kunst og mode. Andre har mere eksperimenterende karakter i form af show cooking. Professionelle såvel som amatører bruger det som en test af restaurantkoncepter, før de for alvor etablerer en forretning.

Jeg modtog min invitation via Facebook. »Denne gang med fokus på det gode mineralske kalvekød,« stod der. Google hjalp mig ikke til at forstå betegnelsen ’mineralsk kød’, men det er mindre vigtigt, for jeg har længe gerne villet opleve Rødder. Jeg reserverede plads og var, at dømme efter Facebooksiden, heldig at få fat i fire af de få pladser.

Simpelt til overkommelige priser

»Reglerne er simple,« forklarer Solfinn, der i aften er ansvarlig for vinbaren, mens Esben og Marko står for maden. »Middagen koster 250 kr. Når man betaler, får man et glas i hånden, som man så passende kan fylde med vin. Et glas koster 40 kr., der er tre for 100 og for en hel flaske 200 kr.« Vi ordner det kedelige og får straks et glas i hånden med Alsace-cremant fra Pierre Frick. Solfinn har fyldt vinbaren kærligt og rundhåndet med naturlige vine — i Rødders-regi en fællesbetegnelse for biodynamiske og økologiske vine og vine nature.

Solfinn og kollegerne har indtil for nyligt drevet Rødder som et con amore-projekt. Nu springer de ud med tilbagevendende pop-up-restaurant og cateringvirk- somhed, der tidstypisk fokuserer på lokale råvarer overvejende fra økologiske og biodynamiske landbrug og på naturlig vin.

Frugt og grønt til aftenens menu kommer fra gourmetgrønthandleren, Din Baghave, og fra rockstjerneavleren Søren Wiuff, der i et opstemt øjeblik fejlagtigt omtales som biodynamisk avler. Biodynamisk eller ej, er det Wiuffs kulørte radiser, der rå byder sig til som velkomstsnack, men jeg vil hellere snacke i bobleudvalget, hilse på de andre gæster og snuse rundt i den til lejligheden fint indrettede vingarage med vintagelir.

Som en fysisk understregning af, at vi befinder os i hippe rammer, er stort set alle gæster af hankøn iført moderigtigt Movember-overskæg. Inklusive mine medspisere, Sølvræven, Kaospiloten og Vinmesteren, som jeg lader stå for vinvalget resten af aftenen.

Man finder selv sin plads, og vi bænker os ved siden af industriovnen, der viser sig at gemme på forretten.

Grov brandade på færøsk

Musikken ophører tilfældigt, da tallerknerne begynder at skramle. Det er en glimrende underlægningsmusik for en forventningsfuld og — efter et par glas — godt sulten mave. Syltede grønne tomater sættes på bordet i glas. Smør også. Vi når lige at få en fed og fadlagret hvidvin fra Loire-dalen i Frankrig i glasset, hjemmebagt godt brød på bordet, og så kommer første tallerken.

Esben serverer, og alle ved bordet hjælper med at få tallerknerne fordelt. Det er vesterhavstorsk med bagte majroer og en pivfræk grøn estragonmayonnaise. Fisken er tilberedt efter færøske Solfinns mormoropskrift på knettir, der ligesom brandade er lavet af torsk eller klipfisk vendt med en mos, her af æggeblommekartofler, og derefter let stegt. Fisken er fin og sprød, de syltede, ellers meget syrlige tomater passer godt til, og mayonnaisen er en estragonfest, hvis man er til det. Det er jeg.

Ventevin

Aldrig har jeg fået anbefalet vin op til maden, altid til maden. I denne sammenhæng giver det mening, for der går godt og vel en time mellem forret og hovedret. Ventetiden er ligegyldig, nu drikker vi fransk rødvin fra Languedoc-Roussillon. En god bællevin, mens jeg betragter tilberedningen af hovedretten i de to store gryder placeret på blus og rullevogn midt i rummet.

Duften breder sig. Det er efterårsklassikeren boeuf bourguignon. Hvad mineralsk betyder, ved jeg stadig ikke, men jeg er tilfreds. Kødet er saftigt og mørt, gulerødderne er tilberedt med bid og de små lækre løg leverer sødmen. Jeg drikker ventevinen ud, og nu skænker Sølvræven. »Det er en fed satan,« bemærker Kaospiloten. »Det vil sige, at der er kommet rigtig meget vin ned i den,« prøver Vinmesteren uden held at komme mig til undsætning. Det giver ikke mening, så jeg nyder den bare og glemmer, hvad det er.

... og dansk æblebrændevin

Til dessert får vi bagte kvæder med marengs, friskost, æblegranité og honning. Den kolde granité fungerer godt til den fede hjemmelavede friskost og honningen fra en lokal hobbyavler. Sølvræven klager godt nok sin nød over kvædernes korte tilberedning, men jeg er ganske tilfreds med den bidfaste præsentation klædt på af en halvbagt marengs.

Vinmesteren piller nysgerrigt en flaske dansk æblebrændevin ned fra hylden og lokker Solfinn til at åbne. Det er en fadlagret Calva 08, som vi får til samme pris som vinene, trods vi gør et solidt indhug i flasken. Den smager skønt til og efter desserten.

Til sidst får vi kaffe og slutter aftenen med et par ekstra glas blandet vin fra baren. Hvilke husker jeg ikke, for aftenen er for længst stukket af på den måde, hvor man ingen fornemmelse har for tid, sted og årstid. Det er bare rart lige nu og her. Novembers tristhed bliver i den grad gjort til skamme, og jeg kan ikke komme på nogen bedre efterårstrøst end Rødders varme værtskab.

»Mineralsk kød? Har vi virkelig skrevet det?« spørger Solfinn, da jeg dykker ned i invitationens ordlyd. »Hmm, den beskrivelse er vist noget, der opstod tilfældigt i festligt lag ovre hos Gustav, der også får kød fra Hvidkildegård.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu