Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Tilbage til arbejdet

Bill Clintons nye bog er en opskrift på, hvordan USA trækker i arbejdstøjet, og på hvordan en ’klog regering kan skabe en stærk økonomi’. Eks-præsidenten deler smæk ud med rund hånd til alle sider, også til Obama, men mest til højresidens had til regeringsførelse
Moderne Tider
3. december 2011

Amerikanerne skal til præsidentvalg i 2012. Om under et år ejes retten til matriklen, 1600 Pennsylvania Avenue, muligvis ikke længere af Barack Obama, men af Mitt Romney. Meningsmålingerne taler deres triste sprog set med demokratiske briller. Og analytikere peger samstemmende på blot en hovedbegrundelse for malaisen: It’s the economy, stupid. Nærmere betegnet: arbejdspladser eller rettere mangel på dem. Talrige er de statistikere, der har været ude og slå fast, at ingen amerikansk præsident er blevet genvalgt i nyere tid med en arbejdsløshed over otte procent.

Så præsident Obama har travlt. Lige nu rejser han rundt med sin jobpakke; og af nøjagtigt samme grund, men med modsat fortegn, skal republikanerne i Kongressen ikke nyde noget af at hjælpe ham.

Men det er der andre, der vil. In casu, Obamas forgænger i embedet som demokratisk præsident, Bill Clinton. Der med sin seneste bog, Back to Work, som udkom for fire uger siden, har påtaget sig rollen som sit partis frelser.

Frelseren fra Arkansas

Clinton er i forvejen populær. Faktisk nyder den skørtejægende tidligere guvernør fra Arkansas en folkelig popularitet, der kun overgås af Ronald Reagan.

Og den 208 sider lange, velformulerede bog er et veritabelt centrum-venstre manifest for, hvad Clinton selv kalder en »reality-baseret strategi for økonomisk fornyelse«.

Nuvel — hvad foreslår han så?

Man må lade Clinton at han er herligt konkret. Efter en indledende svada på 100 sider, hvor han skoser finanssektoren for alt for generøse lånerater, republikanerne for deres »fanatiske afsky« for alt, der handler om regering/offentlig sektor og højere skatter og Obama for ikke at have fikset gældsloftet, mens han fortsat havde flertal i begge Kongressens kamre, fremlægger den tidligere præsident i anden halvdel af bogen en plan i form af 46 punkter, der tilsammen skal danne grundlaget for en ny miljømæssigt afbalanceret, teknologisk drevet, »klog vækstorienteret politik«.

Forslagene favner både den offentlige og private sektor samt mikro- og makroøkonomisk politik. Fra forslag til, hvordan man forbedrer den internationale handel over til lokale, grønne programmer som 140.000 LED gadebelysning, der lige nu er ved at blive installeret i Los Angeles.

Han nævner ting i småtingsafdelingen — relativt — som at der f.eks. resterer 345 milliarder dollar årligt i »offentlige afgifter, som borgerne skylder, men som ikke inddrives.« Han hævder, at bedre udbudsregler, hvor kontrakter i dag tildeles virksomheder uden konkurrence kunne »reducere det årlige underskud med mere end 100 milliarder dollar om året«.

Men det store dyr i åbenbaringen er dels at hæve skatterne, dels at genoplive de nu skrinlagte forslag fra det tværpolitiske Simpson-Bowles udvalg (et udvalg nedsat af Obama, som fremkom med et reformforslag tidligere i år, som ingen lyttede til). Clinton lægger ikke skjul på, at han støtter en stor reform af de offentlige sociale sikringsprogrammer Medicare, Social Security og Medicaid — en ømtålelig diskussion i det demokratiske parti. Han fremlægger også en plan for refinansiering af de pressede amerikaneres boliglån, og — vigtigst — en ambitiøs ramme for, hvordan USA skal fordoble sin eksport. Han peger på områder som sundhed, it og uddannelse som brancher, hvor USA fortsat har den globale førertrøje på.

Cool statsmand

Men hvis man skulle fremhæve en særlig styrke ved bogen, er det imidlertid ikke de mange forslag, som trods alt har optrådt i mere eller mindre lignende forklædninger andre steder.

Men det nede på jorden-sprog, som Clinton formår at tale økonomi i. Han ejer intet af den skolemesteragtige tone, som den nuværende præsident er blevet så upopulær på. Der står ikke ’elite’ skrevet på ryggen af ham, hverken når han taler eller skriver.

Clinton blomstrer kort sagt som den ældre statsmand med sit uforlignelige globale netværk langt væk fra de partipolitiske skyttegrave i Washington.

Men ikke ældre end at han er med på noderne: »Lige nu har USA brug for alle de gode ideer, vi kan få. Hvis du er uenig med mine forslag, eller hvis du har fået en bedre idé, vil jeg gerne invitere dig til at dele dine ideer på de sociale mediers platforme ved hjælp af hashtag #backtowork,« skriver Clinton i bogens slutning. Cool nok.

Måske den danske regering skal læse med og lade sig inspirere lidt. Obama er ikke den eneste, der kunne bruge lidt clintonsk stjernestøv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her