
Tilsyneladende ud af ingenting kom angrebet fra terroristen Anders Behring Breivik. Omverdenen reagerede med chok. Alle forventede, at det var islamister, der havde gjort det, og stort set ingen havde set terror af den karakter komme fra den radikale højrefløj i Skandinavien.
Øyvind Strømmen var en af dem, der havde. Den norske freelancejournalist og forfatter har i en årrække været optaget af de højreekstreme og forsøgt at gøre opmærksom på, at offentligheden havde stirret sig blind på truslen fra den islamistiske terror:
»Den vigtigste regel i enhver konflikt er, at man bør kende sine fjender. I kampen mod terrorisme virker den europæiske og amerikanske opinion til at have set sig blind på et karikeret billede af en af fjenderne. De andre bliver alt for ofte glemt. Det kommer til at blive udnyttet,« skrev Strømmen i 2007. En forudsigelse, der 22. juli sidste år blev til virkelighed med angrebet i Oslo og på Utøya. Og som er udgangspunktet for bogen Det Mørke Nettet, som den 31-årige nordmand for nyligt har udgivet.
Øyvind Strømmens projekt og formål er klart: At udfordre den naivitet vi som samfund har vist over for de højreekstreme og deres ideologier. Særligt fokuserer han på de islamfjendske miljøer på internettet, som var Breiviks primære kontakt med det højreradikale miljø, og som Breiviks mere end 1.000 siders lange manifest rummer et utal af referencer til. Disse »it-æraens brunskjorter« har ifølge Strømmen haft stor indflydelse på dannelsen af Breiviks verdensbillede, og han gør sig den anerkendelsesværdige anstrengelse at kigge nærmere på nogle af de islamfjendtlige bloggere og ideologers konspirative verdensbilleder.
Den ensomme ulvs flok
I ugerne efter angrebet var der voldsom debat om, hvorvidt Breivik skulle ses som en enlig galning eller som en ideologisk terrorist, der udførte gerningen efter sine idealer. Strømmens position i den debat er, at Breivik meget vel var ensom i sine handlinger, men absolut ikke i sine holdninger. »Den ensomme ulv kommer fra en flok,« som Strømmen udtrykker det. Breivik var ikke en ideologisk enspænder, men en del af den kontrajihadistiske strømning, der særligt findes på internettet. En ideologi, der har internettet som sit centrum, men som også trækker tråde til grupper uden for internettet i f.eks. det svenske parti Sverigedemokraterne. Begrebet »den ensomme ulv« har sine rødder i den amerikanske højreekstremisme, hvor man for at undgå at blive pågrebet af myndighederne selv skulle organisere racistiske attentater og angreb for at inspirere til den kommende racekrig. En tænkning som Breivik både i ord og handling synes kraftigt inspireret af.
Øyvind Strømmen søger de ideologiske strømninger hos de ledende figurer i islamkritiske bevægelser som egyptisk/britiske Bat Ye’or og italienske Oriana Fallaci. De er begge voldsomt optaget af det, de betegner som et komplot, med det mål at gøre Europa til en islamisk koloni. Fallaci skriver:
»Sandheden, som de ansvarlige ikke bare har tiet om, men holdt skjult, som om det var en statshemmelighed, er, at det er den moderne histories største sammensværgelse.«
Hun fortsætter: »Det er Europa med sine statschefer uden ære og uden forstand, med sine intellektuelle uden værdighed og uden mod. Altså det syge Europa. Det er det Europa, som har solgt sig som en luder til sultanerne, til kaliferne, til visirerne og det nye ottomaniske riges lejesoldater. Det er Eurabia.«
Eurabia-ideologerne er voldsomt optaget af alt samarbejde mellem den Europæiske Union og den arabiske verden. De fokuserer på en række kulturforeninger og dialogkonferencer, og særligt mistænksomme er de over for en litteraturkonference i 1977 i Venedig, hvor der blev oprettet et center, der skulle gøre nyere arabisk litteratur tilgængelig for europæere. Ifølge Strømmens gennemgang er Eurabia-litteraturen fattig på konkrete henvisninger til, hvordan denne europæisk-arabiske dialog konkret skulle bane vejen for den islamiske kolonisering, som forfatterne hævder finder sted. Men dialogen er der og gør det ud for de konkrete tegn på den omfattende konspiration mod Europas oprindelige befolkning.
Ideologi og handling
På trods af de manglende beviser for Eurabia-konspirationen har forfatterne utvivlsomt haft sin indflydelse på de net-radikale-strømninger, som Breivik var så optaget af. Hans omfattende manifest er fyldt med henvisninger til en lang række forfattere, men særligt én går igen og bliver fremhævet som yndlingen. Den norske blogger Peder Nøstvold Jensen, bedre kendt som Fjordman, som Strømmen tildeler en særlig rolle i Breiviks radikalisering. Det var Fjordman, der skrev direkte til Breivik i en netdebat på den norske højreorienterede side Document.no om »verdenshistoriens største forræderi«, hvor »vestlige ledere fører demografisk og juridisk krigsførsel mod den hvide flertalsbefolkning i vestlige lande«. Fjordman har selv taget kraftigt afstand fra Breiviks handlinger og henviser til, at han i sine tekster aldrig direkte har opfordret til vold. En sådan direkte opfordring er ifølge Strømmens udlægning dog heller ikke nødvendig:
»Fjordman har bidraget til at bygge terroristernes idéverden. Han har lagt grundlag for terrorismens infrastruktur. Peder Nøstvold Jensen fra Ålesund er kontrajihadismens Sayyid Qutb,« argumenterer Strømmen med henvisning til den radikale islamistiske ideolog, som Fjordman ifølge forfatteren er en direkte spejling af.
Banalisering
Øyvind Strømmen taler gennem hele bogen ud fra sin position: Han mener, at der er klare vedvarende trusler fra de højreekstreme grupper. Begrundelsen for sit synspunkt henter han dels i en analyse af de førende kontrajihad-skribenters måde at argumentere på, dels i de rabiate debatter på nettet, og dels i de voldelige angreb som også er blevet udført fra det ekstreme højre igennem tiden. Man kan mærke, at han selv er irriteret over det, han betegner som »banalisering« af truslen fra højre. En banalisering, som betød, at både forskere og myndigheder var optaget af truslen fra islam og dermed ekstremt dårligt rustet til at imødegå angrebet 22. juli. Han finder det særligt uforståeligt, da den militante højrefløj har stået bag langt de fleste voldelige angreb i nyere norsk historie.
Den 1. maj 1979 blev to mennesker såret, da der blev kastet en bombe ind i Faglig Fronts 1. maj-demonstration. Gerningsmanden var fra den højreekstreme gruppe Norsk Front. I 1985 blev en Ahmadiyya-moské i Oslo-området angrebet med en bombe. Bag angrebet stod blandt andre et 19-årigt medlem af den højreekstreme gruppe Nasjonalt Folkeparti. I mindre skala var det også en gruppe nynazister, der knivdræbte den 15-årige dreng med afrikanske rødder, Benjamin Hermansen, og dertil kommer en række brandattentater på asylcentre. De voldelige angreb blev begået af grupper, som var langt mere rabiate og militante end det kontrajihadistiske miljø, som Breivik identificerede sig med. De var mere direkte voldelige i udtryk og ideologi end det konspirative miljø på internettet. Et faktum, der dog ifølge Strømmen ikke har afgørende betydning.
»I lighed med andre højreekstreme ideologier har også kontrajihadismen et indbygget voldspotentiale. Dette er en flok, der kan komme flere ulve fra,« advarer han. Breiviks manifest var en rodebunke af henvisninger til en lang række forskellige tekster og begivenheder, der sine steder var meget svært at få til at give mening. Fra personlige betragtninger til tempelriddere, kønskamp og bombeopskrifter. Strømmen graver dybere i de mere teoretiske dele og bringer os afgjort tættere på en forståelse af terroristens ideologiske ophav.
'Eurabia-konspirationen' ... ;-D
Jamen den findes da.
Det er en automatpilot derude i de berørte beslutningsprocesser. De kan ikke gøre for det, - langt de fleste involverede. De vil gerne have nogen point og så'en, og er ofte uden særlig viden om eller forståelse af emnet.
Sarah Palin er ikke den eneste 'professionelle politiker' i verden, og de findes også i Europa ; ofte med langt ringere underholdningsværdi og tilsyneladende lødighed end mrs. Palin, og dermed besnærende seriøse og gråmelerede....
Og så fremgår det ikke af artiklen her, om Øjvind Strømmen selv helt forstår/klargør, at jihadisme kontra 'kontrajihadisme' (... sikke en masse newspeak i dag...) ideologisk og politisk er et internt højreekstremt opgør, og der er ikke nogen at heppe på hvis ikke man er en del af 'fløjen'.
Og dog - men med måde :-) De fleste mennesker i verden er jo 'antijihadister', anti-juch-ister', 'anti-nazister', 'anti-altsådannogetdér' - helt underbevidst. Det er en mere godsindet automatpilot af de mange vi er i spil af. Men som underbevidst er den også nemt manipulerbar for elegant propaganda. Desværre.
Så det gør han nok ikke Strømmen. Man vil jo gerne have point ... og så'en... Forfølger han stadig i 2012 at et angreb på socialdemokratiet er et angreb på islam og vice versa kammerater ? Det må man sørme ikke håbe.
For hverken Socialdemokratiet eller Europa.
hehe ... 'mere tilsyneladende lødighed' - end mrs. Palin - naturligvis ^^
Jeg gider ikke tælle hvor mange gange ham der psykopat-barnemorderens navn nævnes i denne artikel.
Jeg har derimod talt hvor mange gange navnet til et af de unge menneskers liv han tog nævnes : NUL !
Og medens alle sagtens kan finde ud af at tale om hvad den navnløse psykopat-barnemorder var imod, er der ingen der har lyst til at tale om hvad det så er han er for !
Det må sgu da fryde Bin Laden, der nu i sin lille himmel nyder selskab med 72 jomfruer (vi forbigår at der jo givet også må være 72 svigermødre), at han har været istand til at gøre os vesterlændinger så paranoide at vi nu går rundt og slår hinanden ihjel - sådan helt uden støtte fra hans Al Qaida.
Øyvind Strømmen har efter Sebastian Gjerdings anmeldelse at dømme, skrevet en fremragende bog om Anders Breiviks forbrydelser.
Hvis det må være tilladt at komme med noget der er ment som konstruktiv kritik, så synes jeg dog, at det virker som om, Strømmen fokuserer så meget på højreekstremisterne at han risikerer fuldstændigt at overse højrepopulisternes store betydning.
Udtrykt mere konkret, så ser det ud som om, Strømmen har så meget fokus på Anders Breiviks forbindelse til højreekstremistiske miljøer på internettet, at han tilsyneladende fuldstændig overser, at Anders Breivik rent faktisk var medlem af Fremskrittspartiet i mere end 10 år, og at dette medlemskab utvivlsomt må have haft en stor betydning for skabelsen af Anders Breiviks verdensbillede og fjendebillede.
I artiklen nævnes Sverigesdemokraterne, men til gengæld nævnes hverken Fremskrittspartiet eller Dansk Folkeparti, og det er en stor fejl, for det er netop disse partier, der har gjort fremmedhadet til noget hverdagsagtigt i de skandinaviske lande.
De farligste personer på den yderste højrefløj er ikke marginaliserede teenagere der sidder og skriver mærkelige ting på internettet, de personer Strømmen karakteriserer som: »it-æraens brunskjorter«
De rigtigt farlige ulve for nu at bruge en anden af Strømmens metafor, er pæne mennesker fra den yderste højrefløj, der sidder i parlamenterne i Norge, Sverige og Danmark og spreder had og frygt, og som er den vigtigste faktor, i det der i artiklen betegnes som banaliseringen af truslen fra højre.
Robert O Jensen:
"Det må sgu da fryde Bin Laden, der nu i sin lille himmel nyder selskab med 72 jomfruer"
Det er en oversættelsesfejl, der formodentligt er opstået i forbindelse med overgangen fra aramæisk (formodentligt syrisk-aramæisk) til arabisk skriftsprog, omkring år 800. De to skriftsprog er semitiske, og deler store ligheder i komposition, bl.a. ved hvordan ord dannes ud fra konsonanter.
Den intenderede betydning er nok snarere en beskrivelse af "himmeriget" (eller noget i den stil) som en fredfyldt og lykkelig tilstand, svarende til at man kunne spise hvide druer uden begrænsning.
Hvad er en mere salig pensionisttilværelse, end at kunne sidde i skyggen og kunne plukke hvide druer ad libitum? ;-)
Det er fuldstændigt politisk legitimt og i overensstemmelse med de personlige frihedsrettigheder i et ægte demokrati og folkestyre med frie valg, demonstrationsfrihed, forsamlingsfrihed, ligestilling, religionsfrihed og ytringsfrihed, at udtrykke sig kritisk over for den eksisterende multikulturalisme, udlændingepolitik, EU, FN-konventionerne, Schengen-aftalen med sine åbne grænser og islam som lovreligion for næsten 1,5 milliarder troende muslimer på denne klode.
Man behøver ikke som frihedselskende demokrat, at tilhøre en ”kontrajihadistisk” strømning (det er godt nok et fint ord), fordi man i skrift eller tale kritiserer muslimernes religiøse adfærd i de kristne vesteuropæiske lande, som de er strømmet til som flygtninge og familiesammenførte gennem de sidste 30-40 år.
Ej heller er man ”kontrajihadistisk” blot fordi man ønsker en strammere udlændingepolitik gående ud på, at blandt andet tilkomne muslimer skal integrere sig godt med den etniske befolkning, hvis økonomiske velfærdspolitik de så gerne vil nyde godt af, for ellers slår det enhver lighed og retfærdighed i stykker over for den etniske majoritetsbefolkning.
Begrædeligt nok har der efter Anders Breiviks terroraktion lagt sig et uhyggeligt tæppe af politisk korrekthed over hele Norge (og i Danmark), hvor medierne i dag har udarbejdet nøje manualer for, hvilke ord og sætninger der må anvendes i aviserne og den politisk debat på radio og tv, når det omhandler islam som lovreligion for sine udøvere, og mange nordmænd er skuffet over statsminister Jens Stoltenbergs manglende indgriben på dette område.
Regeringen med statsminister Jens Stoltenberg i spidsen har uden at protestere set på i snart et halvt år, at de 20% af vælgerne i Fremskrittspartiet er lagt systematisk for had af medierne og den øvrige befolkning, hvor de beskyldes for at være ideologiske bagmænd for en morderisk psykopat som Anders Breivik, og regeringschefen har absolut intet gjort for at dæmme op for denne stigmatisering af Fremskrittspartiets vælgere ved at gennemføre åben dialog om alle emner.
Øyvind Strømmen gør med sin bog ”Mørket på nettet” sig klart skyldig i grov politisering og dehumanisering af politisk anderledes tænkende vælgere, der blot udnytter deres stemmeret til på demokratisk vis, at stemme på Fremskrittspartiet i Norge, fordi partiet går ind for en opstramning af landets indvandrer- og flygtningepolitik, retspolitikken og den voldsomme indvandrerkriminalitet, som har kørt i Norge i sænk gennem mange år med blandt andet omfattende voldtægter af norske kvinder.
Det er hamrende useriøst af denne norske forfatter, at lægge fredelige norske vælgere på den politiske højrefløj for had på grund af psykopaten Anders Breiviks terrorhandlinger den 22. juli, for så må alle muslimer i Norge, Danmark, Sverige og Finland samt hele Europa, også tage moralsk ansvar for de 18.255 mennesker, der indtil nu er blevet dræbt ved muslimske terroraktioner siden den 11. september 2001, og de venstreorienterede socialister og kommunister må stå til ansvar for de mange drab, som terrororganisationerne RAF og Baader-Meinhoff i Tyskland samt De Røde Brigader i Italien begik for mange år siden.
Peder Nøstvold Jensen – kendt som Fjordman – kan hverken menneskeligt eller moralsk stilles til ansvar for Breiviks ugerninger den 22. juli på Utøya, hvilket er lige nøjagtigt hvad Øyvind Strømmen forsøger at gøre med sin bog. Denne synsvinkel på tragedien med Breiviks afskyelige handling er i hvert fald ikke i overensstemmelse med statsminister Jens Stoltenbergs ord i dagene efter tragedien om, at Norge fra nu af skal have mere "åbenhed" og "demokrati", men desværre har regeringschefen ikke levet op til sine lovede ord, ej heller i sin nytårstale til det norske folk.
I øvrigt bør enhver pragmatisk og politisk interesseret vælger hæfte sig generelt ved den verdensberømte italienske journalist og krigskorrespondent Oriana Fallacis udtalelser, for hun var glødende socialist og anti-amerikansk under Vietnam-krigen, og som i dag raser over de europæiske regeringschefer og politikere, der uhæmmet lader millioner af u-integrerbare fattige muslimer strømme ind over EU’s grænser, og millioner af almindelige europæiske borgere er på linje med Oriana Fallaci om, at vi er på vej mod et Eurabia, hvor muslimerne på den lange bane vil overtage de europæiske lande og knuse den europæiske kultur.
Er hun også skyld i Anders Breiviks terrorhandlinger?
Ole Brockdorf har helt ret i, at som reglerne er i dag, er det fuldstændigt politisk legitimt og i overensstemmelse med de personlige frihedsrettigheder, at udtrykke sig kritisk over for den eksisterende multikulturalisme.
Alle de personer der tager afstand fra det multikulturelle samfund, hvad enten det er som politikere, journalister eller læserbrevsskribenter skal blot vide, at det kan have en høj pris.
Det er ikke nødvendigvis en gratis omgang, når man i årevis i den offentlige debat dæmoniserer svage etniske og religiøse mindretal.
For nogle måneder siden betalte nordmændene en meget høj pris for deres ytringsfrihed, og retten til at drive partipolitik og fiske stemmer ved at være kritiske over for den eksisterende multikulturalisme.
Spørgsmålet er om det er prisen værd, eller om skandinaverne burde overveje at beskytte deres mindretal lidt bedre?
de europæiske regeringschefer og politikere, der uhæmmet lader millioner af u-integrerbare fattige muslimer strømme ind over EU’s grænser skriver Ole Brockdorff...
...når man lever i en sådan vildfarelse er meget forklaret.
Islam og muslimer er blevet gjort til syndebukke i en del og hersk politik, der nu er nået til Skandinavien og som kun har til formål at skabe angst og undertrykkelse i befolkningen.
Jeg kan anbefale en glimrende og provokerende artikel af Peter Dale Scott, som belyser Anders Breivik og begivenhederne den 22. juli. Han argumenterer for at Anders ikke var/er den ensomme ulv han bliver portræteret som i medierne.
“The unthinkable – that elements inside the state would conspire with criminals to kill innocent civilians – has become not only thinkable but commonplace in the last century.”
www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=26154
De øvrige kristne stridsmænd piver grundigt over at blive slået i hartkorn med galningen fra egne rækker. Det er forståeligt, og jeg er da også enig i, at der ikke nødvendigvis er en klar sammenhæng mellem denne gruppes intense hetz og Breiviks handling.
Til gengæld har samme gruppe aldrig haft problemer med at stemple andre grupperinger, hvor enkelte galninge har slået ud på lignende måder. En tyk og blafrende dobbeltmoral, som sagen vel burde have ført til en revurdering af, men nej. Alle voldtægter i Norge skyldes Islam. QED på tåbeniveau ala Breiviks manifest.
Den omtalte bog risikerer at konkludere på lignende overfladisk plan, da det jo er umuligt at drage troværdige konsekvenser ud fra enkeltstående tilfælde. Som det også er nævnt, kommer et snævert fokus på de få radikale nemt til at hvidvaske de alt for mange med lignende tanker i den "etablerede" politiske verden.
Folk i denne tråd og i også i danske partier er i høj grad skyldige i en ordterror, der er i brutalitet og konsekvens tangerer den mere fysiske terror, der udføres af de enlige ulve. Samtidig med at de selv piver over hetz!
Og så må det vel fortsat gentages, at kun en meget beskeden del af den udførte "terror" skyldes overordnede politiske eller religiøse ideologier. Hovedparten er interne problemer med naboerne, og sådan er det også i Norden. At en "ensom ulv" lykkedes med så voldsomt et angreb ændrer ikke meget i statistikken.
Trods Breivik er konkret højrefløjsterror ikke et problem, som kræver befolkningens daglige årvågenhed og fokus. Det er andre outsideres som fx islamisk begrundet terror heller ikke. Det er svært at finde andre problemer, der i samme grad uforholdsmæssigt får politisk og økonomisk bevågenhed uden der konkret kan påpeges skadevirkninger, der berettiger det.
Vi har inden for de seneste år haft højreekstremistisk massenedskydninger i såvel Norge, Sverige som i Tyskland.
På den baggrund kunne jeg godt tænke mig at vide
hvor mange massemordere der skal have været på spil før Tom Paamand vil mene at den højreekstremistiske terror er et problem, som kræver befolkningens årvågenhed og fokus?
Vi har inden for de seneste år haft muslimsk terror i såvel Norge, Sverige som i Tyskland.
På den baggrund kunne jeg godt tænke mig at vide
hvor mange ekstremister der skal have været på spil før Hanne Cetkin vil mene at den islamistiske terror er et problem, som kræver befolkningens årvågenhed og fokus?
"Befolkningens daglige årvågenhed og fokus" burde være på reelle problemer. Så længe sandsynligheden for at blive ramt af terror i Danmark stort set er på niveau med risikoen for at blive kørt over af en sporvogn, bør "vores" opmærksomhed på disse to mulige begivenheder være af samme størrelse.
Resten af dette problemfelt bør kunne overvåges af en beskeden politistyrke, helt svarende til problemets beskedne omfang.
At Breivik harcelerer mod europæiske ledere, der har accepteret omfattende indvandring af personer med andre kulturtræk og dermed har accepteret og bifaldet at monokultur og den kulturelle identitet deri blev stærkt svækket, skal ikke nødvendigvis sammenrodes med et udsagn om, at de tilflyttende er notorisk væmmelige mørkemænd, der i deres medbragte snabelsko har gemt en hemmelig manuel om hvor Europa bringes til fald.
Denne anden halvdel hører man bestemt ofte om. Det er jo skingrende vanvid at forestille sig. Man kan se at "Fjordman" er faldet i den grøft, og entydigt tolker alt som en underbygning af en sådan meta-tese. Paranoidt vanvid af værste skuffe.
Det er mit indtryk, at Breivik undlader det. Indvandringen og multikultur erklæres for problemet, og konsekvenserne deraf males med den dybsorte pensel.
Men lægges de tilflyttende personer for had? Lægges muslimer og Islam for had? Sådan læser jeg det ikke. Tværtimod fabuleres der om, at "ægte" kristne og muslimer kan tænkes at gøre fælles sag mod deres fælles modstandere.
Først siden, mener Breivik, at kristne og muslimer vil tage livtag med hinanden. Så vidt jeg har forstået. Men her tales vist om en fremtidig konflikt, han forestiller sig opstå måske 150 år fra nu?
Breiviks terroraktion byggede muligvis på en ideologi og politisk analyse, men det er i så fald en ideologi - som i modsæting til en række andre ideologier, der søges fremmes med terroranslag mod sagesløse - tilsyneladende kun har én discipel, Breivik selv.
Breiviks terroranslag mod den norske regering og socialdemokratiske ungdomsorganisation - kan rimeligvis ikke siges at finde grund i de højreorienterede islamkritiske eller masseindvandringskritiske segmenter i Norge eller Vesteuropa ræsonnementer - og ingen af de højreorienterede debattører og blogere, der refereres til eller citeres i Breiviks manifest, kan meningsfuldt sige at have opfordret til terror generelt eller Breiviks terroraktion specifikt - og de lægger da også afstand til Breivik og dennes kontraproduktive terroraktion.
Faktisk har jeg ikke hørt om én eneste - der støtter op om eller bifalder Breiviks terroranslag mod den norske regering og socialdemokratiske ungdomsorganisation - hvilket desværre ikke kan siges om andre terroranslag, eksempelvis 9/11.
Og det er selvsagt ikke en tyk og blafrende dobbeltmoral - at henregne visser terroranslag som motiveret af en bestemt ideologi/religion, hvis samme ideologi/religion faktisk opfordrer til terror, mens man afviser andre terroranslag er motiveret af en bestemt ideologi/religion, hvis samme ideologi/religion ikke opfordrer til terror.
Eller med andre ord - at nogle ideologier/religoner ikke opfordrer til terror - betyder selvsagt ikke at ingen ideologier/religioner kan opfordre til terror.
Hvad angår trusler - så skal man være forsigtig med at lade sig lede af for simpel statistik - dels forhindrer (den efter nogles opfattelse overdrevne) opmærksomheden og indsatsen mod terror efter alt at dømme en betydelig mængde terror - og dels er visse trusler og dødsårsager mere uacceptable end andre.
Mens vi (de fleste af os) nogenlunde kan acceptere, at de hyggelige brændeovne eftersigende koster omkring 200 danskere livet om året - så vil vi næppe kunne acceptere, at billetkontrollører banker omkring 20 danskere, der ikke har løst billet, ihjel om året. Formodentlig ville igen tage DSB i forsvar ved at henvise til - at der skam dør ti gange så mange af partikelforurening fra brændeovne - nogle trusler, risikoer og dødsårsager er simpelthen mere acceptable end andre.
Hvad man ikke søger efter, finder man heller ikke. Her er en tidligere minister i Italien, der efter massemordet støttede Breivik: "Breivik's ideas are in defence of western civilisation".
Uanset hvad presse, politikere og andre tågehoveder kan banke frem af unødig frygt gider jeg fortsat ikke kikke under sengen efter terrorister. De af Lars nævnte dødstal for brændeovne og kontrollører ligger på enhver tænkelig måde fjernt fra tilsvarende dødstal for alle former for "terror" i Danmark.
Det samlede antal dræbte ved "muslimsk" terror i USA svarer totalt til en tiendedel af de dræbte ved trafikdrab hvert eneste år. Eller til en tilsvarende beskeden del af samtlige mord i USA. Et par nye angreb af 911 størrelse ville ikke ændre statistikken væsentligt - din og min risiko er som nævnt fortsat på niveau med risikoen for at blive kørt over af en sporvogn. Personligt ser jeg ingen dødsmåde som mere uacceptabel end andre, resultatet er ens.
Men jeg er naturligvis enig i starten på Lars' indlæg!
Tom Paamand:
"Hvad man ikke søger efter, finder man heller ikke. Her er en tidligere minister i Italien, der efter massemordet støttede Breivik: “Breivik’s ideas are in defence of western civilisation"
No cigar, Paamand - jeg eftersøgte personer, der støttede op om Breiviks terroraktion - ikke dele af Breiviks 'manifest', hvis ideologiske del overvejende er et kompendium af kulturkonservative og islamkritiske tekster. Og blot fordi Breivik har planket en tekst eller tilslutter sig et synspunkt - bliver samme ikke terrorstøttende eller miskrediterede af den grund alene - hvis Breivik til eksempel anbefaler økologi - bliver økologi ikke mere eller mindre terroristisk.
Hvad angår frygt for terror - så er vi tilsyneladende ikke uenige - vi bør ikke frygte terror. Men derfor bør vi (her overvejende myndighederne) nu alligevel være opmærksomme på terrortruslen - og begrænse risikoen ved foretage alle fornuftige foranstaltninger - også selvom der pt. ikke er mange danske ofre for terror.
TP:"Et par nye angreb af 911 størrelse ville ikke ændre statistikken væsentligt"
To '9/11er' ville give en stigning i den amerikanske mordrate på omkring 40% - hvilket jeg vil betegne som en væsentlig stigning.
TP:"din og min risiko er som nævnt fortsat på niveau med risikoen for at blive kørt over af en sporvogn"
Du kan ikke fremskrive de sidste 10 års danske terrortab - og så på den baggrund fastslå vores risiko i nutiden og fremtiden - hverken du eller jeg kan regne os frem til om Danmark i næste uge bliver ramt af et terrorangreb med 25.000 dræbte på baggrund af de sidste 10 års danske terrortab - og således ikke udregne risikoen for andet end fortiden - og hvormange danskere er forresten blevet dræbt i sporvognsulykker over de sidste 10 år?
TP:"Personligt ser jeg ingen dødsmåde som mere uacceptabel end andre, resultatet er ens"
Så må du bare tage mit ord for - at folk flest, uden kognitive handicap på det følelsesmæssige område, faktisk uden problemer kan skelne og skelner mellem dødsårsager - for eksempel mellem sædelighedsdrab på børn og så hændelige trafikdrab på børn.
Lars, du søger fortsat kun bekræftelse for dine egne fordomme, og derfor finder du aldrig modsigelser til dem. En ny hurtig googling bragte fx denne hyldestvideo til Breivik frem. Som ved en hver terror med påstået ideologisk sigte findes der idioter der er villige til at stå frem med "naturligvis burde han ikke", men "vi forstår hans handlinger".
Og jeg sammenligner naturligvis ikke enkeltstående år, da det vil give endnu mere meningsløse udsving, men "det samlede antal dræbte". En enkeltstående begivenhed som 911 har ikke gentaget sig hverken før eller siden, men fortsæt du bare med at leve i din fremskrevne angst. Jeg har omhyggeligt sammenlignet med netop sporvognsulykker, da risikoen stort set svarer til hvad du risikerer ved at flakke rundt omkring Skjoldenæsholm.
Din sædvanlige pådutten af diagnoser til medskribenter lader jeg høfligt hænge i luften.
Hr. Paamand skriver:
"Befolkningens daglige årvågenhed og fokus” burde være på reelle problemer."
Personligt har jeg svært ved at modsige dette klare og enkle udsagn.
Men desværre tænker folk ikke rationelt. De tænker ideologisk og religiøst, i store, vidtløftige baner, der intet har med realiteterne at gøre.
Hvilket blandt andet demonstreres i denne tråd.
En galning som Breivik udråbes som antikrist, foregangsmand for en massiv norsk bevægelse, der vil omstyrte det civiliserede (norske) samfund.
Der kører stadig sporvogne i Oslo. Tror jeg nok. Det gjorde der i hvert fald, sidst jeg var der.
Den der massive omstyrtende norske bevægelse eksisterer ikke.
Breivik er en galning, og jeg har ikke hørt om opbakning til hans nedskydning af unge, uskyldige socialdemokrater.
Hanne Cetkins kommenterer "For nogle måneder siden betalte nordmændene en meget høj pris for deres ytringsfrihed, og retten til at drive partipolitik og fiske stemmer ved at være kritiske over for den eksisterende multikulturalisme.
Spørgsmålet er om det er prisen værd, eller om skandinaverne burde overveje at beskytte deres mindretal lidt bedre?"
I det, som jeg anser som et retorisk spørgsmål, ligger kimen til den totalitære tankegang, som desværre er så udbredt. Der stilles direkte spørgsmål til om ytringsfriheden er prisen værd.
Svaret må og skal være et rungende JA!
Hanne Cetkin skriver:
"Spørgsmålet er om det er prisen værd, eller om skandinaverne burde overveje at beskytte deres mindretal lidt bedre?"
Ikke forstået. Socialdemokraterne i Norge (eller i Danmark) er måske nok et mindretal, men normalt ikke særligt udsatte.
Breivik myrdede, så vidt jeg har forstået, unge socialdemokrater.
Anbefaler Cetkin politibeskyttelse til socialdemokrater? Eller hvad?
Kære Tom Paamand
Okay - en anonym (som kunne være dig eller mig) har på youtube stillet spørgsmålet 'Anders Breivik - hero or monster?' Og giver indtryk af at have forståelse for pågældende. Så nu har jeg faktisk hørt om én eneste - der (implicit) støtter op om eller bifalder Breiviks terroranslag mod den norske regering og socialdemokratiske ungdomsorganisation - når jeg ikke tidligere havde det skyldes det nu ikke min påstået fordomme, men blot at jeg ikke har afsøgt nettet efter udsagn fra anonyme tosser. Men tak for at udvide min horisont.
Hvad angår risikoen for terror (og andre fænomener uden statistisk regelmæssighed) så må jeg fastholde - at du ikke kan udregne risikoen ved at fremskrive de sidste 10 års tilfælde - det troede jeg du uden videre ville fatte og medgive, men det var altså en fordom.
Med hensyn til beskylding om jeg har påduttet nogen her nogen diagnose - så kan jeg fuldstændig afvise det skulle være tilfældet - prøv at læs igen: Så må du bare tage mit ord for - at folk flest, uden kognitive handicap på det følelsesmæssige område, faktisk uden problemer kan skelne og skelner mellem dødsårsager - for eksempel mellem sædelighedsdrab på børn og så hændelige trafikdrab på børn.
Jeg giver dig ingen diagnose - men henregner dig ikke blandt 'folk flest' - hvad jeg vil fastholde.
Ytringsfrihed er en veletableret frihed. En frihed der hverken øges eller mindske fordi noget hævder at de har ret til at råbe, være bøvede eller noget tredje, og konkret understreger deres pointe.
At platte og overfladiske personer udtaler sig dumt og ubegavet, må enhver jo tåle. Man kan undre sig over, at nogen forvalter der frihed så ubehavet og uværdigt, ligesom man kan undre sig over at der findes medier der vil fornedre sig selv og ikke mindst deres kundekreds, med at belemre dem med slige betragtninger.
Der er ingen sammenhæng med ytringsfrihed og Breiviks handlinger. Endnu mindre nogen kausalitet.
Man kunne efter den 22. juni 2011 lader nordmændene spørge hinanden, om det var prisen værd, at nordmænd er fritaget for at bære fodlænke af den ikke-digitale model. Det spørgsmål er også grebet ud af luften...
Segmentet "folk flest"
lider af pressepåduttet paranoia
for terror.
Midlerne,
der pøses i terror-industrien,
kunne i stedet genrejse meget skov!
Mvh Th
Robert O Jensen skrev :
" (Bin Laden) .. har været istand til at gøre os vesterlændinger så paranoide at vi nu går rundt og slår hinanden ihjel "
Næ, vi har gjort OS SELV så paranoide at vi nu render rundt og slår hinanden ihjel.. Igen .
Thorsten Lind:
"Segmentet “folk flest” lider af pressepåduttet paranoia for terror"
Det nu ikke min opfattelse - jeg tror nu ikke folk flest går og frygter terror - endsige er blevet paranoide. Det min opfattelse, at terror blandt folk flest ikke fylder noget videre - men derfor kan folk flest da godt mene, at det er fornuftigt nok - myndighederne er opmærksomme og vågne.
Denne artikel til eksempel - og dens frygt for terror - har i hvert fald ikke øget min terrorfrygt, har den øget dig, Lind?
Lars R. Hansen
Ingen terrorfrygt her i går, i dag eller i morgen.
Men terrorjægene er en helt anden historie....
Mvh Th
...terrorjægerne
bedre: Terrorist-Jægerne