Læsetid 5 min.

Discountitaliensk for begyndere

Middag på den italienske Fabio’s Paparazzi holder til prisen, men det gør konceptet vel næppe i længden? Tag med på den forjættende jagt på restaurantrabatter med en nybegynder
Restaurant Fabio’s Paparazzi er et af de mange steder, der tilbyder billige måltider via forskellige udbydere på nettet såsom sweetdeal og Early Bird. Spørgsmålet efter et besøg er så, om man kan forestille sig at komme igen – og betale fuld pris? I dette tilfælde er svaret ja!

Restaurant Fabio’s Paparazzi er et af de mange steder, der tilbyder billige måltider via forskellige udbydere på nettet såsom sweetdeal og Early Bird. Spørgsmålet efter et besøg er så, om man kan forestille sig at komme igen – og betale fuld pris? I dette tilfælde er svaret ja!

21. januar 2012

Billig, billigere og billigst synes at være vores primære kvalitetsparameter at dømme efter discountbutikkernes fremtog, og vores syge indkøbskultur har nu også ramt restaurationsbranchen, hvor tilbudskoncepter i den grad vinder terræn og lærer os, at restaurantoplevelser skal man da ikke betale fuld pris for. Restaurationsbranchens digitale svar på supermarkedernes tilbudsaviser kommer i forskellige afskygninger og hedder sådan noget som Sweetdeal, Groupon, Downtown, Tilbudibyen.dk, Krak Deals, Deal 24, Dealhunter, Dagens Bedste, Dagens Spise og sågar Greed (ja, så er man ikke er i tvivl om, hvad det handler om) står på listen over tjenester, der faldbyder restaurantoplevelser. Konceptet Copenhagen Dining Week foregår i februar og er spundet næsten efter samme model, hvor en række restauranter inviterer gæster inden for til en billigere omgang. Meget sigende for konceptets popularitet brød ejernes server ned i onsdags, da billetsalget åbnede. Flere tilbudshungrende blev ladt i stikken med deres købekraft.

Min købetrang til de billige pladser i restauranten ligger på et lille sted. Hvis ikke jeg betaler den fulde pris, hvem gør så? Flere madbloggere har blogget om deres meget blandende erfaringer med restauranter og diverse tjenester, men de store dagblade er forholdsvis tavse om tendensen og dens indflydelse både på gæster, restauratører og ejerne bag tjenesterne. Som eksempelvis Berlingske Media, der står bag Sweatdeal. Redaktionen på restaurantportalen Spiseliv holdt sig dog ikke tilbage med at placere rabatordningerne på en andenplads over årets gastronomiske nedture i 2011, trods de i kulissen samarbejder med tjenesten Dagens Spise.

Hvad penge kan købe

Mit jomfrukøb er en menu med fire retter for 266 kroner på den italienske restaurant Fabio’s Paparazzi gennem tjenesten Early Bird. Det viser sig at være restaurantens faste ’Menu Paparazzi’, der normalt koster 399 kroner. Efter købet får jeg en bekræftende sms, som jeg viser til tjeneren, først ved bordet, hvor der straks blev placeret grøn oliventapanade og to slags godt hjemmebagt brød. Et lækker Foccacia og et brød, der mindede om det gode danske sigtebrød, som min mormor lavede det. Vores italienske tjener fra Bologna er lige kæk nok i starten, da han nærmest fravrister min spisedate, Sandra, vinkortet. Han vurderer utålmodigt, at vi ikke selv kan vælge vin. Forretten når at komme på bordet inden afgørelsen. Det får normalt mine alarmklokker til at ringe, men hvad, de vidste jo, at vi kom kl. 20 for at få menuen, så tallerkenen har vel stået klar. Sandra og tjeneren slutter fred ved en toscansk vino rosso fra Il Poggione til 345 kroner. En simpel frugtig bordvin, der tjener som en o.k. hverdagsvin. Forretten carpaccio er ganske udmærket omend en tand for salt, her serveret med gode parmesanflager og en ordentlig dusk rucola.

Tilmelder du dig tjenesterne, får du hver dag en mail med et eller flere nye tilbud, både med store og små rabatter oftest på sushi og skønhedsbehandlinger. Slår du til, får du en form for værdibevis, som du så kan veksle i restauranten. Hvor stor en procentdel af beløbet, der går til tjenesten i den ligning, er ikke gennemsigtigt. Early Bird adskiller sig ved kun at have bedre restauranter i tilbudskataloget og ved kun at tilbyde middag samme dag. Det giver gæsten mulighed for at købe i sidste øjeblik, som vi kender det fra hotelbranchen, og restauratøren får muligheden for at fylde restauranten op, hvis den ikke er fuldt booket, og måske tiltrække nogle gæster, der ellers ikke ville komme forbi.

Hall of fame i tom restaurant

Den næste ret er spaghetti med anderagout og friskrevet pecorino. Spaghettien er kogt bare lige lidt mere end al dente, som jeg foretrækker den, og glinser i andefedtet. Sandra og jeg bliver enige om, at det en ægte vinter-trøste-ret, sådan én som man spiser, når man skal have det lidt godt. F.eks. på en januartorsdag som denne, hvor vi efterhånden er de sidste gæster, selv om klokken kun er lidt over ni. Kun øverste etage i den hyggelige restaurant er taget i brug. Nedenunder er ellers sådan et sted, man har lyst til at hænge i timer kun afbrudt af nye serveringer, refill på vinglasset og jazz fra pianoet i hjørnet. Det minder om noget fra en tabt tid. Lige som de gulnede billeder på væggene, hvor både Brigitte Bardot og Sophia Loren i gude-smukke unge støbninger gør sig til. Ejeren, Fabio, der ellers kun er i Restaurant Fabio på Frederiksberg, kan man møde på paparazzi-billederne i ’hall of fame’ på vej til toiletterne. Der får han selskab af mange kendisser lige fra Sir Tom Jones til Pernille Aalund. Restauranten her drives af Fabios hustru, Christine, der vel forsøger at fylde de tomme pladser ud gennem Early Bird.

Sandra skriver flittigt om Københavns mad- og især drikkekultur og storforbruger beværtninger og restaurationer i alle afskygninger. Hun kender til flere restauratører, der har afprøvet konceptet uden succes. Udmeldingen er, at det er svært at bygge en forretning på tilbudsjægere, der muligvis kommer tilbage for at betale, hvad det reelt koster. Vores tjener fortæller, at de muligvis overvejer at forsøge sig med nogle nye koncepter, hvor de samme dag kan tilbyde procentafslag i prisen uanset, hvad man vælger på kortet.

Hovedretten er gode grunde valgt for os og ind kommer grillet kalvefilet, serveret med spinat, bagte kartofler, en creme på jordskokker og en creme på gulerødder. Det hele er enkelt i sin fremstilling, kødet veltilberedt med en fin smag af rosmarin, og grøntsagerne får hver især sin plads smagsmæssigt. Det er god italiensk husmandskost.

Som at komme hjem til Italien

Min absolutte favoritdessert er tiramisu, og det er altid en prøvelse at komme hel igennem restauranters altid forfejlede forsøg på at gøre tiramisuen deres egen. Fabio holder sig til ’Tiramisu Classico’, og afslutningen var intet mindre end perfekt. Mascaponecremen var fordelt generøst, og de kaffelikøropblødte ladyfingers doceret korrekt. Nå ja, og så er der italadisco i højttalerne. Mere skal der ikke til.

I restauranten møder vi nogle af San-dras bekendte, der for tre måneder fik tilbuddet om at købe en fem-retters menu til Fabio’s. De slog til og skulle nu benytte sig af tilbuddet, inden det udløb. De to kvinder har taget rabatordningerne til sig og siger, at de ellers ikke ville afprøve så mange forskellige restauranter. Helt klare i mælet er de ikke på spørgsmålet, om de vender tilbage til restauranterne. Fabio’s kan de nu godt lide og spørger nysgerrigt til vores deal. Ville jeg selv vende tilbage og betale fuld pris? Svaret er ja.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu