Læsetid: 7 min.

’Tak til tyrkerne, der var med til at ændre Tyskland’

Den 30. oktober 1961 ankom de første tyrkiske gæstearbejdere til den vesttyske Forbundsrepublik. 50 år senere sagde kansleren tak. Information har talt med stand-up-komiker og tidligere politibetjent Murat Topal om at være tysker med tyrkisk baggrund
Den 30. oktober 1961 ankom de første tyrkiske gæstearbejdere til den vesttyske Forbundsrepublik. 50 år senere sagde kansleren tak. Information har talt med stand-up-komiker og tidligere politibetjent Murat Topal om at være tysker med tyrkisk baggrund
7. januar 2012

Hüssein Yilmaz var for 50 år siden indvandrer nummer én million og én i Tyskland. Jubilæet skal fejres ved et arrangement med forbundskansleren, og Yilmaz bliver bedt om at holde en tale. Foran sit lille barnebarn, den femårige Cenk, der har en tysk mor og ikke selv taler tyrkisk, øver han sig på forskellige formelle indledninger. Til sidst bliver han enig med sig selv om: »Fru Merkel, hvor er problem? De kommer fra øst, og jeg kommer fra øst. Vi begge to er ossi’er.«

Scenen er fra filmen Almanya — Willkommen in Deutschland, der fejrede stor succes på sidste års Berlinale, byens årlige filmfestival.

Faktisk var det i oktober 50 år siden, de første tyrkiske gæstearbejdere ankom til den vesttyske Forbundsrepublik. Muren var blevet opført i august 1961, og det økonomiske mirakel led allerede før det af en fatal mangel på arbejdskraft. Vesttyskland indgik gæstearbejderkontrakter med blandt andet Italien, Grækenland, Tunesien, Marokko og Tyrkiet. Langt fra alle rejste tilbage, og i dag bor der cirka tre millioner mennesker med tyrkiske rødder i Tyskland. Mere end en tredjedel har tysk statsborgerskab. Udenrigsministeriet inviterede til stort arrangement for at fejre det halve århundrede. Tyrkiets præsident Recep Erdogan og forbundskansler Angela Merkel var på podiet for at diskutere med en række tyskere med tyrkisk baggrund bl.a. forfatteren Hatice Akyün, den tidligere gæstearbejder Filiz Yüreklik og søstrene Yasemin og Nesrin Samdereli, der har skrevet og instrueret filmen Almanya.

Erdogan brugte sin tale til at minde om, at tyskerne og tyrkerne allerede lærte hinanden at kende, da det osmanniske rige eksisterede, at de to lande var nære allierede under Første Verdenskrig, og at Tyrkiet forhåbentlig engang i fremtiden bliver medlem af EU — med Tysklands støtte. Merkel roste de modige mennesker, der tog skridtet til et nyt land, hvor de hverken kendte sproget eller indbyggerne.

»Denne fest er en tak til dem, der kom og var med til at ændre Tyskland,« sagde kansleren og beklagede, at hun, som den ossihun er, på grund af Muren ikke kunne opleve denne udvikling i Forbundsrepublikken.

To dage efter festlighederne i Udenrigsministeriet begik to bankrøvere dobbelt selvmord i en autocamper i delstaten Thüringen, efter at deres parkerede bil var blevet opdaget af politiet. Uwe Böhnhardt og Uwe Mundlos, som de hed, viste sig at stå bag en højreekstremistisk terrorcelle, der fra 2000 til 2007 koldblodigt har myrdet ti peroner, heraf otte med tyrkisk og en med græsk baggrund. Seriemordene blev indtil afsløringen i november kaldt ’Döner-mordene’, fordi man troede, at det var lokale mafiaopgør i det tyrkiske parallelsamfund, og at ofrene dermed selv havde en vis medskyld i deres voldsomme død. Den tyske efterretningstjeneste og det tyske politi er nu under daglig kritik i medierne. De beskyldes for fordomsfuldt i årevis at have valgt den helt forkerte vej under opklaringsarbejdet. En af de specialkommandoer, der efterforskede sagen, blev således døbt ’Bosperus’.

Ingen politisk kabaret

Murat Topal er 36 år og født og opvokset i berlinerbydelen Neukölln, der huser cirka 300.000 mennesker fra i alt 162 nationer. Hans far kom til Tyskland fra Tyrkiet i 1967, hans mor er etnisk tysker. Fra 1997 til 2007 var Murat Topal gadebetjent i Kreuzberg, der er særlig kendt som tyrkernes bydel. Siden da har han været Tysklands eneste stand-up-komiker med tyrkisk baggrund og en fortid som politibetjent.

Denne aften skal han optræde i Ufa-Fabrikken, et stort internationalt kulturcentrum, hvor man tidligere producerede tyske spillefilm. Ufa-Fabrikken ligger i bydelen Tempelhof, der grænser op til både Kreuzberg og Neukölln. Sidstnævnte har Topal netop skrevet en humoristisk bydelsguide til. Inden showet mødes vi i cafeen til en snak. Højreekstremisme oplevede han aldrig i sin tid som betjent.

»Der var andre temaer og problemer, der hvor jeg var,« siger Topal, der derfor ikke synes, han kan udtale sig om politiets arbejde set fra en betjents side.

»Men personligt mener jeg ikke, at seriemordene blev tillagt den betydning, som de burde være blevet. Jeg smilede lidt for mig selv, da jeg hørte, at man skulle være mere end ti år om at opklare det her. Og over for de pårørende til ofrene er det intet mindre end en skandale. Det skaber rum for spekulationer om, at det her simpelt hen ikke er blevet taget alvorligt nok,« siger Murat Topal.

Han er selv aktiv i Stopp Tokat (tokat betyder ørefigen på tyrkisk), der er en voldspræventiv organisation. Han, andre prominente og andre tidligere betjente tager ud på skoler for at tale med børn og unge.

»Med min baggrund har jeg en god tilgang til børnene. Gennem humoren kan jeg både pacificere dem og få dem til at lytte til de mere alvorlige budskaber,« siger Topal. Efter hans opfattelse mangler mange af de unge tredjegenerationsindvandrere struktur og udsigt til at kunne få en uddannelse.

»En skolepige sagde for eksempel engang: ’Nå ja, når man kommer i fængsel, ved man i det mindste, hvornår man skal stå op, at man får noget at spise, og måske kan man også tage en uddannelse’,« fortæller Topal. Han mener, at man i Tyskland skal vise sig som samfund i ordets sande betydning ’at finde sammen’, rykke nærmere hinanden og dermed give de unge et stærkere incitament til at blive til noget.

Thilo Sarrazin, Berlins tidligere socialdemokratiske finanssenator, har Topal ikke meget til overs for. Sarrazin blev sidste efterår berømt med bestselleren Tyskland afskaffer sig selv. En af hans teser var, at de tyrkiske indvandrere ikke bevæger sig op ad den sociale rangstige, fordi de genetisk set er dummere end de indfødte tyskere.

»Det er ikke, fordi jeg vil bagatellisere problemerne, men Sarrazin gør kun én ting. Han opmuntrer til had. Mit show er ingen politisk kabaret. Den handler mest om min fortid i politiet og min nuværende position som gift mand og far til to små børn, men et par steder kommer jeg selvfølgelig ind på min baggrund,« siger Topal, der bliver opfattet som udlænding.

»Min mor er tysker, jeg er født her og har været tysk statsborger fra fødslen. Men jeg hedder Murat. Og folk spørger mig ofte, om jeg har hjemve eller fortæller: ’jeg har været på ferie i dit land’, og dermed mener de Tyrkiet. Jeg forbliver tyrkeren, selv om jeg meget langt fra går rundt med en halvmåne om halsen,« siger han.

I showet senere på aftenen indleder han med at imitere en berlinertaxachauffør, der skal køre ham til lufthavnen. Topal, der med sin skaldede isse og sit forfinede rigstysk ikke umiddelbart afslører sin etniske herkomst, må først lægge øre til taxachaufførens beskrivelse af julegaveindkøbet til konen: Trusserne skal hvert år være et nummer større. Bh’en et nummer længere. Dernæst hvordan chaufføren har en skarp næse og kan lugte udlændinge på lang afstand. Og hvad de dog ikke koster ham af skattekroner! På et tidspunkt ringer Topals mobiltelefon, som han besvarer på tyrkisk. Resten af turen mæler chaufføren ikke et ord, og da Topal giver ham fem euro i drikkepenge, er det med bemærkningen: ’Værsågod. Det er jo sådan set allerede deres skattekroner, De her får igen’.

Hvorfor overhovedet diskutere?

Murat Topals show hedder Multitool. Titlen spiller både på hans egne initialer, på hans (manglende) evner som hjemmets handyman — der er i øvrigt ingen tvivl om, at det er hans sydtyske kone, der har bukserne på — men også på ordet multikulti, den almindelige tyske betegnelse for ordet multikulturel. På et tidspunkt siger han til publikum, at han jo er tosproget, halvt tysk, halv tyrkisk, »med andre ord en ægte berliner«.

Ingen griner andre end Topal selv, der med et skævt smil efter en kunstpause tilføjer: ’Nå, men det var da forsøget værd’.«

Hans musikalitet og sprogbegavelse er eklatant. Han kan imitere en hvilken som helst dialekt eller accent: Indisk, arabisk, sachsisk, og hans gengivelse af en arbejdsdag som betjent i Kreuzberg den legendariske 1. maj er til at tisse i bukserne over. Især da hans forældre spotter ham i fuldt visir fra deres altan, og faderen pludselig står på gaden i undertrøje og pyjamasbusker og prikker en demonstrant, der skal til at smide en brosten efter betjentene, på ryggen: »Undskyld, hr. Demonstration. God dag!« runger det fra Topal. Sin fars tunge tyrkiske accent mestrer han naturligvis også til fulde.

Inden showet siger Murat Topal, at han ikke forstår, hvordan nogle kan sige, at mennesker som hans far ikke hører til i Tyskland. Hvordan kan man diskutere, om en moske skal opføres?

»De skulle ikke være en selvfølgelighed. De skulle bare være,« siger han.

»Så mange muslimer gør og har gjort så meget for dette land. De har arbejdet så hårdt, og på grund af den stemning, som en mand som Sarrazin spreder, er der faktisk mange af dem, der har fået en akademisk grad, der vælger at rejse til Istanbul, hvor de bliver respekteret og kan drive det til noget. Men så mangler vi dem jo her. Hvor mange muslimer kender Sarrazin mon overhovedet?« spørger Topal.

Man kan kun håbe, at Angela Merkel mener de pæne ting, hun sagde på jubilæumsdagen. Hun sluttede i hvert fald med ordene: »Tyskland er blevet rigere, fordi det er blevet mangfoldigere. Tyskland vil give alle dets chancer til de mennesker, der kommer til os. Begge parter må give og tage. Jeg er også tyrkernes kansler.«

Ord hun i første omgang kan lægge handling bag ved at få kastet ordentligt lys over den langsommelige opklaring af de højreekstremistiske mord.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der bør flere artikler rundt omkring som disse. Altid dejligt at læse sådan en artikel.

Gæstarbejdere har jo været med til at gøre lande som Danmark og Tyskland rigere. Det ærgerligt, at dagsordenen går ud på; færre indvandring. Om et par årtier, vil EU igen have brug for mere arbejdskraft, dermed flere gæstarbejdere

I dagens medier læser man kun om ting, som opfordre til mere had og generalisering af alle udlændinge. Lidt ligesom Thilo Sarrazin. Det jo ikke alle udlændinge, der er slemme - og vist nok skal de indordne sig bedre, men det hjælper ikke at man skubber dem længere væk fra samfundet, hvilket på langsigt vil resultere i "slemmere" udlændinge.
Der er for pokker også danskere, som begår kriminalitet eller ikke opfører sig pænt.

Vi må lægge simpelthen lægge fordommene på hylden. De fleste som har noget imod udlændinge, er faktisk dem som ikke kender udlændinge. Godt hjulpet på vej af medierne.

Forleden fik jeg af fortalt at 80% af indsatte i fængsler var udlændinge. Jeg troede selv på omkring 40-50%. Jeg undersøgte det nærmere, og det viste sig, at i 2007, var 17,8% af indsatte i fængslerne udlændinge, som gav stof til eftertanke.

Man må simpelthen prøve at smede de forskellige grupperinger sammen, det kan jo kun være win-win? Det kræver indsatser fra begge sider, og pege finger hjælper ikke noget - sagt til begge sider.

Hadi, dansk-tyrker, født og opvokset i landet - desuden dansk statsborger.

Lars R. Hansen

Kære Hadi G.

At den ikke-vestlige indvandring er en socio-økonomisk byrde for modtagerlandet - er nu ikke en fordom, men et faktum - årsagerne kan vi så tale om.

P.S.

33 procent af de indsatte i danske fængsler og arrester har anden etnisk baggrund end dansk. 16% er indvandrere, 6% er efterkommere, og 11% er udlændinge - ifølge Kriminalforsorgens opgørelser.

@ Lars

Var kun i stand til at finde en fra sen 2007. 20% fra andet etnisk end dansk, men 2.2% som slet ikke boede i landet, men derimod kun begik kriminalitet i landet, men tak for rettelsen :)

Desuden, gav de ikke-vestlige indvandrer et overskud i 2008, hvis du ikke tæller flygtninge med. Det skal man også huske at gøre klart, i den offentlige debat. Man kunne desuden have undgået, at deltage i Irak - og Afghanistan krigen, så man ikke var nødsaget til at modtage flygtninge fra disse to lande, som så ville være en byrde.

Men at modtage flygtninge er ikke blot en international forpligtelse, det er en menneskelig for pligtelse. Når du giver en tigger på gaden en tier, regner du det ikke med i det budget, for udgifter i denne måned, eller? :)

Carsten Hansen

Paste fra artiklen:

"Man kan kun håbe, at Angela Merkel mener de pæne ting, hun sagde på jubilæumsdagen. Hun sluttede i hvert fald med ordene: »Tyskland er blevet rigere, fordi det er blevet mangfoldigere. Tyskland vil give alle dets chancer til de mennesker, der kommer til os. Begge parter må give og tage. Jeg er også tyrkernes kansler." Citat slut.

Følgende har hun også sagt.

"Multi-kulti ist gescheitert" (Det multikulturelle har slået fejl)

http://www.welt.de/politik/deutschland/article10337575/Kanzlerin-Merkel-...

Man siger det ene det ene sted, noget andet et andet sted; Og der er noget om snakken begge steder!

Lars Henning Osvaldsen

"To dage efter festlighederne i Udenrigsministeriet begik to bankrøvere dobbelt selvmord i en autocamper i delstaten Thüringen, efter at deres parkerede bil var blevet opdaget af politiet."

Den var ny for mig ..
Hvordan gjorde de ?
Skød de sig selv i nakken med et hånd-våben med et løb på 5.5 tommer, som vi før har set i Tyskland ?

Lars R. Hansen

Kære Hadi G.

Hvad det for en undersøgelse du tænker på? Sidste år kom rockwool fonden med en undersøgelse som i pressen blev rundsendt under overskriften 'indvandrere giver overskud' - men det var desværre et eksempel på ringe journalistisk arbejde - eftersom pågældende undersøgelse viste, at vestlige indvandere giver et overskud på 3,9 mia. kr., mens ikke-vestlige indvandrere gav et underskud på 2,2 - og flygtninge et underskud på 6,9 mia. kr. - jeg vil sætte pris på en henvisning til den undersøgelse du omtaler, hvis det altså ikke er den fra rockwool fonden du tænkte på.

Hvad angår flygtinge fra Afghanistan og Irak - så har interventionerne ført til et fald i flygtningestrømmen - i Afghanistan har interventionen ført til at fem millioner afghanere er vendt hjem.

Og det at Danmark har forsøgt at skabe bedre forhold for befolkningen i Afghanistan - giver ikke Danmark et særlig ansvar for afghanske asylansøgere - lige så lidt som de tyrkiske soldater i Afghanistan giver Tyrkiet et særligt ansvar for afghanske asylansøgere.

Tror nu ikke krigen i Afghanistan har hjulpet ærlig talt, ligesom Irak-krigen ikke har hjulpet, men ført til mere kaos.

Ja, det er undersøgelsen fra Rockwool fonden, men tager det i mig igen. Det jeg bare ville frem til, var at gæstearbejderne faktisk har hjulpet landet, og omvendt. Uden gæstearbejderne havde produktiviteten ikke været så høj.

I mit første indlæg ønskede jeg ikke at bevæge mig væk fra artiklens indhold, jeg påpegede bare et eksempel med fængsler, som understøttede det jeg skrev længere oppe angående had til hinanden i samfundet, som skal mindskes. Går ud fra du er enig med resten af indlægget. Tak for at du oplyser mig med rigtige facts, troede nemlig på det med Rockwell Fonden. :)

Carsten Hansen

Hadi G.

Jeg ved ikke om du har læst nogle af de links jeg har bragt (Der er ikke så mange der kan tysk mere), men det er jo sagen i en nøddeskal.

Ingen tvivl om at indvandringen har bragt større produktivitet; men samtidigt har den medbragt indre spændinger.

Derfor er det rigtigt når Merkel takker tyrkerne for deres indsat og samtidigt erklærer at "multi-kulti" har slået fejl.

Det samme gør sig gældende herhjemme.
masser af indvandrere bidrager til samfundet, både økonomisk og socialt; Og samtidigt er der integrationsproblemer, ghettodannelser og parrallelsamfund og overepræsentation i kriminalstatistikkerne.

Der er ganske enkelt ikke noget der er sort/hvidt..

@Carsten Hansen

Jeg beklager meget, jeg fik ikke udtrykt mine holdninger klart i mit første indlæg - det er jeg så klar over nu.

Jeg mente faktisk, at begge sider skal gøre en indsats. Udlændinge skal tage sig sammen - det samme skal medierne. Jeg synes ikke opfordring til had er en god ting, men det mener nogen åbenbart. Det her er noget der er udviklet gennem årene, men generelt synes jeg en del udlændinge har en underlig/doven tænkegang, og kunne sagtens drage nytte af den tyske disciplin. Det er bare vigtigt ikke at skære alle over en kam. Hvis man har den indgangsvinkel til f.eks intregrationsproblemet, kommer man ikke nogen vejne - og det er såmend bare det jeg vil frem til :)

Kan godt se, jeg har virket meget kritisk til den ene side. Beklager jeg dybt.

Carsten Hansen

Hadi G.

Jeg kan godt se at din indgangsvinkler ikke er ensidige.

Og vi er sikkert ganske enige i, at både de positive og de negative sider skal italesættes.

Og allerhelst skal de fremsættes af folk der ikke har et en-øjet syn på tingene.