Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

De usynlige mennesker

Ny bog går tæt på de ulovlige afrikanske immigranter og det, der får dem til at overvinde ufattelige vanskeligheder for at nå frem til en tilværelse på Europas bund
Moderne Tider
24. marts 2012

Mange har nok set dem. To af dem kan lige nu ses i Istedgade ud ad vinduet over det skrivebord, hvor denne anmeldelse skrives. Andre kan man møde på Hovedbanegården, hvor de ofte ser ud til at vente på noget.

De ulovlige afrikanske immigranter i Europa må være den befolkningsgruppe, en gennemsnitlig gammeleuropæer er mindst i kontakt med. De lever rundt om os som næsten usynlige mennesker – eller skimtes ud af øjenkrogen, mens vi bevæger os rundt mellem velkendte rutiner og fastlagte destinationer i en by, hvor vi tager det for givet, at vi hører til. På grund af deres manglende papirer er de som regel henvist til at være del af en undergrundsøkonomi, som en gennemsnitskøbenhavner dårlig nok forstår og da slet ikke kontakter.

En gruppe af disse usynlige mennesker er hovedpersoner i den danske antropolog (og journalist og forfatter) Hans Luchts bog Darkness Before Daybreak, der netop er udkommet på University of California Press. Som en god, klassisk antropolog har Lucht opsøgt det ukendte, men i dette tilfælde altså det ukendte midt iblandt os. Lucht følger nemlig en stor gruppe af ghanesiske fiskeres emigration fra landsbyen Senya Beraku til det sydlige Italien, med kapitler fra både Napoli, fra den hjemlige fiskerlandsby Senya Beraku, og den livsfarlige migration op gennem Afrika, bl.a. gennem Libyen, og via Middelhavet til Europa. En række af personerne vil være kendt for Informations læsere, som blev præsenteret for dem gennem en reportageserie af forfatteren undervejs i hans forskning til den ph.d., der har dannet grundlag for bogen.

Mægtiggørelse

Hvad får et menneske (og migranter er sjældent hentet fra de allerfattigste grupper i de afrikanske samfund) til at udsætte sig for ufattelige farer for at nå frem til en ussel tilværelse uden papirer i den europæiske undergrundsøkonomi? Som fiskeren John forklarer i en samtale om hans bror Simon, som er forsvundet undervejs til Europa:

»Jeg sørger over ham. Men målet med denne rejse er at finde noget, der kan hjælpe os i Afrika. Så hvis nogen beslutter sig for at tage denne tur til Europa, er det ikke en dårlig ting, det er en rigtig god ting. Det handler om, hvordan den person ønsker, at hans fremtid og hans liv skal være.«

Migrationen, ofte omtalt som et renselses- eller overgangsritual blandt fiskerne, handler i Luchts analyse om forsøg på mægtiggørelse – på at tilbageerobre en styring over et liv, som er underkastet ydre og pressede omstændigheder.

Globaliseringens mekanikker har udviklet sig anderledes end 1990’ernes drømme om en symbiotisk sammenbundet verden med fri mobilitet og inklusion for alle. Snarere har de polariseret verden: på den ene side imod den lovede forbundethed og mobilitet for de mennesker, som er »indenfor« – men på den anden side mod marginalisering eller eksklusion for en anden gruppe af (ikke mindst afrikanske) mennesker, som slet ingen adgang har til opfyldelsen af de drømme, som globaliseringen har sat i cirkulation.

Sådan er oplevelsen af at leve i en ghanesisk fiskerlandsby som Senya Beraku, og John beskriver den sådan her:

»Senya er en stagnerende by. Livet er meget langsomt, og forholdene er ikke specielt favorable. Der er ingen forbedringer, størstedelene af os er på bunden, og kun de velstående bevæger sig fremad.«

Et af bogens mest slående paradokser er imidlertid, at man ikke kommer nærmere opfyldelsen af globaliseringens løfter, bare fordi man kommer fysisk nærmere det sted, hvor opfyldelsen foregår. Som billede bruger Lucht de syditalienske motorveje, hvor nogle af buschaufførerne nægter at samle de immigrerede fiskere op, og hvor bilerne ræser forbi dem, alt imens de vandrer afsted på jagt efter arbejde, tilsyneladende gået i stå eller som skygger af en hverdagsverden, der dårligt ænser deres tilstedeværelse. Senya-fiskernes forsøg på at bemægtige sig deres egen skæbne er i egentlig forstand heroisk, men også ofte tragisk, fordi målet altid forskyder sig videre uden for deres rækkevidde.

»Der er en verden af muligheder derude, men den anerkender ikke menneskerne fra Senya Beraku,« erklærer Lucht i et af de mere dystre øjeblikke i en bog, der i sjælden grad forener forskningsmæssig grundighed og systematik med fortællemæssigt overskud.

»Det er som om, at lige meget hvilke forsøg de gør på at træde frem af denne verden af skuffelser og stadigt skrumpende muligheder, forbliver forsøgene ubesvarede; hvor de end drejer sig hen er verden fast besluttet på ikke at imødekomme deres ønsker og forventninger, hvilket dømmer dem til at forblive en slags de ydre omstændigheders legetøj. Som konsekvens heraf fremstår emigrationen som den mest lovende mulighed for at genoprette forbindelsen med den sociale og økonomiske magts rum og måske hente ens liv ud af fattigdommens vilkårlighed igen.« Det er et »måske«, der står rungende tilbage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her