Læsetid: 5 min.

Karl Marx døde hverken i det 19. eller 20. århundrede

Marx arbejdede ufortrødent på at begribe og beskrive kapitalens logik – hans mor drømte om, at han i stedet for at forstå kapitalen havde skabt lidt af den
Rockefeller betalte i 1930’erne den mexicanske maler Diego Rivera for et kæmpe murmaleri, ’Mennesket ved en skillevej’, der skulle symbolisere det moderne menneskes valg af fremtid. Men da kunstneren blandt andet anbragte kommunister som Lenin, Trotskij og Marx i billedet, besluttede Rockefeller sig for at ødelægge maleriet og opsige kontrakten.

Rockefeller betalte i 1930’erne den mexicanske maler Diego Rivera for et kæmpe murmaleri, ’Mennesket ved en skillevej’, der skulle symbolisere det moderne menneskes valg af fremtid. Men da kunstneren blandt andet anbragte kommunister som Lenin, Trotskij og Marx i billedet, besluttede Rockefeller sig for at ødelægge maleriet og opsige kontrakten.

’Marx talking to the people of Latin-America’

19. maj 2012

Ikonet med det sorte skæg, den grå manke og de indtrængende øjne er mere levende end nogensinde. Marx’ kontrafej sættes på forsiden af Businessweek og Time Magazine, mens rådvilde økonomer inspireret af hans kriseanalyser skændes om årsagerne til finanskrisen, der ramte de overophedede økonomier i 2008. Kapitalen (bogen Das Kapital vel at mærke, udgivet way back i 1867) sælger som varmt brød på alverdens sprog. Occupy-bevægelserne påberåber sig med smittende nysgerrighed de historiske arvestykker, og kreative aktivister hidkalder aldrende marxister til at holde opbyggelige og samtidsanalytiske brandtaler. Atter tales der om sylespidse begreber som vareform, tingsliggørelse og udbytning, og ganske normale mennesker, sågar politikere og journalister, begynder igen at bruge det ellers så forkætrede og fortrængte k-word: kapitalisme. Unge post-post-marxister flokkes på internationale konferencer, og klassiske marxistiske tekst(sted)er udlægges i endeløse stakke af opgaver på uni.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Marx har forandret verden. Der var hos ham en elementær kraft, der får alle dem, der kritiserer ham, til at se lidt latterlige ud."

(F.J. Sheed, katolsk sociolog. Citeret efter Georg R. Macs trebinds værk Marx - Liv og værk, der kom i 1965).

John Christian Mogensen

Marx identitetsfilosofi?

Steen Nepper Larsen beklager sig over det, han opfatter som Karl Marx identitetstænkning. Det forekommer lidt besynderligt, eftersom Nepper Larsen netop gør opmærksom på de ord af Feuerbach, som Marx tilslutter sig og videreudvikler på en mere konkret måde, i det han bl. a. hævder, at det ikke er ”menneskers bevidsthed som bestemmer deres væren, men tværtimod deres sociale væren der bestemmer deres bevidsthed.”

Men allerede Feuerbachs ord udtrykte jo assymmetrien, altså ikke-identiteten, mellem tænken og væren, idet de jo siger at tanken opstår af væren, væren ikke af tanken. Hvordan kan der så være identitet og sammenflydning mellem tanken og væren, undtagen i den forstand at en del af væren, nemlig den samfundsmæssige og økonomiske, er bestemt af tanker om ejendomsret, bytteforhold, penge, renter, kapital osv. Men tankerne er jo i kraft af ikke-identiteten med den væren de opstår i, ikke nødvendigvis bundne til disse former. Derfor er det muligt at revolutionere både tænkningen og virkeligheden. Det fremgår tydeligt af Marx teser om Feuerbach.

Mark Thalmay

En kort kommentar:

Steen Nepper L. giver een fortolkning af Karl M.s kapitalbegreb:
” Kapitalen er ikke blot en pekuniær regnskabsstørrelse, men et modsætningsrigt socialt produktionsforhold.”

Her er en anden:
Kapitalen er en pekuniær regnskabsgørelse af et modsætningsrigt socialt produktionsforhold.

c’’,)
Med venlig hilsen

Maya Nielsen

MARX var så skarp, men i nutiden ville han have tilføjet ideologierne som en del af nogle folks opium, især når de blir til et bur, frem for et redskab til forståelse... ære vær Karl deby virkligt store....

Robert Ørsted-Jensen

Maya - du behøver ikke gå op til nutiden - Marx selv tilføjede ideologier - for Marx var begrebet ideologier et blandt andre skældsord. Det fortælles at første gang han hørte ordet 'marxisme' det var i forbindelse med at et nydannet fransk politisk parti havde betegnet sig selv som 'marxistisk¨') udbrød han - 'det bliver jeg sgu aldrig' - måske andre burde have funderet lidt mere over hvorfor han reagerede på den måde. Måske der er en sammenhæng.

Iøvrigt betegnede Marx ikke religion som Opium - det er en myte - Marx religionskritik var langt mere begavet, langt mindre afvisende og i en vis forstand langt mere forstående overfor religion end rygtet vil vide. Du finder hans kritik (han opfattede en kritisk holdning over for religion som fundamentet for al kritik) I indledninge til han kritik agf den hegelske retsfilosofi -

”Den religiøse smerte er på en og samme tid udtryk for reel smerte og en protest mod denne smertetilstand. Religionen er den smertetyngede skabnings suk, det er hjertet i en hjerteløs verden og sjælen i en sjælløs tilstand. Det er opium for folket.

At ophæve religionen som illusorisk lykke for folket er at kræve deres virkelige lykke. Det er at opfordre dem til at opgive illusioner om deres tilstand og derefter forkaste enhver tilstand der har behov for illusioner.”

Formålet er derfor ikke at afskaffe religion men at afskaffe underkastelse og skabe en verden hvorfra man ikke har nødig at flygte

Søren Kristensen

Det der ikoniserede Marx, var at det lykkedes ham, som den første i verden at sætte det økonomiske forhold mellem "the have and the have nots" på formel. Ikke dermed sagt at formlen var korrekt endsige udtømmende. Det vigtigste er at han gjorde et forsøg og sådan er det jo med al videnskab. man ser på verden, undres, beskriver og reviderer. Det gjorde Marx, selvfølgelig også. Men vi vil helst huske ham som den der fik skovlen under kapitalismen, sådan ret intellektuelt. Sådan et ikon vil der altid være et behov for. Ikke mindst som modvægt mod de mange religiøse ikoner, som vi der befolker de store masser heller ikke slipper for.

Som jeg lærte at gå som ganske lille, lærte jeg også min Marx som ganske ung.
Ingen af delene - mener jeg - har jeg behøvet at tænke synderlig over siden.
Krigene Danmark er involveret i, måtte komme og slænget som følger i kongehus og politikeres fodspor, på udenlandsrejser, i forsøget på afsætte produkter, måtte også komme.
Den statsmonopolkapitalistiske periode, mener jeg det blev kaldt, etablerer sig godt og med finanssektoren som aktør i politiske dispositioner, fremstår selv A.P.Møllers pres på Dansk politik som et myggestik.
Værdierne kommer, også i et super moderne samfund, kun ét sted fra.
Fra produktionen.
Selvom det er besnærende at tro, at pensioner optjent for 20- 30 eller 40 år siden står på en bankbog og kan hæves, kommer de fra den aktuelle produktion i samfundet. Hvad enten det er folkepensionen eller det er private pensioner, hentes pengene i samme kasse.
Nemlig fra den aktuelle produktion og den har det skidt, globalt set, så finanspakker skal bl.a. medvirke til betale de private pensionsindbetalinger endnu engang.
Det vil jo unægtelig være skidt, hvis pensionsselskaberne må smække kassen i, som det bl.a. er sket i USA og Tyskland.

Marx er i min erindring fantastisk spændende. Som filosof såvel som økonom og jeg hygger mig til stadighed over betragte profitratens faldende tendens som står knivskarpt uanset hvor store fusionerede virksomheder bliver.
Men omvendt ærgerlig over, at merværdien forsat tilfalder kapitalisterne.
Ret beset bør merværdien, i et supermoderne samfund der bekoster lange uddannelser og stiller en omfattende infrastruktur til rådighed, så kapitalisterne kan score deres profit, selvfølgelig tilfalde samfundet.

Marx er - så vidt jeg husker - ikke imod kapitalisme som sådan.
Kapitalismen har sin tid og vil bryde sammen, når det kunstige åndedræt fra regeringer/finananssektor ikke længere rækker.
Det er blot at vente.
Ventetiden burde rettelig anvendes til se på nogle anderles indretninger af økonomien så tingene kan foregå lidt glidende og ikke ende i voldsomme sociale uroligheder og krige.

Blandt andet en indretning, hvor det ikke er den arbejdsfrie indtægt som udgør værdigrundlaget. Men det er den skabende virksomhed.
Hvorfor en jord- og betonarbejder ikke kræver ophavsretten til sit arbejde, når en musiker har det til sit, har jeg altid haft vanskeligt ved at forstå. Men det er jo nok et spørgsmål om styrkeforhold og uddannelse.

Konkurrence er godt og frigør man den fra arbejdsfrie fortjenester, vil den nationale - og globale udvikling - unægtelig kunne tage en anden og langt mere visionær drejning.
Men vi kan endnu læne os tilbage og se fortrøstningsfuldt frem til missilskjoldet etableres.
Så behøver vi ikke frygte for de massive folkevandringer fra Asien og Afrika mod Europa, som kan fremstå som en naturlig konsekvens af den globale ulighed.

Men til frokost går jeg en tur, og skubber lidt til luften for dog at medvirke til noget ændres.

Robert Ørsted-Jensen

Nu var statsmonopolkapitalisme (stamocap) ikke nogen Marx teori, men en leninistisk ide som først udvikledes i Sovjet after Lenins død. Meget af den teori har siden vist sig at være rendyrket stalinistisk sludder og vrøvl uden fundamen hverken i marx eller i virkeligheden

Robert Ørsted-Jensen

Ikke mindst var grundpåstanden om at Sovjet var og havde en særlig socialistisk stat - forkert - hvorfor der heller ikke kunne føres bevis for den.

> Robert.
Tænkte nok jeg skulle læse lidt op på det ;)
Bortset fra det, så er ordet 'statsmonopolkapitalisme' meget dækkende for begrebet, som indeholder den udvikling der ses i sammensmeltningen af nationalstat og magtfulde kapitalister.

Maya Nielsen

Til tider ka kapitalismen blive ond i sin entydige fokus på økonomisk gevinst optimering, på samme måde kan Kommunismen i sin knægtelse af individdet til fordel for kollektivet og deraf følgende mord på individdets frihed.

Altså de armes ufrihed i kapitalismen og individdets i kommunismen....

Jeg tror jeg vil vælge den hybrid, der varetager både friheden ret vidt, men som også knægter kapitalens enevælde ;-)

Robert Ørsted-Jensen

Ja villy men ideen om denne sammensmeltning holder ikke i virkelighedens verden, hvad også er grunden til at eurokommunisterne forkastede den. Forholdet mellem stat og storkapital er ikke og hare aldrig været så enkelt som stamokap teorierne påstod. Årsagen er også at 'storkapitalen' som de ofte brugte at fable om (man ser sgu næsten salig Bidstrups højhattede herrer for sig) ikke er noget statisk ekller entydigt. Ja det er alt andet end entyding hvad man ikke mindst kan se i nde seneste år med fremkomsten af kæmpekapitaler samlet på steder som Microsoft og Apple, kapitaler som fejede altig til side. Påstanden var, som jeg ser den, først og fremmest et argument for det der mindretalsdiktatur man havde fået skabt i Sovjet og andre leninist-inspirerede stater. Et argument om at kun etpartistater som 'os' kan bekæmpe klapitalismen, sludder fra ende til anden, hvad burde være indlysende nu, hvis ikke det var det tidligere. Demokratiske stater kan agere selvstændigt, de kan eurobres de kan styres politisk, og der er ikke noget alternativ til demokrti - og slet ikke noget alternativ når vi taler om socialisme. Der er ikke, kan ikke være og vil aldrig være en socialisme uden demokrati, og demokrati vil aldrig være et ægte demokrati uden socialisme..

Robert Ørsted-Jensen

Marx gik ikke ind for mindretalsdiktatur under nogen form - Marx var radikal demokrat - ikke tilhænger af diktatur styret af få menneker på bekostning af flertal. Han var ikke tilhænger af diktatur overhovfedet (og - jo jeg venter på den - men det han kaldte proletariatets diktatur er ikke et diktatur overhovedet)

Robert Ørsted-Jensen

Marx ide om kommunisme var altid en ide om frihed og demokatti -aldrig noget andet - Maya

for Marx var et kommunistisk samfund et samfund

(citat fre det kommunistiske manifest) 'hvor den enkeltes frie udvikling er forudsætningen for alles frie udvikling'

Mark Thalmay

Robert O. J.

Du citerer Marx:

”hvor den enkeltes frie udvikling er forudsætningen for alles frie udvikling”,

Lad mig supplerer med:

”A lonely freedom cannot satisfy
A heart that has grown one with every heart:
I am a deputy of the aspiring world,
My spirits liberty I ask for all.”
Sri Aurobindo
http://en.wikipedia.org/wiki/Aurobindo

c’’,)
Med venlig hilsen

Robert Ørsted-Jensen

Thalmay
Der er så åbenlyst og her i modsætning til Marx- tale om en meget arrogant personlighed (Sri Aurobindo) som betegner sig selv som advokat for og et menneske som mener sig ophøjet over andre i den grad at han kan udtale sig på alle andres vegne.

Mark Thalmay

Jamen, altså -
Robert O.J.

Hvorfor er så dit tidligere Marx-citat i går kl. 00:05:

”At ophæve religionen som illusorisk lykke for folket er at kræve deres virkelige lykke. Det er at opfordre dem til at opgive illusioner om deres tilstand og derefter forkaste enhver tilstand der har behov for illusioner”

så ikke ”åbenlyst” et udtryk for

”... en meget arrogant personlighed ... som betegner sig selv som advokat for og et menneske som mener sig ophøjet over andre i den grad at han kan udtale sig på alle andres vegne”?

Din voldsomme/’kategoriske’ fordømmelse af den fremtrædende indiske antiimperialist og store digter Aurobindo, som du måske ikke har det store kendskab til, c’’,), synes mig at være en bekræftelse på ’børnehave-visdommen’:

”Det man si’er, er man sæl’”
c’’,)

P.S. ’Ensomhed’ er ej heller synonymt med ’at være alene’, c’’,).

P.P.S. til Kim G.

Ja, ’dialektiske vekselvirkninger’, f.eks. ’kybernetiske feed-back-mekanismer’, både ’materielle’ og ’åndelige’, c’’,), er jo det, der får den planetariske biosfære, inklusiv pattedyrarten Homo Sapiens, til at ’hænge sammen’ i dynamiske strukturer, der 'overskrider' (hegeliansk forstået, c’’,)) de, i den menneskelige sprogbevidsthed udbredte, ’kategoriske’ ’grund’-begreber som ’tid’, ’rum’ og ’årsag’.

Med venlig hilsen.

Robert Ørsted-Jensen

Der er ingen arroghance i det citat Mark - for der er ikke og var aldrig tale om at man tvivnger mennesker i nogen bestemt retnin - kun en konstatering at mange (hvad ikke er det samme some alle) tyr til relion i en søgen efter trøst grundet på ubærlige livsforhold. Det er et overordentlig smukt citat der fundamentalt sige at opgaven derfor er at fjerne disse ubærlige forhold men også gøre folk bevidste om ikke bare at søge trøst men derimod kæmpe for mere retfærdige forhold.

Mark Thalmay

I så fald,
Robert O. J.,

har jeg svært ved at se, at dit Marx-citat ’åbenlyst’ skulle adskille sig fra mit Aurobindo-citat, med hensyn til ’arrogance’ og ’selvophøjelse’.

Med venlig hilsen

Robert Ørsted-Jensen

Det er denne sætning der gik i øjnene på mig Mark, den lugter af religiøs selvhævdelse og præsteskab - men det er da muligt det er mig der opfatte den forkert eller at der er tale om en dårlig oversættelse

"I am a deputy of the aspiring world,"

Robert Ørsted-Jensen

Det lugter langts hen i retning af at beskrive sig selv som som en præsteskikkelse - 'Herrens', 'Mesterens', 'Mesterskabets' eller 'den åndelige styrelses' repræsentant på jorden, sådan noget som vi mente at vi skulle ophæve for at gøre mennesket til frie og selvstændigt fungerende menneker - emanciperede om du vil

Robert Ørsted-Jensen

Almindelige mennesker repræsentere kun sig selv og kan kun gøre det, man kan have ideer og man kan lade sig vælge som repræsentant , men man udnævner ikke sig selv til repræsentant for noget højere eller over andre

Mark Thalmay, skrev

Ja, ’dialektiske vekselvirkninger’, f.eks. ’kybernetiske feed-back-mekanismer’, både ’materielle’ og ’åndelige’, c’’,), er jo det, der får den planetariske biosfære, inklusiv pattedyrarten Homo Sapiens, til at ’hænge sammen’ i dynamiske strukturer, der ‘overskrider’ (hegeliansk forstået, c’’,)) de, i den menneskelige sprogbevidsthed udbredte, ’kategoriske’ ’grund’-begreber som ’tid’, ’rum’ og ’årsag’.

--------------

Noget kunne tyde på at Hegel heller ikke er helt død:-(

Thomas E Felbo

"På falderebet er der kun at sige, at det er utilgiveligt ærgerligt, at forlaget i den grad har sjusket med korrekturlæsningen. Jeg noterede 50 fejl under læsningen."

"Marx arbejdede ufortrødent på at forstå kapitalens logik (’det økonomiske lort’)"

Journalisten kritiserer informations forlag for dårlig korrekturlæsning på information og laver samtidig selv en ordentlig korrekturbrøler (lort i stedet for kort). Det er næsten trippel ironisk.

Thomas E Felbo

Robert: Jeg er godt klar over, at det er et Marx-citat, men det er da morsomt at journalisten er ude med riven og så selv skriver "lort" i stedet for "kort". Synes du ikke?

Jeg forstår desuden ikke helt det med at "gå ind for dialektisk materialisme". Det er jo ikke noget man kan vælge ind eller ud. Personligt tror jeg ikke på dialektisk materialisme har den uundgåelige konsekvens at kapitalismen går under. Kapitalismen genopfinder sig selv, og producerer i dag primært kultur (oplevelser f.eks.). I den sammenhæng plejer jeg som regel også at sige, at middelklassen er en tragedie, da den forhindrer masserne i at opdage deres egen udnyttelse.

"Den værste slaveejer er den der behandler sine slaver godt"

Thomas E Felbo

Jeg går ud fra det er et marx citat, hvert fald et citat. Men fik først læst dit svar ordentligt nu, Robert. Hvis Marx virkelig skrev "lort" er det nu stadig meget sjovt. :)

Udtrykket 'det økonomiske lort' stammer fra et brev Marx skrev til Engels i 1851, altså 16 år før Kapitalens første bind udkom.

Hele sætningen lyder: Jeg er så vidt, at jeg om fem uger kan være færdig med alt det økonomiske lort.

Der tog han så lidt fejl.

Mark Thalmay

Robert O. J.

Kan forfatterne til ’Det Kommunistiske Manifest’ forstås som ’repræsentanter’ for en ’aspiring world’, benævnt ’Det Kommunistiske Samfund’?

Aurobindo var uddannet i England og skrev mange af sine værker på engelsk.

Når du, noget uklart (for hvad er ’almindelige mennesker’, og hvordan kan man kun repræsentere sig selv og samtidig vælges som repræsentant?), skriver:

”Almindelige mennesker repræsentere kun sig selv og kan kun gøre det, man kan have ideer og man kan lade sig vælge som repræsentant, men man udnævner ikke sig selv til repræsentant for noget højere eller over andre”,

får det mig til at tænke på Aksel Sandemoses roman ’En flygtning krydser sit spor’ fra 1933’ og den deri indeholdte ’Jantelovs’ 10 bud, hvorfra jeg citerer de 5:
1. Du skal ikke tro, du er noget.
3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Sammen med Jantes straffelov:
”11. Du tror måske ikke at vi ved noget om dig?”

karakteriserer denne Jantelov jo på en udmærket måde én af ’den mindst ringe styreforms’, 'Det Repræsentative Demokratis', altid nærværende farer for selvunderminering, nemlig ’mindreværdskompleksernes diktatur’, og dettes omslag i demagogisk autoritære styreformer.

”De enkeltes frie udviklinger” forudsætter, ligesom demokratiske beslutningsprocesser, udover ’ytringsfrihed’ og ’informationsfrihed’, også respekt for andres ’kompetencer’, villighed til og åbenhed for at lære af hinanden og, i det planetariske perspektiv, gensidig forståelse for hinandens forskellige kulturelle baggrunde og sociale sammenhænge.

Aurobindo levede i det indiske kastesamfund fra 1872 til 1950 og var, ved siden af Gandhi, en central figur i dette samfunds kamp mod kolonial undertrykkelse, for kulturel selvrespekt, modernisering og udvikling frem mod et repræsentativt politisk demokrati.

Kim G.

Hvorfor din ’omvendte smiley’ hvis heller ikke Hegel kan behandles ’som en død hund’?

Hvis du er interesseret og ikke kender dem, kan et udgangspunkt for en mulig filosofisk ’genopstandelse’, c'',), og videreudvikling af både Hegel, Marx og ’dialektik’-begrebet for mig at se være Witt-Hansens afhandling fra 1963: ’Om generalisation og generalisationsproblemer i de matematiske og historiske videnskaber’.

Jeg kan også anbefale den norske Nils Giljes ’Dialektikk, motsigelse og realopposition’ fra 1980.

Med venlig hilsen

@mark thalmay

Skyldes at endog dialektiske materialister, af og til kan optræde noget "hegelagtige": "bureukratiske"