Læsetid: 3 min.

Den rigtige diagnose

Den amerikanske økonom og kommentator Paul Krugman vil omvende amerikanerne til en keynesiansk politik og lover fuld beskæftigelse i løbet af to år
Den amerikanske økonom og kommentator Paul Krugman vil omvende amerikanerne til en keynesiansk politik og lover fuld beskæftigelse i løbet af to år
19. maj 2012

Lige siden udgivelsen af bogen Pop Internationalism i 1996 har Paul Krugman været kendt som én af få makroøkonomer på internationalt topniveau, der evner at formidle et komplekst stof til lægmand på en enkel og forståelig måde.

Det var naturligvis ikke det talent, der gav ham Nobelprisen i økonomi i 2008. Krugman havde gjort sig fortjent til æren i kraft af sin forskning i handelsteori (fremlagt i en populær version i Pop Internationalism), som går tilbage til hans virke som akademisk økonom i 1980’erne og 1990’erne.

Siden Krugman blev en ’public’ intellektuel og begyndte at skrive to klummer om ugen for The New York Times i 2000, har der været meget lidt tid til at forske. Jo, han er professor i økonomi på Princeton University og har sammen med sin hustru, Robin Wells, skrevet flere økonomiske lærebøger på universitetsniveau.

Men i det sidste årti har alle bøger fra hans hånd været rettet mod det brede publikum og enten gentaget velkendte synspunkter om international handel, makroøkonomisk og monetær politik eller haft et politisk ærinde som f.eks. The Conscience of a Liberal.

Tre vinkler på krisen

Krugmans nye bog, End This Depression Now!, er en sammentænkning af tre forskellige indfaldsvinkler til den finanskrise og økonomiske recession, der startede i 2007-08, og som ifølge Krugman nu er endt i en depression.

Benyttelsen af udtrykket ’depression’ kan umiddelbart virke overdrevent, fordi det giver associationer til 1930’erne. Men Krugman bruger den britiske økonom John Maynard Keynes’ definition af begrebet – nemlig »en kronisk tilstand af subnormal aktivitet, der varer i et betragteligt tidsrum, og som hverken fører til nogen mærkbar forbedring eller til total kollaps«.

Og ingen tvivl om det: Fire år efter krisens start lider både den amerikanske økonomi og de fleste lande i Europa stadig under en meget høj langtidsledighed og en meget lavere vækst, end det plejer at være tilfældet efter konjunkturbestemte recessioner.

Det til trods for en lav rente og en ekspansiv pengepolitik – i hvert fald i USA.

I bogen fremlægger Krugman en sober analyse af årsagerne til den økonomiske stilstand i de vestlige industristater. Han polemiserer mod økonomer og politikere, som nægter at anerkende hans udlægning af kendsgerningerne. Og han giver en opskrift på, hvor let det ville være at få kål på depressionen, hvis politikerne og hans økonom-kolleger bare kunne deres Keynes og ville lytte til hans discipel, Krugman.

Forfatterens opskrift er skræmmende enkel: Lad staten træde ind og pumpe al den kapital ind i økonomien, banker og private virksomheder tilbageholder. »Vi kan skabe fuld beskæftigelse i USA i løbet af to år,« forudsiger Krugman et sted i bogen.

Han argumenterer for, at en periode med økonomisk depression og en rente på nul er det rette tidspunkt for staten til at stimulere økonomien.

Risikoen for løbsk inflation er minimal, og hvis prisstigningerne skulle nå over fire pct., er der ingen grund til alarm. Det ville bidrage til at forringe værdien af en medfølgende højere offentlig gæld og holde lønnen i ave, hvilket skulle styrke konkurrenceevnen.

Kul under kedlerne

Krugman tilhører den skole af økonomer, der i Keynes’ ånd kalder sig Stimulati. En anden skole går under navnet Austerians, hvilket refererer til ’austerity’ på engelsk dvs. en nedskærings- og sparepolitik svarende til republikanernes linje i USA og Merkel-regeringens i eurozonen.

Austerity-skolens argument lyder, at kun en reduktion af statens budgetunderskud og gæld kan genoprette erhvervslivets, forbrugernes og investorernes tillid til fremtiden, uden hvilken en højere vækst og beskæftigelse er umulig.

Krugman peger på, at der ikke findes nogen beviser for, at en nedskærings- og sparepolitik kan bringe en økonomi ud af en depression. Austerity giver kun mening i en periode med overophedning af økonomien, og lige nu befinder den amerikanske og de fleste europæiske økonomier sig i en nedkølet tilstand.

Der er med andre ord ikke noget galt med forfatterens diagnose. Det åbne spørgsmål er, om hans løsning – flere offentlige investeringer og overførsler af bloktilskud til delstater og kommuner – ikke er for snæver og uambitiøs. Bortset fra det kunne man spørge, om en højere beskæftigelse og flere penge i hænderne på amerikanske forbrugere pr. automatik ville bringe de gode tider tilbage?

Det er tvivlsomt. Krugman vælger behændigt at udelade så vigtige faktorer for den høje arbejdsløshed som udflytning af job, billige importvarers udkonkurrering af lokal industri i USA og den stigende automatisering. Han slår ikke til lyd for en storstilet satsning på offentlige anlægsarbejder, ej heller taler han om at satse på at omstille USA til en grøn økonomi.

Krugman fokuserer kun på en ting: At få fyret op under kedlerne igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu