Læsetid: 6 min.

Den delikate affære mellem frihed og lighed

Den danske oldtidshistoriker Mogens Herman Hansen har angiveligt som den første skrevet et samlet overblik over demokratiets historie
/h4> Det har i demokratiforskningen været hævdet, at demokrati breder sig i bølger, men det er ikke Mogens Herman Hansens synspunkt: Han fortæller i stedet demokratiets historie ud fra store begivenheder som Den Franske Revolution og Murens fald.

/h4> Det har i demokratiforskningen været hævdet, at demokrati breder sig i bølger, men det er ikke Mogens Herman Hansens synspunkt: Han fortæller i stedet demokratiets historie ud fra store begivenheder som Den Franske Revolution og Murens fald.

2. juni 2012

Det siges, at hvor han har græsset, er intet tilbage. Det skulle blandt oldtidshistorikere være velkendt, at hvor Mogens Herman Hansen har forsket, er et felt afdækket.

Det er et udsagn om hans særlige grundighed: Han kommer hele vejen rundt, inden han drager konklusioner. Men det er ikke et udsagn om en selvtilstrækkelig forsker. For Mogens Herman Hansen er en generøs akademiker, som skriver så klart, at hans forskning kan læses af alle, der virkelig vil, og en ydmyg universitetsansat, der i sin tid sagde nej tak til et professorat ved Harvard, fordi han mente, hans plads var et andet sted.

Hansen har de senere år fundet et nyt terræn. Tidligere har han skrevet om det antikke demokrati i den græske bystat, men nu har han udvidet studiet til at omfatte demokrati som sådan. Han er blevet demokratiteoretiker.

For et par år siden udgav han det imponerende værk Demokrati som styreform og ideologi, hvor han redegør for, at det moderne demokrati ikke er en harmonisk samlet pakke, men kendetegnet ved konflikt mellem to principper: Folkestyre og mindretalsbeskyttelse, politikernes lovgivning og juristernes kontrol med lovgivningen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det efterhånden en udbredt tendens i samfundsvidenskaberne at der søges tilbage i en stræben efter at finde nutidens fundament?
The Origin of Social Order er nyeste skud på stammen fra Francis Fukuyama.

I ovenstående artikel savner jeg en drøftelse af forskellen på liberale og demokratiske principper.

Robert Dahl har berømt forsøgt på samme vis at undersøge forudsætningen for demokrati. Visse friheder og rettigheder indgår hermed.
Fareed Zakaria har en anden forståelse heraf. Han skelner den liberale kontrolide fra den demokratiske ide om 'folkestyre'. Det liberale er derfor generelt en hindring for demokratiets muligheder og udfoldelse, hvilket siges at styrke orden og stabilitet.

Desuden savner jeg en henvisning til Carl Schmitt angående forholdet eller konflikten mellem jura og politik da jeg mener han var den første, som tænkte tanken.
Schmitt betoner hvordan retssystemer fremstår som processuelle og principfaste, men at selve domsafsigelsen afspejler et tomrum, som overlader dommeren den afgørende udemokratiske vurdering.
Et perspektiv som artiklen behandler er dog rigtig spændende: Den brede uenighed i EU svækker de kollektivt vedtagne love, som jurister senere kan fortolke i den retning de måtte ønske, hvormed de spiller en betydelig rolle for implementeringen af politikernes og dermed folkets ideer.

Steffen Gliese

man behøver ikke læse meget andet end Pseudo-Xenofons "Den græske statsforfatning" for at have rigelig ammunition til at skyde på nutidens forfaldsformer, den findes i en glimrende oversættelse af Hartvig Frisch fra 1940, hans disputats.

Det lyder interessant Peter. Måske kan jeg bruge den som oplæg til en studietur i efterårsferien, som jeg skal være med til at arrangerer - her besøger vi Athen.